|
Startside
Faglige links
Uddannelse
Uddannelsesamanuensis
Introduktionslæge
Praksisreservelæge
Lokale uddannelseslinks
Decentral efteruddannelse
Industriens tilbud
Sønderjyllands AMT
Kvalitetsudvikling
| |
|
|
|
|
|
| Uddannelse
og udvikling
|
Ny og
bedre uddannelse i almen medicin
Endelig blev det for alvor forår, ja næsten sommer. Det gælder
i allerhøjeste grad også for speciallæge-uddannelsen i almen
medicin! Inden for faget har der meget længe været stærke ønsker
om en styrkelse af uddannelsen - spirende initiativer i
forskellige egne af landet har hjulpet processen godt i gang, og
en vedholdende og koordineret indsats fra DSAM"s og
P.L.O."s side ser nu endelig ud til at bære frugt. Det ser
endda ud til at blive rigtig gode frugter, vi får ud af det!
De mange nyheder inden for det almen medicinske uddannelsesområde
kan grupperes inden for tre hovedområder: kvantitet, indhold i
uddannelsen og kvalitet i uddannelsen.
Flere praktiserende læger - for sent, desværre
Uddannelseskapaciteten i almen medicin har desværre i mange år
været for lille - alt for lille. Specialet har advaret i mange
år, men det har været svært at overbevise centrale
myndigheder om, at vores prognosers dystre forudsigelser desværre
skulle vise sig at blive sande. Realiteterne har vist nu
overbevist alle: manglen på praktiserende læger er allerede
tydelig i mange dele af landet - og vil blive det næsten
overalt inden for kort tid.
Sundhedsstyrelsen har nu besluttet, at uddannelseskapaciteten i
almen medicin skal øges fra ca. 120 i 1999 til 160 fra år 2001
og til 180 fra år 2003. Disse tal er nu meldt klart ud - og
dimensioneringen i de enkelte amter er fastlagt. DSAM og P.L.O.
vil følge op på, at tallene nu også bliver til virkelighed.
Mange amter er allerede nu godt i gang med at skabe nye
blokstillinger - og de første af disse ekstra stillinger er slået
op og besat.
I de universitetsnære amter er der meget god søgning til de
almen medicinske blokstillinger, men situationen er desværre
helt anderledes i amter med længere afstande til de tre
universitetsbyer. Vi håber, at en ny og bedre uddannelse kan være
et af de initiativer, som kan forbedre rekrutteringen.
Nordjyllands Amt forsøger sig også med et initiativ: bloklægerne
får et personligt løn-tillæg. DSAM og P.L.O. vil arbejde
videre med at sikre rekrutteringen ud fra det katalog med
forslag, som tidligere er udarbejdet.
Mere uddannelsestid i almen praksis
Den nuværende specialeuddannelse i almen medicin adskiller sig
fundamentalt fra andre speciallægeuddannelser: der anvendes kun
½ år i eget speciale - og de resterende 3 år bruges på
"sideuddannelse" i andre, hospitalsbaserede specialer.
Vi har længe ønsket væsentligt længere uddannelsestid i
almen praksis. Hovedparten af vores patientkontakter vedrører
problemstillinger, som de uddannelsessøgende ikke møder på en
sygehusafdeling. Træningen i at håndtere disse
problemstillinger kan kun findes sted, hvor man møder disse
problemer, og det er i almen praksis. Såre enkelt - og det
lader til at pråsen nu også er gået op for vores kolleger i
de andre specialer nu! Derfor må uddannelsestiden i vores eget
speciale øges.
Det første skridt i denne udvikling er et ekstra ½ år i
starten af blokstillingen. Denne nye uddannelseslæge i almen
praksis kaldes en introduktionsamanuensis.
Dette ekstra halve år stammer helt tilbage fra et DSAM/P.L.O.-forslag
fra marts 1997.
Vi har haft tre af disse nye stillinger som forsøg i Århus Amt
- og nu har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at man gerne ser, at
denne uddannelsesmodel med den "reviderede"
specialeuddannelse iværksættes generelt. Se figur 1, hvor de
forskellige modeller præsenteres.
