Vi deltager i uddannelsen af yngre læger. Derfor har vi i perioder også en:

1. Amanuensis, dvs en læge, der mangler sidste halve år af uddannelsen til speciallæge i almen medicin.
2. Praksisreservelæge, dvs en læge, der har haft et halvt år, som læge på medicinsk afdeling og et halvt år på kirurgisk afdeling.
3. Nielsen har været praktiserende læge i mere end 25 år-og ønsker at stoppe og gå på pension 1.juli 2004,Hamilton i godt 20 år.Vi søger efter læge til at erstatte Nielsen.
4. Vore sekretærer passer telefon,skriver journaler,sidder i telefonen og hjælper dig med tidsbestlling.Du træffer dem i laboratoriet,hvor de tager blodprøver,EKG,lungefunktion,blodsukker,CRP(infektionsblodprøve),urinundersøgelser.De undersøger INR(blodfortynding) og er behjælpelige ved operationer.Vi sender blodprøver med post og analyserer også en del selv med hurtigt svar.

Vore sekretærer Karin Nielsen,Susanne Thomsen,Karin Pedersen og Aase Hugener.

Vore værdsatte 4 lægesekretærer,deltid,som modtager dig-både i telefonen og ved vores "luge".De tager også blodprøver,EKG,lungefunktion og hjælper ved småoperationer,samt-ikke mindst-skriver vore journaler og henvisninger til speciallæger og hospitalerne.

Praksisreservelægetiden er en praktisk træningstid, hvor praksisreservelægen (PRL) skal have mulighed for selvstændigt lægearbejde i almen praksis under supervision.

PRL skal erhverve tilstrækkelig indsigt i det almenmedicinske sygdomsmønster og i den primære, lægelige arbejdsmetode til på basis af den samlede turnustjeneste at kunne foretage et kvalificeret valg af videreuddannelse og til at kunne fungere som læge i alle kliniske specialers uddannelsesstillinger.

Velkommen til vores praksis.

Vi glæder os til at have dig som medarbejder i de kommende seks måneder.

Vi vil gerne, at du aftaler et besøg hos os et par uger før din tiltrædelse. På den måde kan vi få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. Desuden kan du låne vores instruktions- og introduktionshæfte, der også indeholder uddannelsesprogrammet.

I løbet af de første dage bliver der afsat tid til en introduktionssamtale, hvor vi finder ud af, hvilke forudsætninger, du møder op med, og hvad denne praksis kan tilbyde dig. Vi vil sammen udfylde uddannelsesprogrammets checklister, så de kommer til at fungere som din kontrakt med vores praksis. Den første tid i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer, du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende og sætte dig ind i vores edb-system. Du får også hver dag nogle enkelte patienter - i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt, og du skulle helst også nå flere patienter efterhånden. De første måneder vil en af lægerne dagligt gennemgå dine patienter med dig. Vi vil gerne kontaktes, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du vil spørge til vores behandlingsprincipper.

Efter en måned er der skemalagt en justeringssamtale, hvor vi kan få rettet eventuelle skævheder og få lagt en god plan for dine næste fem måneder hos os.

Efter tre måneder er der afsat tid til midtvejsevaluering, hvor vi gør op, hvor langt du er nået på checklisterne og med det, der i øvrigt blev aftalt i introduktionssamtalen. Vi vil lægge konkrete planer for, hvordan du skal komme gennem de ting, du mangler.

I den sidste tid skal du gerne arbejde i samme tempo som tutorlægen. Der vil være overordnet, skemalagt supervision et par gange om ugen. Det kan eventuelt være i mere temaagtig form.

Umiddelbart før afslutningen på dit ophold er der slutevaluering af det samlede forløb, specielt om de opstillede mål i uddannelsesprogrammet er blevet opfyldt. Evalueringen, der skal være skiftlig, skal rumme både tutorlægens vurdering af dig og din vurdering af os og praksis som uddannelsessted.

Evalueringen af praksis sendes til videreuddannelsesudvalget. Du beholder evalueringen af dig selv.

