Filosofiske emner

 (Ricœur)

"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse.Selvforskyldt er denne umyndighed,når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler,men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.Sapere aude!Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!-er altså oplysningens valgsprog" (Kant)

Barndommen fortoner sig i det fjerne.Kun glimt dukker nu og da frem i erindringen,fragmenter bundet af tidens glemsel der efterhånden kommer til syne som et net knyttet af trådes uendelige sammenhæng.Jo mere du trækker i trådene,des flere tråde skal du hitte rede i.Nogle kan redes ud,andre ikke,og så snart du hiver i en tråd,trækker du et helt bundt med.Hændelser og tid blandes sammen,od du aner ikke hvordan du skal finde trådene eller rede dem ud fra hinanden.Livet er et net,og tror du at du kan rede det ud tråd for tråd,ender det bare i rod og uorden,for livet er et rod som du aldrig får rede på. (Gao Xingjian).

“There do exist enquiring minds, which long for the truth of the heart, seek it, strive to solve the problems set by life, try to penetrate to the essence of things and phenomena and to penetrate into themselves. If a man reasons and thinks soundly, no matter which path he follows in solving these problems, he must inevitably arrive back at himself, and begin with the solution of the problem of what he is himself and what his place is in the world around him.”

G. I. Gurdjief

 

Der findes ikke nogen skarp skillelinje mellem barn og voksen.Modenhed har ikke noget at gøre med,hvor længe man har levet.Et menneske kan leve i hundrede år og blive ved med at være et barn,man kan blive en stor kleppert og blive ved med at være et barn,så når vi siger "barn",mener vi en,der ikke har nogen selvstændig logik.Et menneske kan kun kaldes "voksent" i det øjeblik,hvor forstanden har erhvervet denne kvalitet.(Gurdjief)

FORTÆLLETIMEN(RADIO SYD-HØR FOREDRAGENE!!!)

Vi kan ikke vælge, hvem vi er og hvad vi er, men derimod hvad vi gør. Sat på navneord bliver dette sondringen mellem væren og gøren.

Visdom ser,at det mangfoldige er eet,og medfølelse at det Ene er det mangfoldige.Hvor eros stræber efter det Enes gode i transcendental visdom,omfavner agape det mangfoldige med godhed og immanent omsorg.(Wilber)

Immanent transcendens

Jimmy Zander Hagens hjemmeside for filosofibøgerne Eksistens og Ansvar, Erkendelse og Sandhed samt Filosofisk æstetik

Morten Dige - Links

Professor Stephen W. Hawking's web pages.

System of Transcendental Philosophy

TYSK FILOSOFISIDE

Hannah Arendt (1906-1975)

"Tanken avler og nærer ikke blot frygt og nydelse.Den er også nødvendig for at vi kan fungere og handle effektivt.Tankeprocessen er aldrig helt fri fordi den har sine rødder i fortiden.Tanken er aldrig ny.
Hvis man kun er optaget af det som er,uden at opfinde en betydning,eller en måde hvorpå man kan flygte uden at hengive sig til teorier eller ideologi,hvis man er vældig årvågen,så evner ens sind at møde det som er.
Hvis vi ikke reagerer fyldestgørende på enhver udfordring,vil den efterlade et billede.Vækker andres bemærkninger ingen følelsesmæssig reaktion vil man opdage,at der ikke dannes noget billede.
Altid hidrører billedet fra det som er hændt i fortiden.Begær medfører konflikt.Fortiden reagerer altid øjeblikkeligt,og at udsætte fortidens reaktion er at gøre en ende på billeder.Sker dette ikke vil vi altid leve i fortiden.Vi er fortiden og der er ingen frihed i fortiden.
"At leve" er at være fri for tid,og når man siger "hvis" lader man tiden komme ind.Og tid er den største sorg.Tid er frygtens væsen.Frygt opstår når tanken ser tilbage på noget,der er sket i fortiden eller hen mod begivenheder der kan indtræffe i fremtiden.Tanken bærer ansvaret."(Krisnamurti)

