HJEMMESIDE OM UDDANNELSE

Startside
Faglige links
Uddannelse
Uddannelsesamanuensis
Introduktionslæge
Praksisreservelæge
Lokale uddannelseslinks
Decentral efteruddannelse
Industriens tilbud
Sønderjyllands AMT
Kvalitetsudvikling

 

 

 
Uddanelseskrav til praktiserende læger:
Almen medicin

Ud over de generelle bestemmelser omtalt i § 1 - 9 gælder følgende:

Samlet uddannelsestid ud over turnus: 3 1/2 år.

Den samlede uddannelse på 60 måneder skal omfatte:

Almen medicin

I alt 12 måneder.

12 måneders ansættelse som praksisreservelæge eller praksisamanuensis hos en alment praktiserende læge, der praktiserer for den offentlige sygesikring, hvoraf 6 måneder skal finde sted i praksisamanuensisstilling. Ansættelsen i praksisamanuensisstilling skal være placeret sidst i uddannelsen.

Intern medicin m.m.

I alt 18 måneder.

18 måneders ansættelse som reservelæge på intern medicinsk, medicinsk grenspecialiseret, dermato-venerologisk, neurologisk eller pædiatrisk afdeling. 6 måneder skal finde sted ved afdeling med almen intern medicinsk funktion. 6 måneder kan finde sted ved anæstesiologisk afdeling med intensiv afsnit.

Kirurgi m.m.

I alt 12 måneder.

12 måneders ansættelse som reservelæge på kirurgisk, ortopædkirurgisk, kirurgisk grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk afdeling. Højst 6 måneder kan finde sted ved ortopæd-kirurgisk, kirurgisk grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk afdeling. 6 måneder af ansættelsen skal finde sted ved afdeling med akut modtagefunktion og skadestuefunktion.

Gynækologi og obstetrik

I alt 6 måneder.

6 måneders ansættelse som reservelæge på gynækologisk/obstetrisk afdeling med svangreambulatorium eller 12 måneders ansættelse på kirurgisk afdeling med gynækologisk/obstetrisk belægning og svangreambulatorium. Sidstnævnte tæller samtidig som 6 måneders kirurgi.

Psykiatri

I alt 6 måneder

6 måneders ansættelse som reservelæge på psykiatrisk afdeling med almen psykiatrisk funktion eller ved en distriktspsykiatrisk enhed.

Supplerende uddannelse

I alt 6 måneder.

6 måneders ansættelse som reservelæge på sygehusafdeling eller hos alment praktiserende læge. Højst 3 måneder kan medregnes ved ansættelse på afdelinger i specialerne diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklear medicin, klinisk immunologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk neurofysiologi eller patologisk anatomi.

Ansættelsen kan tillige efter godkendelse finde sted i stillinger ved andre institutioner med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde.