Lidelse

"Du visdommens moder,du kærlighedens moder,du alle smerters moder."

Du ved at finde vej til vore hjerter på mange måder.Men altid er dog vejen en og den samme:smertens vej,kærlighedens vej.Thi de er to sider af det samme.Den sande kærlighed kan ikke findes uden smerten.Først lægger du kærligheden ind i vort hjerte.Og  af den vokser smerten.Og ud af den vokser visdommen.Men den sande visdom kan ikke findes,uden at den føder ny og renere kærlighed.Og af den kærlighed vokser ny og højere visdom.Og sådan fortsætter visdom og kærlighed og smerte at vokse i det uendelige-helt ind i den verden,hvor al smerte er smeltet til visdom,og hvor visdom og kærlighed er smeltet sammen til eet"

(Den gamle herre fortæller.H.Krebs,Frimodt,MCMLXVI)

Ro og stilhed

  "Når du mister forbindelsen med din indre stilhed,mister du forbindelsen med dig selv.Når du mister forbindelsen med dig selv,fortaber du dig i verden. Din inderste fornemmelse af dig selv,af hvem du er,er uadsklillelig fra stilhed.Det er det JEG ER,der går dybere end navn og form."(E.Tolle)

"Al stræben og ønsken  og længsel udgår fra en skjult indre kilde.Man har vendt ryggn til kilden og flyder i længselens og ønskernes flod,længere og længere væk fra dens udspring.Når man bevæger sig op mod flodens udspring,opdager man kilden.Vor biologi,vort sind,vor kultur kaster os uvægerligt og overbevisende udad efter ydre mål.Vort inderste væsen,den oplyste bevidsthed er noget,vi alle har og altid har haft og ikke kan tabe.Men vi har glemt den.Man behøver ikke lave sig om,forbedre sig,udvikle sig,gøre sig umage og lære.Man kan allerede."

(Jes Bertelsen:Dzogchenpraksis som bevidsthedsvidde)

 HÅB

Håb er formodentlig en af de mest centrale begreber for alvorligt syge patienter, for de pårørende og for lægen og de øvrige behandlere. Håbet gør, at man kan holde til at være i en verden af sygdom. Omvendt er perioder med følelse af håbløshed ofte de mest martrende og lidelsesfulde for patient og pårørende, og også behandlere og hjælpere kender til den tunge vanskelige situation med mennesker, der oplever deres situation som desperat (despera = "af-håbet"). Uhelbredeligt syge svinger mellem fortvivlelse, håbløshed og angst på den ene side og fastholder på den anden side muligheden for, at lægen i sidste øjeblik finder en ny behandling eller at der kan ske et mirakel. Ingen har lov til at fjerne dette håb fra patienten.

De fleste mennesker skelner aldrig mellem det,der er i deres magt,og det,der ikke er,så de går gennem livet,mens de prøver at udnytte verden og de mennesker og genstande,der er i den,som et middel til at tilfredsstille deres behov.

Hvis vi forsøger at styre noget,vi ikke har magt over,kommer vi til at lide.Nøglen til vores eksistens ligger i at prøve at beherske ting,vi har magt over,vor dømmekraft,meninger,længsler,behov,evne til at tiltrækkes af noget-og frastødes mens vi IKKE har magt over vores krop,livsledsagere,børn,venner,kolleger,huse,tøj,materielle goder,penge,arbejde,verdslig magt,og vores rygte.

Arbejde med sorg- og afskedsprocesser
- fra et bioeksistentielt perspektiv

"Vi bruger altid mere energi end nødvendigt,ved at anvende unødvendige muskler,ved at lade tankerne køre i rundkreds og ved at reagere for følelsesbetonet.Slap af i muskler,gem på tankerne og udtryk ikke følelser,medmindre du selv ønsker det.Lad dig ikke gå på af ydre påvirkninger,idet de er harmløse i sig selv-det er os selv,der tillader,at vi bliver såret"(Gurdjief)

"Den åndelige person som genstand for den egentlige kærlighedsindstilling er uerstattelig og uudskiftelig for det virkeligt elskende menneske,fordi den er noget kun en gang forekommende og noget enestående i sin art.Deraf giver sig samtidig,at ægte kærlighed i sig selv garanterer sin varighed i tiden.For en legemlig tilstand forgår og heller ikke en bestemt sindstilstand varer ved;også den legemlige tilstand,som er den sexuelle ophidselsestilstand,er en forbigående:sexualdriften forsvinder endda straks efter at den er blevet tilfredsstillet;og heller ikke den sindstilstand,der betegnes som forelskelse,plejer at vare ved.Men den åndelige handling,i hvilken vi manifesterer os over for en åndelig person,overlever på en eller anden måde sig selv:såvidt dens indhold har gyldighed,har den denne gyldighed en gang for alle.Således bliver også ægte kærlighed,idet den får øje på et du,som det er og ikke anderledes,foskånet for den forgængelighed,som tilstandendene lgemlig sexualitet og sjælelig erotik er ramt af."(Viktor E.Frankl)

 Karen Blixen:

Det er kun, når man står midt i begivenhedernes centrum uden tilstrækkelig afstand til at kunne overskue dem uhildet og betragte dem i større sammenhæng - det er kun på dette nære hold, at det onde og ulykkelige, som indtræffer, ser ud til helt at kunne udslette mønstret i ens liv. For en dybere betragtning vil det vise sig, at også det onde og ulykkelige har sin funktion i mønstret. Det kunne i virkeligheden slet ikke undværes. Uden det ville livet blive en fad affære, en perspektivløs idyl blottet for al storhed, ikke værd at kaldes en menneskeskæbne og ikke værd at skrive en eneste ordentlig historie om.