Den uddannelsessøgende har også i hospitalsforløbet kontakt
til "sin" praksis: dels skal tutorlægen være en
slags mentor for uddannelseslægen, og dels skal uddannelseslægen
arbejde i sin praksis ca. 1 dag pr. måned for at bevare
tilknytningen til praksis og for at kunne fastholde fokus på
eget almen medicinske læringsbehov gennem hospitalsforløbet.
I visse amter har man været meget hurtige til at ændre
blokstillingerne til den "reviderede" model, og det
betyder, at der allerede nu udbydes "reviderede"
blokstillinger rundt om i landet - og det er en opgave for de
almen medicinske uddannelseskoordinatorer at få modellen
implementeret overalt snarest.
Speciallægekommissionens nys offentliggjorte betænkning
anbefaler et meget mere ambitiøst skridt - ja, det er faktisk
et helt tigerspring. Man anbefaler den "optimale"
model, hvor uddannelsestiden øges med 1½ år til i alt 5 år.
Og i tråd med europæiske anbefalinger, der påpeger, at mindst
halvdelen af tiden skal anvendes i eget speciale, er
uddannelsestiden i almen praksis øget til 2½ år. I forhold
til gårsdagens uddannelse vil uddannelsestiden i almen medicin
altså blive 5-doblet.
Almen medicin har i Speciallægekommissionen været godt repræsenteret
ved P.L.O."s formand, Jørgen Lassen. Sammen med Jørgen
Lassen og P.L.O. har vi i DSAM kæmpet for dette gigantiske
uddannelsesløft - og vi glæder os såre over det. Vi er dog
helt opmærksomme på den store uddannelsesforpligtelse, som vi
dermed er med til pålægge tutorlægerne i almen praksis -
eksisterende som nye tutorlæger.
Kommissionens formand |
Poul
Diederich har påpeget, at den nye uddannelse i almen medicin er
et af de meget vigtige elementer i kommissionens betænkning.
I specialet er vi overbeviste om, at den "optimale"
uddannelse vil medføre, at fremtidens ny-uddannede almen
medicinere vil være meget kompetente til at virke som
praktiserende læger i det danske sundhedsvæsen (under
forandring).
Sikring af kvaliteten i uddannelsen
DSAM har for få måneder siden fået godkendt en ny målbeskrivelse
for faget - og denne kan let findes via hjemmesiden www.dsam.dk.
Det er i øvrigt en målbeskrivelse, der udover at beskrive
uddannelsen også forsøger at give en beskrivelse af den
praktiserende læges arbejdsområde og -metode. Snyd ikke dig
selv for spændende læsning!
På DSAM"s hjemmeside kan man også finde den nye
vejledning for praksisreservelæger og disses tutorlæger.
Inkluderet her er et standard uddannelsesprogram, som man let
kan tilrette til brug for egen praksis.
Sammesteds har vi også placeret det nye "standard"
uddannelsesprogram med tilhørende checklister for
uddannelsesamanuenser.
De to sidstnævnte vejledninger findes dog også i en
papirudgave, som kan købes igennem TPL. DSAM"s
Uddannelsesudvalg er netop nu ved at færdiggøre et nyt
uddannelsesprogram for introduktionsamanuenser, og også dette
program kan man snart finde via www.dsam.dk.
På denne baggrund skulle det gerne være muligt for tutorlægerne
at tilbyde de uddannelsessøgende en individuelt tilrettet
uddannelsesplan. Det vil fremover blive krævet, at alle
tutorpraksis fremstiller egne uddannelsesprogrammer for de
forskellige typer uddannelseslæger, som man skal uddanne i
vedkommende praksis.
Tutorlægerne kan i øvrigt få hjælp og vejledning til denne
uddannelsesplanlægning fra de amtslige
uddannelseskoordinatorer. I alle amter findes der nu
praksisreservelægekoordinatorer - og i langt de fleste findes
der nu også en AMU (AMU = almen medicinsk
uddannelseskoordinator). AMU"en fokuserer primært på
uddannelseselementerne efter turnustiden.
Hvornår mon de sidste amter får ansat en AMU??
På opfordring af DSAM og P.L.O. har Sundhedsstyrelsen i øvrigt
netop udmeldt nye krav i forbindelse med godkendelse af tutorlæger
- se figur 2.
