At man, naar
det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt
sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han
er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For
i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men
dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør
det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre
min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig
eller stolt, saa jeg i Grunden istedet for at gavne ham egentlig vil
beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen
maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe; og herved forstaae, at
det at hjælpe er ikke det af herske, men det at tjene, at det at hjælpe
ikke er at være den Herskesygeste, men den Taalmodigste, at det at hjælpe
er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at
forstaae hvad den Anden forstaaer.(Kirkegaard)
|