Lægerne i praksis vil søge at dele vejlederfunktionen efter, hvad der har hver enkelts særlige interesse. Vi føler os alle ansvarlige for dit ophold, men én af lægerne vil være den hovedansvarlige(Kenneth Hamilton)

Men det er ikke kun dig, der skal lære af os. Vi venter også at få gavn af den nye viden, du kan komme med.

Tutorlæge er Kenneth Hamilton , introduktionssamtale umiddelbar efter start, justeringssamtale efter 1 måned, justeringssamtale efter 3 mdr. og slutevalueringssamtale.

Orientering om vagter, returndays og evt. besøg hos samarbejdspartnere.

Den første formiddag er tutorlæges program ryddet fra kl. 8 til 10. Han bruger denne tid til at vise praksisreservelægen (PRL) huset og præsentere ham for de øvrige medarbejdere, hvis denne præsentation ikke tidligere har fundet sted. Der orienteres om telefonsystem, indhold i relevante skabe og skuffer, papirer m.m. Frem til frokost bruger PRL tiden til at sidde hos ved læge Ken Hamilton..

Straks efter frokost begynder sekretær at sætte PRL ind i husets edb-system og lader ham køre nogle øvepatienter igennem. Fremtidigt er det sekretærer, der primært skal hjælpe ved evt. computerstop. Hvis der kommer en akut halspatient eller lignende, gennemfører PRL

undersøgelse, behandling og registrering. Ved første arbejdsdags afslutning gennemgår tutotlæge og PRL de sete patienter (fra begge).

Den anden formiddag er PRL først med sygeplejersken i 2 timer i laboratoriet og får forevist, hvad sygeplejersken finder relevant at orientere om (det er ikke altid det samme som lægerne).

Frem til frokost er der tilsat 2-3 patienter til selvstændige konsultationer. Den anden eftermiddag sidder PRL hos ved tutorlæge , men skal igen gerne nå et par akutte patienter. Både læge Ken Hamilton og øvrige læge/læger skal ved de fælles konsultationer være opmærksomme på muligheden for at anbefale PRL til patienterne. Ved dagens afslutning gennemgår læge KH og PRL de sete patienter.

Den tredje formiddag er der sat patienter til i meget roligt tempo: 2-3 per time. Det skal

pointeres, at PRL skal hente læge KH ved mindste tvivlsspørgsmål. Efter frokost er der sat halvanden time af både hos tutorlæge KH, som er den officielle vejleder, og hos PRL, så de kan gennemføre introduktionssamtalen og skriftligt nedfælde forventninger, kunnen og tilbud samt gennemgå checklister. Som afslutning på dagen gennemgås patienterne igen.

De næste to dage skal der sættes patienter til i langsomt stigende tempo, som PRL selv styrer. PRL aftaler med sekretærerne, hvorledes de "lokker" nye patienter ind til ham, ligesom han selv prøver at kapre nogle i telefontiden om morgenen. Hver dag afsluttes med gennemgang af alle patienter med læge KH i alt i mindst 4 uger, hvorefter det nok er mere givende at overgå til aftalte systematiske samtaler/dialog en eller to gange ugentligt, idet PRL afsætter aftaletid i både egen og tutorlægens aftalelister.

Det forventes, at PRL under opholdet i praksis aktiverer sig i selvstudier og

vedligeholder en teoretisk viden på niveau med lærebogen i Almen medicin, Grundbog FADL, København 1997 Bentzen N, Hollnagel H, Lauritzen T. eller tilsvarende anbefalet af praksis. Skal som minimum desuden følge med i praksisrelaterede artikler i Ugeskrift for Læger samt Månedsskrift for praktisk lægegerning.

Almene Helbredsproblemer (lærebogen), FADLs forlag.

Allmennmedisin - Den norske lærebog, Gyldendal Norsk forlag.

Pendleton, the Consultation, Oxford University Press.

Attesthæfte, ISH, Odense Universitets Trykkeri.

