|
[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet]
| |
|
|
|
|
Lidelse
|
 |
Var
livet en dans på roser
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?
(H.V. Kaalund, fra sangen ”Jeg elsker den brogede verden”)
|
|
Eric
J. Cassel,M.D.:(N.Egl.J.Med.1982:356.639-45.)Oversat-primært
til Norsk af Eva Marie Motzfeldt(og udgivet i Norsk blad: OMSORG
nr.1-april 2000,17.årgang)
Abstract: Spørgsmålet om lidelsens natur og dens forhold til
organisk sygdom bliver sjældent taget op indenfor medicinsk
litteratur.Denne artikel forsøget at give en beskrivelse af
lidelsens natur og årsagsmønstre hos patienter som gennemgår
medicinske behandling.Baseret på kliniske observationer skilles
der mellem lidelse og fysiske smerter og ubehag.Lidelsen er en
personlig oplevelse,ikke bare kropslig,og har sit udspring i
udfordringer som truer personens integritet som et sammensat
socialt og sjæleligt væsen.Lidelsen kan også omfatte fysisk
smerte,men lader sig ikke begrænse til den alene. At lindre
lidelse og helbrede sygdom må anses som lige så vigtigt for
den medicinske profession som helt og fuldt ønsker at gå ind
for pleje og omsorg af syge.En læge som ikke har indsigt i
lidelsens sande natur kan risikere at foretage medicinske
beslutninger,som (selv om de kan være teknisk adækvate) ikke
kun forfejler når det gælder at lindre lidelsen,men som i sig
selv kan blive en kilde til lidelse. |
|
|
| Lidelse
er oplevelsen af et misforhold mellem kunnen og villen.Lykke kan
forstås som oplevelsen af et fællesskab i given og modtagen
mellem frie personer.Lidelse er ikke altid en hindring for
lykke.(Peter Kemp,Medicinsk Etik) |
Lidelse
er en kompleks relationsfølelse.
"Ægte lidelse"- Relation til biologien.
Eksistentiel lidelse-Relation til selvet.
Social konstrukltion-Relation til omverden. |
Lidelse
er den grad af fortvivlelse der opstår ved truslen om tab af
den intakte person eller disintegration af personen-ligegyldigt
af hvilken årsag.
Lidelse er en konsekvens af at være en person.Kroppe lider
ikke-personer gør.
Eric Cassel
Lidelse opstår når man opfatter en truende ødelæggelse af
personen;den fortsætter indtil truslen om disintegration er
overstået eller til personens integritet kan genopbygges på en
eller anden måde.
Mennesker med smerte fortæller ofte om lidelse afstedkommet af
smerter-
når smerten føles ude af kontrol
når smerten er overvældende
når årsagen til smerten er ukendt
når "meningen"med smerten er uvis
når smerten er kronisk.
Lidelse ved smertetilstande kan letttes
ved at gøre årsagen til smerten kendt
ved at forandre dens "mening"
ved at demonstrere,at den kan kontrolleres
ved at gøre klart,at den hører op.
Eric Cassel |
Alle
mennesker har en transcendental dimension-et åndeligt
liv,hvordan det så end udtrykkes eller opleves.I betragtning af
den mængde af tankearbejde,som gennem årene er nedlagt i dette
åndelige liv,så indeholder vor(lægers!) fælles viden ,meget
lidt om transcendens,noget som bliver endnu mere mærkeligt,hvis
man tænker på,hvor stor betydning åndelighed har for at lette
lidelse.
Eric Cassel |
| Lidelse
er universel og udbredt,er unik og individuel erfaring,er en
kompleks erfaring,kan være såvel en positiv som en negativ
erfaring,opstår som følge af oplevelsen af et tab af
kontrol,kan have en særlig mening for et menneske. |
| Ovennævnte
er inspireret af noter fra Hospitalspræst Christian Juul Busch
fra et kursus 17.-20.sept.Fuglsang Refugium,Lolland.
"Du visdommens moder,du kærlighedens moder,du alle
smerters moder."