Den sande lykke findes ikke dér, hvor mennesket normalt leder efter den - ikke mindst i et velfærdssamfund - nemlig dér, hvor lidelse kan holdes ude. Tværtimod ligger den sande lykke i at leve op til det meget større omfang end idyllens, som Gud har tiltænkt vort liv: at være ideen eller rollen tro. I virkeligheden er det tragedien, mennesket er udset til. Lykke er en krævende ting, som vil erhverves langsomt og besværligt gennem en virkelig livsskæbne. Den nås kun af dem, som langsomt lærer at indse også det ondes og sværes nødvendige plads i Guds plan.

På et kursus i TRO og VIDEN  på Løgumkloster Refugium fik vi i et indlæg om åndelig omsorg en litteraturliste herom af indlægsholderen sygehuspræst Christian Højlund,Silkeborg:

Abrahamowitz,Finn: Depression.Høst og Søn 2001

Chemnitz,Bente:Det sker kun for naboen-sjælesorg for syge,døende og pårørende.Kbh.Aschehoug 1998

Chemnitz,Bente:Kom i den sidste nattevagt-omsorg for døende.Kbh.Aschehoug 1996

Chemnitz,Bente: Når ægtefællen dør.Kbh.Aschehoug 1999

Lars Björklund:Guds begrænsning-en bog om kærlighed.Unitas 2001

Eriksson,Katie:Omsorgens idè.Kbh.Munksgaard 2000

Eriksson,Katie:Det lidende menneske.Kbh.Munksgaard 1996

Falk,Bent:At være-der,hvor du er-om samtale med kriseramte.Arnold Busck 1996

Falk,Bent:Kærlighedens pris.Anis 1998

Holm,Kjeld:Sorgens sprog.Aros,Århus 1986

Mogensen Andersen,Britta:Sjælesorg og sygepleje-i teori og praksis-en samtale om liv og tro.Dansk Sygeplejeråd 1999

Nielsen,Rita: I dødsskyggens dal-omsorg og sjælesorg.Unitas 2000

Nielsen,Rita:Roserne vokser i dale.Temaer i sjælesorg.Unitas 1995

Plough Hansen,Helle: I grænsefladen mellem liv og død.Kbh.Gyldendal 1999

Stifoss-Hansen,Hans: Livssyn,sundhed og sygdom.Kbh.Reitzel 1999

og

Bibelen,Salmerne,Jobs bog-evangelierne.

       (fra Jobs bog)

       v1  Jeg væmmes ved livet;
      jeg vil give min klage frit løb
      og tale i min fortvivlelse.
       v2  Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig,
      men lad mig vide, hvorfor du fører sag mod mig.
       v3  Hvad glæde har du af at undertrykke
      og forkaste det, dine hænder har frembragt,
      mens du lader lyset stråle over uretfærdiges planer?
       v4  Ser du med dødeliges øjne?
      Ser du, som mennesker ser?
       v5  Er dine dage som menneskets dage?
      Er dine år som mandens levedage?
       v6  Du ønsker jo at finde skyld hos mig
      og leder efter min synd,
       v7  skønt du ved, at jeg er uskyldig;
      men ingen kan rives ud af din hånd!

       v8  Dine hænder dannede og skabte mig,
      og nu skifter du sind og tilintetgør mig!
       v9  Husk, at du formede mig som ler,
      og nu gør du mig til jord igen.
       v10  Du hældte mig op som mælk
      og lod mig stivne til ost.
       v11  Så klædte du mig i hud og kød
      og vævede mig sammen af knogler og sener.
       v12  Liv og lykke gav du mig,
      omsorgsfuldt vogtede du mit liv.
       v13  Men du skjulte det i hjertet,
      jeg ved, du havde dette i sinde:
       v14  At vogte på mig, hvis jeg syndede,
      og ikke lade min skyld ustraffet.
       v15  Ve mig, om jeg var skyldig!
      Men jeg er uskyldig og kan ikke løfte hovedet!
      Jeg er mæt af skændsel, mættet med elendighed!
       v16  Holdt jeg hovedet højt, ville du jage mig som en løve
      og på ny handle ubegribeligt mod mig.
       v17  Du ville føre nye vidner mod mig,
      øge din uvilje mod mig,
      sende hær efter hær imod mig.

       v18  Hvorfor lod du mig komme ud af moders liv?
      Gid jeg var død dengang, uset af noget øje!
       v19  Så ville det være, som om jeg aldrig havde været til,
      fra moders liv var jeg blevet båret til graven.
       v20  Mit liv er så kort, han må holde op,
      han må lade mig være, så jeg kan blive lidt glad,
       v21  før jeg går bort til mørkets og mulmets land,
      hvorfra jeg ikke vender tilbage,
       v22  det land, der er mørkt som det dybeste mørke,
      med mulm, uden orden,
      hvor lyset er som det dybeste mørke.

Bøger om sjælesorg på Nettet

Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød