HJEMMESIDE OM UDDANNELSE

Startside
Faglige links
Uddannelse
Uddannelsesamanuensis
Introduktionslæge
Praksisreservelæge
Lokale uddannelseslinks
Decentral efteruddannelse
Industriens tilbud
Sønderjyllands AMT
Kvalitetsudvikling

 

 

Det Centrale Kvalitetsudviklingsudvalg

 

 

 

APO

 

Almenmedicinske forskningsenhederi Danmark

 

 

 

Personlige efteruddannelsesbesøg (PEB)

Eksempel på information fra kvalitetsudviklingsudvalg

 

 


Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen

KISS - Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen - er det hidtil største og mest omfattende kvalitetsprojekt i dansk sundhedsvæsen.

Projektet gennemføres af Sønderjyllands Amts somatiske sygehuse, Gigthospitalet i Gråsten, Aabenraa Kommune samt et antal praktiserende læger i samarbejde med den engelske kvalitetsorganisation Health Quality Service (HQS).

Netop nu er det omfattende akkrediterings- og udviklingsprojekt under udbredelse til store dele af det sønderjyske sundhedsvæsen. Flere tusinde medarbejdere indgår i projektet, og de involveres direkte i arbejdet med kvaliteten.

Læs mere om projektet på: www.kissprojekt.dk

 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

 

Utilsigtede hændelser i primærsektoren
 
Læs artikel af Journalist, læge Jan Andreasen, Agonist, der i uge 3 var bragt i Ugeskrift for læger:

Utilsigtede hændelser kommer sjældent af sig selv.
Det er vigtigt, at almen praksis selv begynder at udvikle systemer, der kan mindske antallet og omfanget af utilsigtede hændelser i almen praksis. For ellers vil de metoder man får i sygehusvæsnet også blive indført her. Det er ikke hensigtsmæssigt, da almen praksis har en anden organisationsstruktur, mener praktiserende læge Jesper Lundh.

Praktiserende læger

Journalist, læge Jan Andreasen,


Utilsigtede hændelser eller fejl i sygehussektoren har i det seneste års tid været et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Der er blevet stillet spørgsmål til størrelsen af problemets omfang, og ikke mindst til hvordan det undgås. Indtil nu har fokus primært været rettet mod sygehusområdet og i væsentlig mindre grad på almen praksis. Men det er på vej. Både fra sektoren selv og fra politisk side.

Professor Frede Olesen, Institut for Almen Medicin, Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet, er den faglige primus motor i det begyndende arbejde med at belyse problemstillingerne i almen praksis og finde løsninger på disse, der er praktisk anvendelige for de praktiserende læger. I denne proces er praktiserende læge Jesper Lundh, Lægehuset Nivå, en af flere katalysatorer. Gennem deltagelse i internationalt arbejde, arrangør af kurser om utilsigtede hændelser og gennem praktiske erfaringer fra dagligdagen blandt kollegerne i lægehuset, arbejder han på at finde egnede måder til at takle og håndtere utilsigtede hændelser på i almen praksis.

I Norge er der skabt et system, hvor den ansvarlige for sundhedsområdet i fylken møder op i lægehuset, hvis der f.eks. er indberettet en klagesag. Ved den lejlighed beder han lægen om at vurdere sagen i henhold til den kvalitetshåndbog, som hver praksis skal have udarbejdet. Det afgøres derefter, om lægen har fulgt de principper for diagnostik, behandling og opfølgning, som er beskrevet i kvalitetshåndbogen. Det er ikke en metode, der bør efterlignes i Danmark, mener Jesper Lundh.

Den norske kvalitetshåndbog er meget omfattende og beskriver, hvordan praksis er struktureret, og den indeholder bl.a. afsnit om oplæring og vedligeholdelse af viden for læger og klinikpersonale, information til patienterne, rutiner i den daglige drift, journalføring, klager og håndtering af utilsigtede hændelser.

I Sverige har de i flere år arbejdet med et mere enkelt registreringsskema for utilsigtede hændelser, hvor det faktiske forløb beskrives, forslag til løsninger noteres og til sidst en præcisering af den løs-ning, der vælges. Dette system har Jesper Lundh og kollegerne indført i deres lægehus. Den interne registrering drøftes og samles i en fælles mappe.

»Det har f.eks. ført til, at vi har fået lagt et system ind i vores computer, der sikrer mod fejlagtige interaktioner som for eksempel, når vi har en patient, der er i behandling med Marcoumar, og vi er ved at skrive en ordination på et sulfapræparat. Så reagerer vores computersystem på det. Jeg mener, at hver gang vi oplever en utilsigtet hændelse, fejl eller uheld, så skal vi analysere den og vurdere, om vi kan lære noget af dette og ændre vores procedure - i stedet for at blive irriteret. Det gælder både internt i den enkelte praksis og ikke mindst mellem praksis og det omkringliggende system«, siger Jesper Lundh.