Du ved at finde vej til vore hjerter på mange
måder.Men altid er dog vejen en og den samme:smertens
vej,kærlighedens vej.Thi de er to sider af det samme.Den sande
kærlighed kan ikke findes uden smerten.Først lægger du
kærligheden ind i vort hjerte.Og af den vokser smerten.Og
ud af den vokser visdommen.Men den sande visdom kan ikke
findes,uden at den føder ny og renere kærlighed.Og af den
kærlighed vokser ny og højere visdom.Og sådan fortsætter visdom
og kærlighed og smerte at vokse i det uendelige-helt ind i den
verden,hvor al smerte er smeltet til visdom,og hvor visdom og
kærlighed er smeltet sammen til eet"
(Den gamle herre fortæller.H.Krebs,Frimodt,MCMLXVI)
Ro og stilhed
"Når du mister forbindelsen med
din indre stilhed,mister du forbindelsen med dig selv.Når du
mister forbindelsen med dig selv,fortaber du dig i verden. Din
inderste fornemmelse af dig selv,af hvem du er,er uadsklillelig
fra stilhed.Det er det JEG ER,der går dybere end navn og form."(E.Tolle)
"Al stræben og ønsken og længsel udgår fra en skjult
indre kilde.Man har vendt ryggn til kilden og flyder i længselens
og ønskernes flod,længere og længere væk fra dens udspring.Når man
bevæger sig op mod flodens udspring,opdager man kilden.Vor
biologi,vort sind,vor kultur kaster os uvægerligt og overbevisende
udad efter ydre mål.Vort inderste væsen,den oplyste bevidsthed er
noget,vi alle har og altid har haft og ikke kan tabe.Men vi har
glemt den.Man behøver ikke lave sig om,forbedre sig,udvikle
sig,gøre sig umage og lære.Man kan allerede."
(Jes Bertelsen:Dzogchenpraksis som bevidsthedsvidde)
HÅB
Håb er formodentlig en af de mest centrale
begreber for alvorligt syge patienter, for de pårørende og for
lægen og de øvrige behandlere. Håbet gør, at man kan holde
til at være i en verden af sygdom. Omvendt er perioder med følelse
af håbløshed ofte de mest martrende og lidelsesfulde for
patient og pårørende, og også behandlere og hjælpere kender
til den tunge vanskelige situation med mennesker, der oplever
deres situation som desperat (despera = "af-håbet").
Uhelbredeligt syge svinger mellem fortvivlelse, håbløshed og
angst på den ene side og fastholder på den anden side
muligheden for, at lægen i sidste øjeblik finder en ny
behandling eller at der kan ske et mirakel. Ingen har lov til at
fjerne dette håb fra patienten.
|
| De fleste mennesker skelner aldrig mellem det,der er i
deres magt,og det,der ikke er,så de går gennem livet,mens de
prøver at udnytte verden og de mennesker og genstande,der er i
den,som et middel til at tilfredsstille deres behov.
Hvis vi forsøger at styre
noget,vi ikke har magt over,kommer vi til at lide.Nøglen
til vores eksistens ligger i at prøve at beherske ting,vi har
magt over,vor dømmekraft,meninger,længsler,behov,evne til at
tiltrækkes af noget-og frastødes mens vi IKKE har magt
over vores
krop,livsledsagere,børn,venner,kolleger,huse,tøj,materielle
goder,penge,arbejde,verdslig magt,og vores rygte.
Arbejde
med sorg- og afskedsprocesser
- fra et bioeksistentielt perspektiv
"Vi
bruger altid mere energi end nødvendigt,ved at anvende
unødvendige muskler,ved at lade tankerne køre i rundkreds og
ved at reagere for følelsesbetonet.Slap af i muskler,gem på
tankerne og udtryk ikke følelser,medmindre du selv ønsker
det.Lad dig ikke gå på af ydre påvirkninger,idet de er
harmløse i sig selv-det er os selv,der tillader,at vi bliver
såret"(Gurdjief)
|
| Forelskelse
som lidelse |
| Kærlighed
til et andet menneske over tid er noget andet og mere end den
tilstand af berusende følelser, som man kan kalde forelskelse.
I forelskelsen er personen i grundlæggende forstand passiv: følelserne
kommer så at sige udefra, det er noget man ikke kan gøre for,
noget man ikke har kontrol over. Man bliver besat (jævnfør det
engelske udtryk «fall in love»).