Vejledning i profylaktiske børneundersøgelser, Sundhedsstyrelsen

Retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp, Sundhedsstyrelsen

Månedsskrift for praktisk lægegerning, Fonden for tidsskrift for praktisk lægegerning.

Læge-Karnov, Karnovs forlag A/S.

Medicinsk Årbog, Munksgaard.

Mabeck, Lægen og Patienten.

Ramian, Livets langsigtede virkninger, Komiteen for Sundhedsoplysning.

PLI

EPI-NYT

Og naturligvis problemorienteret læsning i lærebøger.

Medicinsk kompendium.

Kirurgisk kompendium.

Pædiatrisk kompendium.

Vejledning for praksisreservelæger og tutorlæger, DSAM.

Klinik Nyt.

Lægeforeningens Vejviser

Torben Bendix

Michael Balint

1. Daglig/ugentlig supervision hos tutorlæge.

2. Konference i lægehuset med sygeplejerske/sundhedsplejerske, socialrådgiver og evt. andre

3. Månedlige returdage.

4. Evt. deltagelse i møde i 12-mandsforening.

5. Besøg i speciallægepraksis.

De kliniske færdigheder erhverves gennem det daglige arbejde. Denne tilegnelse er i sagens

natur gradvis og vil derfor være vanskelig at erkende, med mindre man har gjort status i

begyndelsen af perioden og sammenligner dette med opnået niveau på udvalgte tidspunkter,

som her er efter 3 måneder og til slut.

For at få et fornuftigt styr på dette benytter vi checklister (se disse på disketten) over de forskellige arbejdsområder sådan som de er modificerede for denne praksis og til den enkelte PRL, hvis kliniske kunnen varierer efter de forudgående erfaringer fra kirurgisk og medicinsk afdeling.

Det forventes, at PRL især i begyndelsen søger råd hos tutorlægerne ved alle tvivlsspørgsmål. Det er en måde at lære hinanden at kende på, det øger tutorlægernes viden om, hvad PRL evner, og det skal gerne give alle parter øget tryghed.

Den i begyndelsen daglige gennemgang af PRL’s - og også gerne tutorlægens notater - vil på samme måde afstemme behandlingsprocedurer og give anledning til relevant problemorienteret diskussion.

Der er ikke noget krav om, at PRL deltager i vagtarbejdet - men PRL må meget gerne "snuse" til dette arbejde.

Der er 3 typer vagtarbejde for de praktiserende læger, og nedenfor angives PRL's muligheder for at deltage i dette arbejde.

Dette arbejde må en PRL ikke udføre i henhold til PLO's overenskomst.

PRL må gerne efter aftale med sin tutorlæge ledsage denne som "føl" på en sådan vagt.

Såfremt PRL ønsker at arbejde mere selvstændigt i konsultationen, skal tutorlægen være til stede for at kunne supervisere dette arbejde. Dvs. at tutorlægen skal være tilstede i samme bygningskompleks.

PRL må gerne efter aftale med sin tutorlæge ledsage denne som "føl".

Såfremt PRL ønsker at arbejde mere selvstændigt som kørende vagtlæge, skal tutorlægen være til stede for at kunne supervisere dette arbejde. Dvs. at tutorlægen skal være tilstede i umiddelbar nærhed.

Udd.lægen tilbydes i perioden mindst 3 vagter hvor denne er med tutorlæge i perioden 16-20,indlæres i EDB og sidder hos,samt arbejder selvstændigt i vagtlokaletsåvel kons som ved besøg.Visitation eéngang,sidde hos.

Indhold af instrumenter, testudstyr, remedier vil blive gennemgået og medicamina ligeledes.. ("Positivlisten" fra Sygesikringen).

Se relevante afsnit i vejledningen og på disketten.

Og vær specielt opmærksom på at lægens faglige tiltag kan have store økonomiske konsekvenser. Almen praksis er ansvarlig for en stor del af det samlede ressourceforbrug i sundhedssektoren.