Der er på flere punkter tale om skærpede krav, og vi håber
dermed også på denne måde at medvirke til sikringen af en
fortsat god kvalitet i uddannelsen i almen praksis. Læs mere om
de nye tutorlægekrav her.
Godkendelsesproceduren af tutorlæger er samtidig
decentraliseret til de amtslige videreuddannelsesudvalg.
Praktisk vil godkendelsesproceduren blive varetaget af de
amtslige uddannelseskoordinatorer i almen medicin.
Behov for flere tutorlæger
Vi har i dag en stor og meget velfungerende gruppe praktiserende
læger, som er tutorlæger for uddannelsessøgende læger i
almen medicin, dels praksisreservelæger og dels
uddannelsesamanuenser. Disse tutorlæger oplever det som meget
berigende og inspirerende at have en interesseret uddannelseslæge
i praksis. Som det fremgår skal der bruges flere tutorlæger,
idet antallet af uddannelsesøgende i specialet øges - og
uddannelsestiden øges betydeligt. Endvidere vil antallet af
praksisreservelæger blive øget meget væsentligt relativt
hurtigt, idet større kandidatårgange snart forlader
universiteterne.
DSAM og P.L.O. centralt støtter kraftigt, at vi i almen praksis
påtager os denne store uddannelsesopgave. Det er en opgave, som
vi skal løfte.
Interesserede tutorlæger bedes i øvrigt melde sig under
fanerne nu hos deres lokale almen medicinske
uddannelseskoordinatorer.
Uddannelse af vores fremtidige lægekolleger er en opgave, der må
løses og prioriteres på lige fod med patientbehandlingen. Sådan
bør det være på sygehusene - og sådan bør det også i være
i almen praksis.
Roar Maagaard,
formand for DSAM"s Uddannelsesudvalg, AMU i Århus Amt og
aktiv tutorlæge.
|
| Videreuddannelsesudvalget
Fyns amt
Sekretariatet for yngre lægers videreuddannelse i Fyns Amt
og Region Syd (Fyns-, Vejle-, Ribe- og Sønderjyllands Amter)
byder dig velkommen til vores hjemmeside
|
| DSAM |
| IT
i sundhedsuddannelserne |
| E-skolar(web
videreuddannelse) |
KRAV
TIL TUTORPRAKSIS:Ad 1: Krav om udfærdigelse af eget
uddannelsesprogram i praksis for praksisreservelæger (PRL) og
uddannelsesamanuensis (UA).
Hovedkravet er udarbejdelse af eget, specificeret
uddannelsesprogram i praksis. Dette program skal bl. a.
indeholde en redegørelse for supervisionen af den uddannelsessøgende
i praksis. Målbeskrivelsen for turnus/almen medicin danner
udgangspunkt for uddannelsesprogrammet.
Uddannelsesprogrammet skal godkendes af praksisreservelægekoordinatorer/almen
medicinske uddannelseskoordinatorer, der refererer til det
amtslige videreuddannelsesudvalg.
Ad 2: Krav om evaluering af uddannelsesforløbene i praksis.
Praksis skal foretage evaluering af den uddannelsessøgende - og
praksis skal selv lade sit eget uddannelsesprogram og den
praktiske udmøntning af dette evaluere efter hvert
uddannelsesforløb. Evalueringen skal i øvrigt finde sted i
henhold til "Vejledning og evaluering i den lægelige
videreuddannelse", Sundhedsstyrelsen, 1998.
Ad 3: Krav om pædagogisk uddannelse af tutorlægen.
Tutorlægen skal have tilegnet sig pædagogiske evner ved
deltagelse i pædagogiske kurser og lignende. Der stilles ikke
specificerede krav til kursets indhold og varighed, men kurset
skal bidrage til træning i pædagogiske metoder og udnyttelse
af mesterlæringsprincippet i daglig klinik. Kurset skal gennemføres
før eller i tæt tilslutning til godkendelsen som tutor.
Ad 4: Krav om fortsat deltagelse i pædagogisk udvikling.
Krav om fortsat deltagelse i amtslige tutorkurser/-workshops i
rimeligt omfang - afhængigt af hvor meget aktivitet, der
udbydes i det enkelte amt. Dette er i overensstemmelse med
kravene i evaluerings-bestemmelserne fra Sundhedsstyrelsen.
