Kunst

Kenneth Hamiltons side om Filosofi/Krop/Psykologi/DØD

[Startside]
[Filosofi]
[Kroppen]
[Lidelse og sorg]
[Litteratur]
[Myte,psykologi og død]
[Faglige nyheder]
[Forsoning og fred]
[Samfundsudvikling]
[Stressrelateret sygdom]
[Lokale aktiviteter]
[Faglige links til læger]
[Tro og viden]
[Kunst]
[Psykiatri og psykologi]
[Flygtninge]
[Altet]

Eget maleri fra 1996

Egne malerier

Den kunst,som ikke i potenseret form gemmer fremtiden i sit skød,som altså kun er barn af tiden og aldrig kan udvikle sig til at blive fremtidens moder,den kunst er en kastreret kunst.Den varer kun kort og dør moralsk i det øjeblik,hvor den atmosfære,som er dens baggrund,ændrer sig.De andre former for kunst,som er i stand til at videreudvikle sig,har ligeledes rod i deres samtidige åndelige periode.Samtidig er de imidlertid ikke blot ekko og spejling af deres samtid men udøver en vækkende,profetisk kraft af vidtrækkende virkning.

Det åndelige liv,til hvilken kunsten også hører som en af de mægtigste drivkræfter,er en kompliceret men tydelig og i et jævnt og hverdagsagtigt sprog oversættelig bevægelse fremad og opad.Det er erkendelsens bevægelse.Den kan antage forskellige former,men i grunden ændrer den aldrig sin indre mening,sit mål. Årsagerne til nødvendigheden af "i dit ansigts sved",gennem lidelse,ondskab og smerte,at skulle fortsætte bevægelsen fremad og opad,fortaber sig i mørke............

Et ydre kunstprincip kan kun have gyldighed for fortiden,aldrig for fremtiden.Intet teoretisk princip har mulighed for at lade os ind på vejen til det immaterielles rige.Det,som endnu ikke eksisterer materielt,kan ikke udkrystalliseres i det materielle.Den ånd,som fører os ind i morgendagens rige,kan kun erkendes af følelsen.Teorien er den lygte,som kaster lys over de krystalliserede former fra i går og fra endnu fjernere tider............

.....Kandinsky: Om det åndelige i kunsten