Forelskelse er kun begyndelsen på et
forhold.Hvis du er et af de mennesker,som er nødt til altid at
være forelsket,så spørg dig selv,hvorfor du ønsker at forblive en
hjertets debutant.
|
| "Det
er vidunderligt at være forelsket,og ingen skulle være afskåret
fra at opleve det.Men ikke at ville andet og konstant at jagte
forelskelsen er som en slags narkomani,der forhindrer en i at gøre
andre vigtige ting i livet.For eksempel at se på sig selv som
et individ,erkende sin egen ,grundlæggende ensomhed.Et af
kendetegnene ved forelskelsen er jo,at individet ophæves,og at
VI træder i stedet.Og hvis det er alt hvad man ønsker,og man
ikke vil eller kan forlade denne tilstand,så bliver det
forgiftende.Altså en besættelse som er kendetegnet ved ikke at
se den udkårne som den person,han eller hun er.Alle dagens
timer er optaget af at tænke på den anden,men der er ingen
omsorg,ingen ægte kærlighed."(Yalom)
"Den åndelige person
som genstand for den egentlige kærlighedsindstilling er
uerstattelig og uudskiftelig for det virkeligt elskende
menneske,fordi den er noget kun en gang forekommende og noget
enestående i sin art.Deraf giver sig samtidig,at ægte kærlighed i
sig selv garanterer sin varighed i tiden.For en legemlig tilstand
forgår og heller ikke en bestemt sindstilstand varer ved;også den
legemlige tilstand,som er den sexuelle ophidselsestilstand,er en
forbigående:sexualdriften forsvinder endda straks efter at den er
blevet tilfredsstillet;og heller ikke den sindstilstand,der
betegnes som forelskelse,plejer at vare ved.Men den åndelige
handling,i hvilken vi manifesterer os over for en åndelig
person,overlever på en eller anden måde sig selv:såvidt dens
indhold har gyldighed,har den denne gyldighed en gang for
alle.Således bliver også ægte kærlighed,idet den får øje på et
du,som det er og ikke anderledes,foskånet for den
forgængelighed,som tilstandendene lgemlig sexualitet og sjælelig
erotik er ramt af."(Viktor E.Frankl)
|
|
| |
| Andres
syn på forelskelse |
|
Kærlighedsevne |
Personlig
kærlighed er et koncentrat
af den universelle kærlighed;
universel kærlighed er en udvidelse
af den personlige kærlighed.
Karen Blixen:
Det er kun, når man står
midt i begivenhedernes centrum uden tilstrækkelig afstand til
at kunne overskue dem uhildet og betragte dem i større sammenhæng
- det er kun på dette nære hold, at det onde og ulykkelige,
som indtræffer, ser ud til helt at kunne udslette mønstret i
ens liv. For en dybere betragtning vil det vise sig, at også
det onde og ulykkelige har sin funktion i mønstret. Det kunne i
virkeligheden slet ikke undværes. Uden det ville livet blive en
fad affære, en perspektivløs idyl blottet for al storhed, ikke
værd at kaldes en menneskeskæbne og ikke værd at skrive en
eneste ordentlig historie om.
Den sande lykke findes
ikke dér, hvor mennesket normalt leder efter den - ikke mindst
i et velfærdssamfund - nemlig dér, hvor lidelse kan holdes
ude. Tværtimod ligger den sande lykke i at leve op til det
meget større omfang end idyllens, som Gud har tiltænkt vort
liv: at være ideen eller rollen tro. I virkeligheden er det
tragedien, mennesket er udset til. Lykke er en krævende ting,
som vil erhverves langsomt og besværligt gennem en virkelig
livsskæbne. Den nås kun af dem, som langsomt lærer at indse
også det ondes og sværes nødvendige plads i Guds plan.
|
| "Videnskab" |
Al
vor Viden er problematisk og skønsmæssig. Indtil en Tusindedel
Millimeter kan vi maaske en Gang naa at maale vore Linier; men
aldrig vil vi kunne gøre det med streng, absolut Nøjagtighed.
Millioner Genstande kan vi undersøge, og vi kan finde de Love,
hvorefter de synes at virke; men aldrig tør vi være vis paa,
at disse Love virker i hele den uhyre, uendelige Verden.