Ad 5: Krav om egnet lokale med tidssvarende indretning og
udstyr.
Krav til fysiske rammer: egnet lokale, ligeværdigt udstyr (i
forhold til praksis"s øvrige læger), krav om tidssvarende
udstyr. Adgang til bibliotek/litteratursøgningsmuligheder.
I praksis vil man forvente, at praksis råder over et
edb-baseret patient-administrativt system med mulighed for
elektronisk kommunikation med omverdenen. Såfremt praksis ikke
råder over et sådant edb-system på tidspunktet for
godkendelse, forpligter praksis sig til at have indført dette
senest ved indgangen til år 2002.
Ad 6: Krav om anciennitet som praktiserende læge.
Krav om anciennitet som praktiserende læge. Den enkelte tutors
erfaringsgrundlag vurderes individuelt med henblik på, om
tutorlægen er parat til den ekstra udfordring, som tutorhvervet
indebærer - og for generelt at sikre tilstrækkeligt faglig
erfaring hos tutorlægen.
Ad 7: Krav vedr. patientgrundlag i praksis.
Tutorpraksis bør have et patientgrundlag, der er passende
differentieret og af en rimelig størrelse, således at praksis
kan have et for almen praksis repræsentativt
uddannelsesgrundlag.
Meget små praksis vil ikke kunne give den uddannelsessøgende
et tilstrækkeligt stort og bredt patientgrundlag. Omvendt vil
praksis med et meget stort antal patienter pr. principallæge
kunne medføre en meget stor arbejdsbelastning for den
uddannelsessøgende og tutorlægen og dermed ikke give tid til
den nødvendige refleksion, undervisning og supervision.
Ikraftræden
De nye krav til godkendelse af tutorlæger er gældende fra 1.
maj 2000.
|
| Sundhedsministeriet |
| FUAP(faglig
udvikling i almen praksis) |
| Uddanelseskrav
til læger efter embedseksamen: |
Bekendtgørelse
om uddannelse til selvstændigt virke som læge Kilde :Retsinformation
www.retsinfo.dk
I henhold til § 2, stk. 5 og 6, i lov om udøvelse af lægegerning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, som ændret
ved lov nr. 278 af 2. maj 1990 (lægeloven), fastsættes efter
forhandling med undervisningsministeren:
§ 1. For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge
skal en læge have gennemgået en praktisk klinisk uddannelse på
18 måneder (turnusuddannelse). Uddannelsen skal omfatte:
1) 6 måneders ansættelse som reservelæge på en intern
medicinsk sygehusafdeling.
2) 6 måneders ansættelse som reservelæge på en kirurgisk
eller ortopædkirurgisk sygehusafdeling.
3) 6 måneders ansættelse som reservelæge hos en alment
praktiserende læge under den offentlige sygesikring.
Stk. 2. Ansættelser af mindre end 3 måneders varighed kan
normalt ikke medregnes i de i stk. 1 nævnte uddannelseskrav.
Stk. 3. Ved fravær, bortset fra ferie ifølge ferieloven,
svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed af en
given del af uddannelsen, jf. stk. 1, forlænges
uddannelsestiden tilsvarende.
§ 2. Den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelse skal foregå i
stillinger, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt hertil.
Sundhedsstyrelsen udarbejder en oversigt over godkendte
uddannelsesstillinger, der indgår i turnusuddannelsen.
Stk. 2. Turnusuddannelsen kan fravige de uddannelseskrav, der er
nævnt i § 1, stk. 1, såfremt lægen har gennemgået anden
uddannelse, der efter Sundhedsstyrelsens skøn kan sidestilles
hermed. Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at den i § 1, stk. 1,
nr. 3) beskrevne ansættelse i særlige tilfælde kan erstattes
af ansættelse på en klinisk sygehusafdeling.
§ 3. Sundhedsstyrelsen udtager efter drøftelse med vedkommende
amtsråd blandt de ved sygehusene normerede reservelægestillinger
og under hensyntagen til sygehusvæsenets behov for lægeuddannet
personale det antal turnusstillinger, som er nødvendige til at
lægevidenskabelige kandidater kan gennemgå den i § 1, stk. 1,
omhandlede uddannelse.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for lægers adgang
til at opnå de i § 1, stk. 1, omhandlede turnusstillinger.
