Gruppe A
Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:							Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof:
1.	Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft.						Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler.
2.	Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge.						Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuclear (atom) industri.
3.	Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Astma bronchiale og lungelidelse med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.						Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde.
4.	Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning.						Galvaniserings- og farveindustri.
5.	Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.						Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter.
6.	Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom).						Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter.
7.	Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition.						Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver.
8.	Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse.						Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg.
9.	Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge.						Specialstål, mønter, smykker.
10.	Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge.						Fremstilling af bekæmpelsesmidler.
11.	Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis).						Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning.
12.	Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse.						Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumula-tor-, sæbe- og kunstsilkeindustri.
13.	Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser).						Fremstilling af fyrværkeri og rottegift.
14.	Vanadium og dets forbindelser: Kronisk bronchitis og lungebetændelse.						Fremstilling af specialstål, farver og lakker.
15.	Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse.						Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler.
16.	Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis).						Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).
	a)	Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica).
	b)	Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), Blodkræft (myeloid leukæmi).
	c)	Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati).
17.	Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica).						Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien.
Gruppe B
Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds:							Bemærkninger:
1.	Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald.
2.	Hudlidelser (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist.						Eksempelvis: overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m.
3.	Andre hudlidelser (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.
Gruppe C
Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds:							Risikoområder:
1.	Silicose.						Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.lign.
2.	Lidelser fremkaldt af asbest:						Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest,
	a)	Lungeasbestose.					asbestcement (eternit), bremsebelægninger
	b)	Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion.					o.lign.
	c)	Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom).
	d)	Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer).
3.	Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser.						Arbejde med kaolin, talkum o.lign.
4.	Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.						Lungelidelser forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer.
5.	Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen ved indånding af støv eller dampe fra						Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til lidelsen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse
	a)	planter eller planteprodukter,					for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke
	b)	dyr eller dyriske produkter,					omfattet af punktet, medmindre lidelsen varigt
	c)	enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse,					forværres.
	d)	isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner.
6.	Lungelidelse forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.lign.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.						Sygdommens art: »Farmer's lung«, »mushroom worker's lung« o.lign. og »bird breeder's lung«.
7.	Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.
Gruppe D
Infektiøse og parasitære sygdomme:							Sygdommens art:
1.	Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o.lign.						Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr.
2.	Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion.						Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS.
3.	Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia.
Gruppe E
Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger:							Bemærkninger/sygdommens art:
1.	Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling.						Visse former for akut leukemi samt kronisk myeloid leukemi
2.	Grå stær forårsaget af stråleenergi.
3.	Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.
4.	Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft.
5.	Knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.						Eksempelvis: »hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom.
6.	Følgende lidelser, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner:
	a)	Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse), tendinitis og peritendinitis (betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne) på underarme og hænder forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse.					Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger).
	b)	Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten
		i)	forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse,
		eller
		ii)	forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejds- bevægelser.			Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde.
	c)	Forandringer i skulderleddets rotatorsener				Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit.
		1)	opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde eller
		2)	opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.			Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.
7.	Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt:
	a)	Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.					Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde.
	b)	Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året.					Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde.
	c)	Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret.
	d)	Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. lidelser, der på anden måde kan forklare symptomerne.					Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.
8.	Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk.						Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde.
9.	Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold.
10.	Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk.
11.	Kroniske lænderyglidelser med smerter, når følgende betingelser er opfyldt:						Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter.
	Enten
	a)	at der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft.					Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanlig lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og udsættelse for helkropsvibrationer eller jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene.
	eller
	b)	at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.					Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: 75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.
	eller
	c)	at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn.					Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/ håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10.
12.	Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde.						F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke.
Gruppe F
Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds:
Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 2.
Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker.
Gruppe G
Sygdomme i tænder og tandkød:							Risikoområder:
1.	Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.						Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o.lign.
2.	Tandslid (abrasion) af tredie eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.						Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.
Gruppe H
Fosterskader:							Sygdommens art:
Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:
1.	Infektioner:
	a)	Cytomegalovirus.					Kongenit cytomegalvirusinfektion.
	b)	Hepatitis B virus.					Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand.
	c)	Herpes Simplex Virus.					Neonatal herpes.
	d)	Human immundefekt Virus. (HIV).					Kongenit eller neonatal HIV-infektion.
	e)	Listeria.					Hjernebetændelse.
	f)	Parvovirus B-19.					Kongenitinfektion.
	g)	Kongenit rubellasyndrom (røde hunde virus).					Kongenit rubellasyndrom.
	h)	Toxoplasmose (haresyge).					Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse.
	i)	Varicella Zoster virus (skoldkopvirus).					Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella.
2.	Kemiske stoffer:
	a)	Methylkviksølv.					Microcephali, mental retardering.
	b)	Bly.					Hjernebetændelse, retarderet udvikling.
	c)	PCB.					Lav fødselsvægt, hudforandringer.
3.	Andre skadelige påvirkninger:
	a)	Stråling (radioaktivitet).					Microcephali, maligne sygdomme.
	b)	Ekstrem fysisk arbejdsbelastning.					For tidlig fødsel og komplikationer hertil.
4.	Fysiske traumer (ulykker og vold).						For tidlig fødsel og komplikationer hertil.