Startside
Praksisoplysninger
Lægevagten
E kons
Kommune/ Region
Om medicin
Seniorer
Sygdomme
LINKS
Embedslæger
Etik
Graviditet og børn
Læge oplysninger
Sundhed
Arbejdsmedcin
Rejsevaccination
Flygtninge
Alternativ medicin
Influenzavacc
SUNDHEDSSTYRELSEN
Tympanometri
Allergitestning
Alkoholmisbrug
Mad og fedt
Tobaksmisbrug

VI henviser til:

ALLERGITESTNING

 

ASTMA Allergi forbundet

Netdoktor om ALLERGI

ALLERGILEKSIKON(Rigshospitalet)

ALLERGITEST(Alk-Abello)

 

Patientinformation

om ALLERGI

NAVN

Ordet "allergi" er græsk og betyder "ændret reaktion". Lægmand bruger ordet for alle former for overfølsomhed, hvorimod lægen skelner imellem forskellige former.

DER ER FLERE FORMER FOR ALLERGI OG OVERFØLSOMHED

1) Den form for allergi, som behandles på en allergiafdeling, skyldes dannelse af specielle antistioffer (IgE), som reagerer imod små mængder af fremmede stoffer. Dette giver anledning til høfeber, astma, nældefeber, insektgiftallergi, fødevareallergi og nogle former for lægemiddelallergi. Diagnosen kan stilles ved en hudpriktest eller en blodprøve.

2) Specielle celler (lymfocytter) kan også reagere imod små mængder af fremmede stoffer. Dette giver anledning til kontakteksem (f.eks. nikkelallergi). Diagnosen kan stilles ved en hudtest (lappeprøve). Kontakteksem behandles på en hudafdeling og vil ikke blive omtalt nærmere.

3) Endelig er der andre former for overfølsomhed, som f.eks. overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre (Magnyl®, Albyl®, Aspirin®). Dette kaldes også for "intolerance".

Diagnosen kan kun stilles ved et provokationsforsøg.

HVOR HYPPIG ER ALLERGI?

Gennem de sidste 30-40 år er der sket et voldsom stigning i forekomsten af allergi i Danmark og i hele den velstående vestlige verden. Allergi er sjældnere i fattige lande, f.eks. i Østeuropa. Man kender ikke den nøjagtige forklaring herpå.

HVORDAN UDVIKLES SYMPTOMERNE?

Ved allergi overfor pollen, kat, hund, husstøvmider, skimmelsvampe og i nogle tilfælde fødevarer og medicin sætter allergi-antistoffet (IgE) sig på bestemte celler (mastceller), som især findes i huden og i slimhinderne.

Når antistoffet reagerer med det stof, som man ikke kan tåle (kaldes et allergen), frigøres en række stoffer (f.eks. histamin), der giver anledning til kløe, rødme, nysen, astma mm. Hvis udsættelsen for det sygdomefremkaldende stof er langvarig, udvikles en kronisk betændelse med vedvarende symptomer.

SYGDOMME

Høfeber (allergisk rhinitis)

Høfeber viser sig som symptomer fra øjne og næse. Øjnene klør og bliver røde. Det kildrer i næsen og der er nyseture, løbende næse og tilstoppethed.

Der findes forskellige former for høfeber.

1) Forårshøfeber i april-maj, som skyldes birkepollenallergi.

2) Sommerhøfeber i juni-juli, som skyldes græspollenallergi.

3) Efterårshøfeber i august-september, som skyldes gråbynkeallergi.

4) Helårshøfeber, som oftest skyldes allergi overfor husstøvmider, kat eller hund.

En sygdom, som opstår hos børn og unge, skyldes som regel allergi. Derimod kan man sjældent påvise en allergi, når sygdommen opstår hos midaldrende og ældre. Man taler da om ikke-allergisk helårsrhinitis. Symptomerne er de samme som ved allergisk rhinitis.

Astma

Astma viser sig ved anfaldsvis hosten, pibende vejrtrækning, trykken for brystet og åndenød. Symptomerne forsvinder hurtigt ved anvendelse af en astma spray.

Som for rhinitis gælder, at astma, som opstår hos børn og unge, som regel skyldes allergi. Derimod skyldes astma, som opstår hos midaldrende og ældre, sjældent allergi.

Fødevareallergi

Ved allergi overfor fødevarer kan der være symptomer fra mavetarm-kanalen med mavesmerter og diarré, men fødevareallergi kan også vise sig som høfeber, astma og hududslet. Som regel er der symptomer fra flere steder. Fødevareallergi forekommer hyppigst hos småbørn.