§ 4. Læger, der opfylder kravene i overenskomst om fælles
nordisk arbejdsmarked for læger og direktiver vedtaget af De
europæiske Fællesskaber vedrørende etableringsfrihed m.v. for
læger, har ret til selvstændigt virke som læge.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 551 af 25. november 1976
som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 24. november 1980.
Sundhedsministeriet, den 20. september 1990
Ester Larsen
/ Steen Loiborg
|
| Uddanelseskrav
til praktiserende læger: |
Almen
medicin
Ud over de generelle
bestemmelser omtalt i § 1 - 9 gælder følgende:
Samlet uddannelsestid ud over turnus: 3 1/2 år.
Den samlede uddannelse på 60 måneder skal omfatte:
Almen medicin
I alt 12 måneder.
12 måneders ansættelse som praksisreservelæge eller
praksisamanuensis hos en alment praktiserende læge, der
praktiserer for den offentlige sygesikring, hvoraf 6 måneder
skal finde sted i praksisamanuensisstilling. Ansættelsen i
praksisamanuensisstilling skal være placeret sidst i
uddannelsen.
Intern medicin m.m.
I alt 18 måneder.
18 måneders ansættelse som reservelæge på intern medicinsk,
medicinsk grenspecialiseret, dermato-venerologisk, neurologisk
eller pædiatrisk afdeling. 6 måneder skal finde sted ved
afdeling med almen intern medicinsk funktion. 6 måneder kan
finde sted ved anæstesiologisk afdeling med intensiv afsnit.
Kirurgi m.m.
I alt 12 måneder.
12 måneders ansættelse som reservelæge på kirurgisk, ortopædkirurgisk,
kirurgisk grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk
afdeling. Højst 6 måneder kan finde sted ved ortopæd-kirurgisk,
kirurgisk grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk
afdeling. 6 måneder af ansættelsen skal finde sted ved
afdeling med akut modtagefunktion og skadestuefunktion.
Gynækologi og obstetrik
I alt 6 måneder.
6 måneders ansættelse som reservelæge på gynækologisk/obstetrisk
afdeling med svangreambulatorium eller 12 måneders ansættelse
på kirurgisk afdeling med gynækologisk/obstetrisk belægning
og svangreambulatorium. Sidstnævnte tæller samtidig som 6 måneders
kirurgi.
Psykiatri
I alt 6 måneder
6 måneders ansættelse som reservelæge på psykiatrisk
afdeling med almen psykiatrisk funktion eller ved en
distriktspsykiatrisk enhed.
Supplerende uddannelse
I alt 6 måneder.
6 måneders ansættelse som reservelæge på sygehusafdeling
eller hos alment praktiserende læge. Højst 3 måneder kan
medregnes ved ansættelse på afdelinger i specialerne
diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklear medicin,
klinisk immunologi, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi,
klinisk neurofysiologi eller patologisk anatomi.
Ansættelsen kan tillige
efter godkendelse finde sted i stillinger ved andre
institutioner med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde.
uddannelsesprogram(DSAM)
Kvalitetsudviklingsprojekter
Kvalitetsudvikling(Plica)
Skabelon
til praksisreservelægeinformation
Vejledning
for uddannelse af praksisreservelæge
Om
praksisres.læger
Praksisreservelæge
i Århus Amt
Idekatalog
til gruppebaseret efteruddannelse(PLICA)
Undervisningsressourcer
på internettet
Målbeskrivelse
for specialeuddannelsen i almen medicin
- Information
om specialet
- Vejledning
vedr. besættelse af almenmedicinske blokstillinger
-
Praksisreservelægeprogram
(PRL)
- Uddannelsesprogram
for introduktionsamanuensis (IA)
- Uddannelsesprogram
for uddannelsesamanuensis (UA)
NYT
FRA UDDANNELSEN TIL ALMEN MED(Niels Kjær)
Afdeling
for Forskning og lægelig Videreuddannelse
Forskning
i Almen Medicin
|
|
|