Vi kan undersøge Solens og Jupiters Spektrum. Ja, alle de
synlige Stjerners Lys kan vi undersøge med vore Glas, og vi kan
finde de samme Grundstoffer som her paa Jorden.
Straks raaber Dogmatikerne»: »Altsaa kender vi Verden«.
Ak, hvad er alle de synlige Stjerner mod det uendelige Univers,
som intet Ord kan nævne, ingen Lysstraale kan udtømme, ingen
Tanke kan fastholde uden at svimle. Imod Uendeligheden er Mælkevejen
og alt, hvad vi ser, med matematisk Sikkerhed kun som et Støvgran.
Hvad er den Tid, som er forløbet fra den Dag af, Mennesket
brugte sine første Maaleinstrumenter, Albue og Fod, til at
udmaale Tilværelsen, og til nu - imod den Evighed, som er
kommet, og som vil komme. Muligvis lever vi her i en Afkrog af
Tilværelsen, hvor alt ses gennem et farvet Glas; muligvis lever
vi i en Mellemakt, hvor det rigtige Personale slet ikke er paa
Scenen, men kun Maskinfolkene.
Menneskehedens Liv ligner en Skumboble paa Toppen af en Bølge.
Nogle faa Tusinde Aars Sekunder hænger den over Bølgedalens
Afgrund. Da hæver den næste Æons Bølge sig, og Boblen
brister.
Menneskets Udforsken af den ydre Verden er et lige saa haabløst
Foretagende, som hvis en af vore Korsedderkopper hængte sit Net
ud i det dumdristige Haab at fange en Fugl.
(Dalgas)
|
| Dalgas
om lidelse |
Mere
Dalgas:
"Al Viden er sluttelig Læren om de ydre og indre
Betingelser for Livet, om Jordkloden og Mennesket. Matematik og
Fysik, Kemi og Fysiologi er kun Indledning til Videnskabernes
Videnskab, Biologien.
Biologien vil for den kommende Tidsalder blive, hvad Teologien
var for Middelalderen, og hvad Filosofien var for Romantikerne.
Her vil Mennesket finde sit Hvilepunkt, der, hvor alt Sokrates søgte
det, i sig selv.
Opgaven er atter og altid den sokratiske: Kend dig selv! "
|
|
Medical
humanities |
|
Lidelse
i kunst,film og litteratur(engelsk) |
ENSOMHED:
Ensomhed er,at det som jeg har,ikke opfylder længslen efter det
,som jeg savner. |
 |
"Det
folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner
for dem, der bor i mørkets land."Es. 9,1
|
| Forslag
til litteratur: |
1.Mening,indsigt
og medfølelse,Red.Johannes Møllehave,Psykiatrifondens
Forlag,2000
2.Håb og håbløshed som begreb i den medicinske
verden,Christian Juul Busch,Månedsskrift for prakt.lægegern.2000,nr.10,s.1299
På et kursus i
TRO og VIDEN på Løgumkloster Refugium fik vi i et indlæg om
åndelig omsorg en litteraturliste herom af indlægsholderen
sygehuspræst Christian Højlund,Silkeborg:
Abrahamowitz,Finn:
Depression.Høst og Søn 2001
Chemnitz,Bente:Det
sker kun for naboen-sjælesorg for syge,døende og
pårørende.Kbh.Aschehoug 1998
Chemnitz,Bente:Kom
i den sidste nattevagt-omsorg for døende.Kbh.Aschehoug 1996
Chemnitz,Bente:
Når ægtefællen dør.Kbh.Aschehoug 1999
Lars
Björklund:Guds begrænsning-en bog om kærlighed.Unitas 2001
Eriksson,Katie:Omsorgens
idè.Kbh.Munksgaard 2000
Eriksson,Katie:Det
lidende menneske.Kbh.Munksgaard 1996
Falk,Bent:At
være-der,hvor du er-om samtale med kriseramte.Arnold Busck 1996
Falk,Bent:Kærlighedens
pris.Anis 1998
Holm,Kjeld:Sorgens
sprog.Aros,Århus 1986
Mogensen
Andersen,Britta:Sjælesorg og sygepleje-i teori og praksis-en
samtale om liv og tro.Dansk Sygeplejeråd 1999
Nielsen,Rita: I
dødsskyggens dal-omsorg og sjælesorg.Unitas 2000
Nielsen,Rita:Roserne
vokser i dale.Temaer i sjælesorg.Unitas 1995
Plough
Hansen,Helle: I grænsefladen mellem liv og død.Kbh.Gyldendal
1999
Stifoss-Hansen,Hans:
Livssyn,sundhed og sygdom.Kbh.Reitzel 1999
og
Bibelen,Salmerne,Jobs
bog-evangelierne.