KRISNAMURTI

Krisnamurti dk

Essensen af Krishnamurtis lære

Krishnamurti skrev den 21. oktober 1980 en slags koncentrat af sin lære, også kaldet The Core of the Teachings, eller 'Essensen af Læren'. Denne tekst, som gengives her i ny dansk oversættelse, kan man kopiere og distribuere som man vil, blot teksten forbliver uforkortet og uredigeret. Teksten har følgende ordlyd:

Essensen i Krishnamurtis lære er indeholdt i den erklæring han fremkom med i 1929, hvori han sagde: 'Sandheden er et land uden veje'. Mennesket kan ikke komme til den gennem nogen organisation, gennem nogen tro, gennem noget dogme, nogen præst eller noget ritual, eller gennem nogen form for filosofisk viden eller psykologisk teknik. Det er nødt til at finde den gennem det spejl personlige relationer holder op , gennem en forståelse af sit eget sinds indhold, gennem iagttagelse og ikke gennem intellektuel analyse eller introspektiv dissektion. Mennesket har etableret en sikkerhedszone inde i sig selv ved at opbygge billeder - religiøse, politiske og personlige. Disse manifesterer sig som symboler, ideer og trosretninger. Byrden af disse billeder behersker menneskets tænkning, dets forhold til andre og dets daglige liv. Disse billeder er årsagerne til vores problemer, for de adskiller mennesket fra mennesket. Menneskets syn på livet formes af de begreber der allerede er dannet i sindet. Bevidsthedens indhold er hele dets eksistens. Dette indhold er fælles for hele menneskeheden. Individualitet er navn og form og overfladiske kulturtræk som mennesket erhverver fra traditioner og omgivelser. Det enestående ved mennesket ligger ikke i det overfladiske men i den fuldstændige frigørelse fra det bevidsthedsindhold der er fælles for hele menneskeheden. Så mennesket er ikke noget individ.

Frihed er ikke en reaktion. Frihed er ikke det samme som at have et valg. Mennesket forestiller sig at være frit fordi det kan vælge. Frihed er ren iagttagelse uden nogen retning, uden frygt for straf eller belønning. Frihed er uden noget motiv. Frihed er ikke afslutningen på menneskets udvikling men er at finde i eksistensens første skridt. Ved at iagttage begynder man at opdage manglen på frihed. Frihed findes i en opmærksomhed uden valg på vores daglige tilværelse og aktiviteter.

Tanken er tid. Tanken fødes af erfaring og viden som er uadskillelige fra tiden og fortiden. Tiden er menneskets psykologiske fjende. Vores handlinger er baseret på viden og derfor tid, så mennesket er altid slave af fortiden. Tanken er altid begrænset og således lever vi i konstant konflikt og kamp. Psykologisk udvikling findes ikke.

Når mennesket bliver opmærksom på sine egne tankers bevægelse vil han se opdelingen mellem tænkeren og tanken, iagttageren og det iagttagne, erfareren og det erfarne. Det vil opdage at denne opdeling er en illusion. Kun da er der ren iagttagelse, som er indsigt uden skygge af fortid eller tid. Denne tidløse indsigt fremkalder en dyb og radikal mutation i sindet.

Den fuldstændige negation er essensen af det positive. Når alt hvad tanken har frembragt i psykologisk forstand negeres, er der, og kun da er der kærlighed som er medfølelse og intelligens.

 

 

Copyright (c)1980 Krishnamurti Foundation of America(tm)

P.O. Box 1560, Ojai, California 93024-1560, USA

Krishnamurti Foundation of America(tm), founded in 1969 by J. Krishnamurti

Sarvepalli Radhakrishnan

Upanishaderne

Sokrates

ETHICS ON THE WORLD WIDE WEB

Ethics: Origin and Development

 

Hans Küng

Guide to Philosophy on the Internet (Suber)

 

Episteme Links: Philosophy Resources on the Internet

 

 

The Internet Encyclopedia of Philosophy

Stanford Encyclopedia of Philosophy

 

Episteme Links

Philosophy with The Philosophers' Web Magazine

 

 

 

Existentialism The Realm Of Existentialism

The Atheism Web: Logic & Fallacies

DETTE ER DU!!