70% skal findes i organisationen
I november 2002 blev der, ved et møde i EquiP, the European association for quality in general practice and family medicine under WONCA Europa, fremlagt resultater fra et internationalt projekt vedrørende patientsikkerhed og fejl i almen praksis. Projektet har involveret seks lande, herunder USA, Australien, Holland og Tyskland. De i alt 600 registreringer af utilsigtede hændelser i undersøgelsesperioden blev samlet i en international database. Indberetningerne kom fra ca. 50 almen praksis over en periode på tre måneder.

»Undersøgelsen viste, at for ca. 70% af alle de utilsigtede hændelser i almen praksis skal årsagen findes i organisationen, f.eks. ved at henvisninger forsinkes, blodprøver ikke når frem, der sker ændringer i sygehusets ventetid, uden at den henvisende læge informeres og andre, mens 30% skyldes faglige fejl«, siger Jesper Lundh.

Han sidder sammen med Frede Olesen, som de danske repræsentanter i EquiP. De arbejder på at få Danmark med i projektet, der planlægges videreført med inddragelse af flere lande.

Anonym database
I USA har der været bekymring for registrering af den enkelte læge og praksis på grund af risikoen for, at advokater møder op med truende sagsanlæg. Jesper Lundh er tilhænger af en anonym og frivillig registrering. Han foreslår, at der udvikles en database, hvor det er muligt anonymt at registrere de enkelte hændelser.

»Jeg synes, at registreringerne bør anonymiseres, men at hændelsen, omstændighederne og løsninger skal skrives ned og lagres i databasen. Her skal kolleger f.eks. kunne finde alle beskrivelser frem af kanylestik, ved at se under dette søgeord. Hvis de så ønsker at høre mere om de pågældendes løsninger og erfaringer, skal det være teknisk muligt elektronisk at sende besked til dem, der har lagt oplysningerne ud, om at man har ønske om at høre mere til deres erfaringer«, siger Jesper Lundh.

Det er en meget vigtig diskussion at tage, hvilke løsninger der er de bedste for almen praksis - for ellers er der andre der gør det, mener Jesper Lundh. Og så vil der være risiko for, at der besluttes løsninger, der er sværere at leve med.

Intern og ekstern audit
I England er der primært erfaringer med ekstern audit-metoder. Den alment praktiserende læge Jonathan Stead har især benyttet audit-metoden til at foretage analyse af det daglige arbejde i praksis. Han samler 12-mandsgrupper som ekstern audit. Jesper Lundh har arrangeret et kursus, der gennemføres til april næste år, hvor Jonathan Stead underviser sammen med Frede Olesen.

»Jeg tror, at vi i fremtiden vil se modeller med både intern og ekstern audit. Men det er vigtigt, at vi allerede på nuværende tidspunkt diskuterer de modeller og erfaringer, der allerede findes«, siger Jesper Lundh. Han peger samtidig på, at en afgørende forudsætning for at sådanne modeller vil lykkes er, at de accepteres af alle i praksis, og at der afsættes den nødvendige tid.

Accept i praksis
Det er de konstruktive muligheder for at forbedre behandlingen, mindske fejl og forsinkelser, der skal være i fokus og ikke oplevelsen af at udstille ens egne og andres fejl og mangler. Det er fundamentet i de modeller, der virker. Og alle i praksis - læger som klinikpersonale - skal være enige om, at det har betydning at følge de procedurer, der aftales.

»Alle skal være indstillet på at gøre noget. Diskussionen om konkrete hændelige uheld og mulige løsninger skal ikke findes over frokostpakken. Det er vigtigt at få skrevet procedurer og ansvarsområder ned. Som nævnt bruger vi i vores praksis et enkelt registreringsskema, men det kunne være en idé, at dette skema kom frem på computeren, hver gang vi registrerede en utilsigtet hændelse«, siger Jesper Lundh.

Han peger på, at der i fremtiden vil komme flere elektroniske systemer, der skal hjælpe til i dagligdagen med at forudsige og forudse, hvor en utilsigtet hændelse kan opstå. F.eks. som i Frederiksborg Amt, hvor alle smear-prøver samles i en fælles database. Hvis en prøve registreres for obs. for celleforandringer, og der ikke inden for tre måneder er kommet en ny prøve fra denne patient, så bliver der skrevet til den pågældendes læge, om, at der ikke er modtaget en ny prøve fra patienten.

»Det giver lægen mulighed for at kontakte patienten. En anden sikkerhed kan være, at vi får en kvittering når en elektronisk henvisning er modtaget. Vi kan nok også forvente, at den elektroniske journal udvikles, så forskellige prøvesvar, vigtige breve og andet popper op på skærmen automatisk, og først forsvinder, når vi har taget stilling til dem«, siger Jesper Lundh.