Insektstiksallergi

Allergi overfor insektgift kan give forskellige reaktioner, fordi insektgiften sprøjtes ind i kroppen. Der kan komme symptomer fra 1) mavetarm-kanal som kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré, 2) fra huden som kløende udslet, 3) fra næsen som høfeber og 4) fra lungerne som astma. Der kan desuden komme en svær allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion), som viser sig som utilpashed, sortnen for øjnene og tab af bevidstheden pga. blodtryksfald. Dette er en alvorlig tilstand, som kan være livstruende.

Nældefeber

Viser sig ved kløende hævelser i huden, og i randen af hævelserne er huden rød. Hævelserne (nælderne) ligner hudreaktionen, der kommer efter berøring af brændenælder.

Nælderne kan komme og gå på forskellige steder på huden med timers mellemrum. De kan vise sig overalt på kroppen. Nældefeber kan være en éngangsforestilling. Men det kan også vende tilbage i flere måneder og år (kronisk nældefeber).

Medens akut nældefeber som regel skyldes allergi, er dette sjældent tilfældet ved kronisk nældefeber.

Børneeksem (astmaeksem)

Eksem er en form af betændelse i huden. Der opstår kløende blærer, og huden bliver rød og irriteret. Ved kronisk eksem er huden desuden tør og skællende. Eksemet forekommer typisk i albuebøjninger og knæhaser. Mere end hvert 10. barn har børneeksem, men eksemet forsvinder hos de fleste med alderen. Børn med eksem har øget tilbøjelighed til at udvikle allergi, men eksemet som sådan skyldes ikke allergi.

Lægemiddelallergi

En overfølsomhedsrealtion overfor et lægemiddle, hyppigst penicillin, viser sig oftest ved et hududslet. Hvis dette ligner myggestik (nældefeber), skyldes det næsten altid en IgE-betinget allergi, og diagnosen kan stilles ved en blodprøve. Hvis udslettet mere ligner røde hunde eller mæslinger, skyldes det som regel en anden form for overfølsomhed.

Den specielle form for overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre (Magnyl®, Albyl®, Aspirin®) forekommer ofte hos patienter med ikke-allergisk rhinitis og astma. Sådanne patienter reagerer også på nogle typer af gigtmedicin, såkaldt NSAID præparater.

HVORDAN KONSTATERES ALLERGI?

Sygehistorien

Det er vigtigt, at lægen får en så grundig sygehistorie som mulig. De skal oplyse om hvornår og hvor, deres symptomer optræder, og om der er noget, som De selv har mistanke om, kan udløse symptomerne.

Allergitest

I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at foretage yderlige allergitestning. Dette foregår som regel med en prikprøve i huden, hvor en meget lille mængde af det stof, som man undersøger for, prikkes ind i huden. En positiv test viser indenfor 15 minutter som et kløende "myggestik".

Man kan også undersøge for allergi-antistoffer (IgE) i blodet.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et provokationsforsøg, hvor det mistænkte stof gives som tablet, i huden, i næsen eller til inhalation.

BEHANDLING

Undgå det De ikke kan tåle

Behandling af allergi består først og fremmest i at undgå de allergifremkaldende stoffer, hvis det er muligt. Det er vigtigt, at større ændringer i livsførelsen kun foretages i samråd med lægen. Derved kan man undgå at foretage unødvendige boligændringer, erhvervsskift eller unødvendige og måske farlige diætbehandlinger.

Allergi-vaccination

I nogle tilfælde er det muligt at give vaccinationsbehandling mod allergi. Behandlingen er især effektiv ved allergi overfor insektsgift og ved høfeber. Behandlingen består i, at der gives indsprøjtninger med de stoffer, som man er allergisk overfor. Når en bestemt dosis tolereres, fortsættes behandlingen hver anden måned i 3-5 år. Vaccinationsbehandling anbefales ved alvorlige allergiske reaktioner efter insektstik og som regel ved høfeber, som ikke kan kontrolleres med almindelig medicinsk behandling.

Medicin

Der findes i dag medicin, som virker lokalt på slimhinderne. For høfeber findes der næsespray og for astma forskellige former for medicin, som inhaleres. Derved lokaliseres virkningen til det sted, hvor den allergiske betændelsesreaktion foregår.

Stoffer, som har dæmpende virkning på betændelse, er meget effektive. Det er binyrebarkhormoner også kaldet kortikosteroider eller blot steroider.

Der findes desuden symptomdæmpende medicin både ved høfeber, astma og hududslet.

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]