Hvad er det "det",som "du'et" kan opdage sit slægtskab med?

Hertil har den fuldt udviklede evige filosofi til alle tider og steder givet principielt det samme svar.Den  guddommelige Årsag til al eksistens er et åndeligt absolut,som er uudsigeligt i den ræsonnerende tankes udtryksform,men(under visse omstændigheder) i stand til direkte at opleves og at erkendes af mennesket.Dette absolutte er  den Gud uden skikkelse,der kendes fra hinduernes og den kristne mystiks fraseologi.Menneskets sidste mål,den yderste grund til menneskelig tilværelse,er forenende erkendelse af den guddommelige Årsag-en erkendelse,som kun kan komme til den,der er beredt til at lade " jeg'et dø" og derved faktisk gøre plads for Gud.Af et givet slægtsled af mennesker vil meget få nå det endelige mål for menneskelig eksistens,men lejligheden til at komme ti forenende erkendelse vil på den ene eller den anden måde vedvarende frembyde sig,til alle sansevæsener erkender,hvem de i virkeligheden er.Al eksistens` absolutte  Årsag har en personlig side(HUXLEY-DEN EVIGE FILOSOFI)

Man prioriterer en vis værdi fremfor en anden, f.eks. sin familie fremfor karrieren, eller økonomiske interesser fremfor økologiske hensyn. Bevidstheden om, at man foretager et valg, fører til et behov for at kunne forsvare sine værdier i forhold til sin egen fornuft og samvittighed.
Etikken blev til, da mennesker bevidst begyndte at tage stilling i spørgsmål om, hvorledes man bør handle. Da opstod et behov for at kunne motivere sin egen indstilling og at kunne argumentere for den overfor andre. Så vidt man ved, var Sokrates (470-399 f.Kr.) den første, der hævdede, at det var uværdigt at basere sin moralske handlen på ukritisk overtagne etiske værdier.
Samtidig formulerede Hippokrates (460-377) f.Kr.) den første sammenhængende etik for omsorg og pleje. Han siger bl.a., at man i al behandling og pleje skal have patientens bedste for øje. Han var den første i den vestlige verden, som gav retningslinjer for, hvorledes almen-etiske principper skal tolkes i forhold til plejen af syge mennesker. Den opfattelse, at ikke bare teknisk dygtighed men også etisk bevidsthed skal præge sygeplejen, har altså en lang tradition.  

Hvorpå bygger man sin moralske handlens vished og nødvendighed,hvis man ikke vil begrunde en etiks absolutte karakter med metafysiske principper,transcendente værdier eller universelt gyldige kategoriske imperativer?    (Kardinal Martini)

BØGER:

1.Etik i psykiatrien.Praksis og principper.H.Adserballe.Munksgaars.1997.

2.Etiske problemstillinger fra lægens hverdag.DADL.1995.

3.Etik og klinik.Red.H.Goldstein.Munksgaard.1998.

4.Moralske tanker.Umberto Eco.Forum.1998.

5.Etikken og religionerne.Tim Jensen og Mikael Rothstein,Aschehooug,1998.

"Personalet ønsker at være kendetegnet ved faglig dygtighed, ansvarlighed, arbejdsglæde, empati, humor og varme ligesom respekt, omsorg og medmenneskelighed er absolut afgørende faktorer i patientsam-arbejdet.

Patienter og pårørende inddrages i de beslutninger, der for den enkelte er relevante og som har indflydelse på den aktuelle situation og livsforløb.

Vi bør respektere en patients valg og fravalg, men dette bør altid være forudgået af en orientering til patienten om mulige valg og disses konsekvenser.

Vi finder det afgørende, at der i vores arbejde er en stabilitet og en ro, der medvirker til et roligt og trygt miljø for den enkelte patient under opholdet i afdelingen.

Dette betyder, at selv om vi har travlt, skal vi udføre vores arbejde på en rolig og troværdig måde, så vores adfærd ikke skaber uro og utryghed hos patienterne"(CITAT: se LINK ovenfor)