(fra Jobs bog)
v1 Jeg
væmmes ved livet;
jeg vil give min klage frit
løb
og tale i min fortvivlelse.
v2 Jeg
vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig,
men lad mig vide, hvorfor du
fører sag mod mig.
v3 Hvad
glæde har du af at undertrykke
og forkaste det, dine hænder
har frembragt,
mens du lader lyset stråle
over uretfærdiges planer?
v4 Ser
du med dødeliges øjne?
Ser du, som mennesker ser?
v5 Er
dine dage som menneskets dage?
Er dine år som mandens
levedage?
v6 Du
ønsker jo at finde skyld hos mig
og leder efter min synd,
v7 skønt
du ved, at jeg er uskyldig;
men ingen kan rives ud af
din hånd!
v8 Dine
hænder dannede og skabte mig,
og nu skifter du sind og
tilintetgør mig!
v9 Husk,
at du formede mig som ler,
og nu gør du mig til jord
igen.
v10 Du
hældte mig op som mælk
og lod mig stivne til ost.
v11 Så
klædte du mig i hud og kød
og vævede mig sammen af
knogler og sener.
v12 Liv
og lykke gav du mig,
omsorgsfuldt vogtede du mit
liv.
v13 Men
du skjulte det i hjertet,
jeg ved, du havde dette i
sinde:
v14 At
vogte på mig, hvis jeg syndede,
og ikke lade min skyld
ustraffet.
v15 Ve
mig, om jeg var skyldig!
Men jeg er uskyldig og kan
ikke løfte hovedet!
Jeg er mæt af skændsel, mættet
med elendighed!
v16 Holdt
jeg hovedet højt, ville du jage mig som en løve
og på ny handle
ubegribeligt mod mig.
v17 Du
ville føre nye vidner mod mig,
øge din uvilje mod mig,
sende hær efter hær imod
mig.
v18 Hvorfor
lod du mig komme ud af moders liv?
Gid jeg var død dengang,
uset af noget øje!
v19 Så
ville det være, som om jeg aldrig havde været til,
fra moders liv var jeg
blevet båret til graven.
v20 Mit
liv er så kort, han må holde op,
han må lade mig være, så
jeg kan blive lidt glad,
v21 før
jeg går bort til mørkets og mulmets land,
hvorfra jeg ikke vender
tilbage,
v22 det
land, der er mørkt som det dybeste mørke,
med mulm, uden orden,
hvor lyset er som det
dybeste mørke.
Bøger
om sjælesorg på Nettet
|
|
BØRN
og SORG
Landsforeningen
til støtte ved Spædbarnsdød
|
"Mange
opgivne kræftpatienter sidder i et mørkt hul i angst og
depression og ser livet passere forbi.Men der er faktisk meget
at gøre for dem.Man kan hjælpe dem mod kvalme,smerter og træthed
og man kan give dem et håb.Ikke et håb om helbredelse for det
eksisterer ikke i dag,men et håb om livsforlængelse eller en
bedre livskvalitet.
Folk,som fåt konstateret uhelbredelig kræft kommer i en
krise,der i bedste fald får et bestemt forløb med både først
fornægtelse,så vrede og til sidst en form for afklaring.Vi
skal lægge mærke til,hvor patienter stopper i dette forløb,for
ellers ender de med bare at ligge passive hen i sengen resten af
livet.Folk skal dø,det er rigtigt,men de skal hjælpes med
det"(Steen Lindkær) |
|
[Startside] [Filosofi] [Kroppen] [Lidelse og sorg] [Litteratur] [Myte,psykologi og død] [Faglige nyheder] [Forsoning og fred] [Samfundsudvikling] [Stressrelateret sygdom] [Lokale aktiviteter] [Faglige links til læger] [Tro og viden] [Kunst] [Psykiatri og psykologi] [Flygtninge] [Altet] |