Tænk på:

1. hvad den medicin, der ordineres, koster patienten og samfundet. Findes der acceptable, billigere alternativer.
2. hvad de diagnostiske undersøgelser, der ordineres, koster. Mange laboratorieprøver er kostbare. Er de nødvendige? Hvad med røntgenundersøgelser, podninger, dyrkninger?
3. store sociale udgifter udløses ofte på baiss af vores erklæringer og sygemeldinger.

Derfor bør enhver af disse være velovervejede med tanke på de økonomiske konsekvenser - både for patienten og for samfundet.

Sygesikringen er begyndt at fortælle hver enkelt praksis, hvordan dens niveau er for forskellige ydelser i forhold til gennemsnittet i amtet - de såkaldte nøgletal.

Under hele opholdet i praksis skal PRL demonstrere respekt for de patienter, der

opsøger ham professionelt. I al daglig, faglig håndtering og i temadiskussionerne bør indgå en etisk dimension, sådan som vi er forpligtede af lægeløftet og de internationale regler

og deklarationer.

Tutorlægerne bør i deres daglige optræden selv være bevidste om, at de i denne sammenhæng vil blive opfattet som modeller. Emnet bør direkte berøres i supervisionssamtalerne, dels for at berøre lovgivningen og deklarationerne, men også helt konkret for at adskille en empatisk, medmenneskelig, respektfuld holdning fra mistanken om økonomisk begrundet patientpleje.

PRL bør arbejde med egne fordomme og barrierer og lære sig håndgreb til at erkende, hvorfor han reagerer uventet eller uhensigtsmæssigt i visse situationer. Han må arbejde så meget med egne følelser og holdninger, at han bevidst kan bruge sig selv i konsultationen.

PRL må til stadighed forholde sig kritisk til sit faglige arbejde. Kendskab til funktion og

struktur i velfungerende 12-mandsforeninger eller Ballintgrupper, hvor der også arbejdes med sådan selverkendelse eller selvindsigt anbefales. (se bl.a. egen hjemmeside om 12 mandsgruppe)

.

Følger Sundhedsstyrelsen vejledning (se denne) og skemasæt (se andetsteds på disketten).

Checklisterne er tænkt som en støtte i planlægningen af uddannelsen og som evalueringsinstrument ved midtvejs- og slutevaluering.

Ved starten på uddannelsen i almen praksis udfylder tutor- og uddannelseslæge en konstateret startscore, som giver indtryk af uddannelseslægens aktuelle standpunkt.

Det kan tilrådes umiddelbart at udfylde forventet score efter 3 måneder, hvilket vil sætte mål for de første 3 måneder og lette midtvejs evalueringen.

Ved midtvejssamtalen efter 3 mdr.’s ansættelse udfylder tutor- og uddannelseslæge igen konstateret score, som danner grundlag for midtvejsevaluering.

Forventet slutscore er fortrykt som udtryk for et passende niveau ved uddannelsens afslutning for praksisreservelæge (PRL).

Til slutevalueringssamtalen udfylder tutor- og uddannelseslæge konstateret slutscore, som danner grundlag for slutevalueringen.

Ved scorings angivelse anvendes niveauerne 1-3:

1. Viden om - er laveste kategori og betyder, at PRL har viden om indikationer for forskellige diagnostiske procedurer, profylaktiske muligheder, behandlingsmuligheder.

2. At kunne - er mellemste kategori og betyder, at PRL kan drage konsekvenser af opstillede diagnoser og stille indikationer for diagnostiske procedurer og behandlingsmuligheder.

3. At beherske - er højeste kategori og betyder, at PRL i detaljer kan udføre diagnostiske procedurer og er i stand til at udfærdige behandlingsplaner selvstændigt.

Introduktionssamtalen gennemføres senest 2 uger efter tiltrædelsen af stillingen. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i

fællesskab.¹⁾

(Introduktionssamtale)

Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. ¹⁾

1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb:

2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at:

3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at:

Justeringssamtalen gennemføres midtvejs i ansættelsesperioden, dog senest efter seks måneders ansættelse. Ved længerevarende ansættelse finder justeringssamtale sted hver 6. måned.

Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

(Justeringssamtale)