| |
Scanning i Graviditeten
Risikovurdering
Doubletesten er en blodprøve, som du kan få taget hos egen læge, f.eks. ved
1. graviditetsundersøgelse.
Ved risikovurdering bliver der udregnet risikoen for Downs syndrom
(mongolisme) hos dit/jeres barn. I risikovurderingen indgår resultatet af
doubletesten, din alder, vægt, graviditetens længde og tykkelse på nakkefolden
på fosteret - derfor "nakkefoldscanning".
Umiddelbart efter nakkefoldscanningen beregnes risikoen for Down syndrom, og
du/I bliver informeret om denne.
Ca. 5% af alle gravide får påvist høj risiko for Down syndrom.
Er der forhøjet risiko for Downs syndrom, tilbyder vi en
samtale med speciallæge, som vil informere om muligheden for yderligere
undersøgelser - f.eks.
moderkageprøve eller fostervandsprøve.
Misdannelsesscanning
Misdannelsesscanning kaldes også type 2 scanning og ier et tilbud om
gennemscanning af fosteret for synlige misdannelser. Scanningen foregår i
19.-20. graviditetsuge.
Man scanner fosterets hoved, rygsøjle, arme, ben og indre organer. Desuden
beskrives, hvor moderkagen er placeret, fosterets bevægelser og mængden af
fostervand vurderes.
Nogle misdannelser er tydelige, men andre er knapt så tydelige. Derfor finder
vi ikke alle misdannelser.
Hvis vi mistænker noget unormalt ved fosteret, vil I/du få det at vide straks
og blive tilbudt en samtale med speciallæge. Ved samtalen vil du/I blive
informeret om behandlingsmuligheder og evt. konsekvenser. Ved meget alvorlige
misdannelser er det muligt at få foretaget abort op til 22. graviditetsuge.
Det kan være en fordel at opdag evt. misdannelser inden fødslen, for at man
kan planlægge, hvor det er bedst for barnet at blive født og derved give barnet
de bedste betingelser ved fødslen.
ndebærer en gennemgang af fosterets organer samt vurdering af moderkagens
placering og fostervandsmængden. Du bliver indkaldt til misdannelsesscanning
omkring 19. graviditetsuge.
I øvrigt
Yderligere scanninger senere i graviditeten bliver du kun tilbudt, hvis der
fra et lægeligt synspunkt er behov for det.
Ved flerfoldsgraviditeter (tvillinger, trillinger...) følger den gravide
kvinde et andet kontrolforløb, som indebærer flere scanninger.
Informationspjece
Læs mere i Sundhedsstyrelsens informationspjece til gravide
"Risikovurdering og fosterdiagnostik".
Informationspjecer
|
Når du bliver gravid
Information om jordemoderundersøgelser, prænatal screening, jordemødres tilbud
til gravide, nyttige adresser og telefonnumre.... |
|
Graviditet
Alle gravide i Danmark
tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser for at graviditeten kan forløbe
bedst muligt for mor og barn, og for at der kan fødes et rask barn til det
forventede fødselstidspunkt.
Undersøgelserne hos lægen er gratis og indgår i et samspil med kontrol hos
jordemoder og eventuelt svangreambulatorium på sygehuset.
Før
graviditeten planlægges er det en god ide at få råd vedrørende
helbredsspørgsmål i forbindelse med graviditeten, ligesom det anbefales, at
man allerede 3 måneder før graviditeten og indtil 12 uger henne i
graviditeten tager 1 tablet Folsyre á 400 mikrogram dagligt.
Gravid ? |
· |
Tests købt på apoteket til
påvisning af graviditet er meget specifikke og pålidelige. |
· |
Graviditet kan påvises ved
udebleven menstruation, men er prøven negativ på dette tidspunkt, og
vedbliver menstruation at udeblive, gentages testen efter cirka 14 dage,
hvor de fleste graviditeter vil kunne påvises. |
· |
Graviditetstest kan også udføres hos os ved aflevering af urinprøve. |
|
|
Gravid ! |
· |
Kontakt os snarest mhp planlægning af graviditesundersøgelserne. |
· |
Husk altid urinprøve medbragt til
svangreundersøgelserne. |
· |
Husk
at
tage et dagligt
tilskud på 400 mikrogram folinsyre |
"KVINDELIV"
Prevention
Abortnet
|
|
Sex
og samliv(netdoktor) |
|
SEXLINIEN(for
unge) |
Hvordan
foregår en underlivsundersøgelse?? |
Hvad
er en celleprøve-smear?? |
Fakta
om chlamydia |
|
|
LINK
til INFORMATION TIL DEN GRAVIDE
Information til den gravide
DOUBLETESTEN
– ET TILBUD TIL DEN GRAVIDE DER ØNSKER PRÆNATAL
DIAGNOSTIK
|
| Denne folder fortæller om Doubletesten, som
tidligt i graviditeten undersøger risikoen for at føde
et barn med Downs syndrom (mongolisme) og visse andre
kromosomsygdomme.
| | Doubletesten giver i sig selv ikke endeligt svar
på om fosteret er sygt. Den giver et godt grundlag for
at beslutte om du ønsker en moderkageprøve eller
fostervandsprøve.
| | Doubletesten udføres på en almindelig blodprøve
fra moderen taget i 8. - 13. graviditetsuge. Det er
bedst hvis blodprøven tages så tidligt som muligt.
| | Doubletesten giver det sikreste resultat, hvis den
kombineres med en ultralydsundersøgelse af fosterets
nakkefold (Nakkefoldskanning). Nakkefoldsskanning kan
udføres i 11. - 13. uge. |
Ethvert par, der skal have et barn, spekulerer over
det ufødte barns sundhed og risiko for sygdom. Heldigvis
fødes langt de fleste børn sunde og raske, men hos nogle
få forekommer alvorlig kromosomsygdom.
Kromosomsygdom:
Kromosomsygdom kan diagnosticeres sikkert ved en
moderkageprøve i 10. - 11. graviditetsuge eller en
fostervandsprøve i 15. - 16. graviditetsuge. Hvorfor
anbefaler man så ikke alle gravide, uanset alder, en
sådan diagnostisk undersøgelse for Downs syndrom og
andre kromosomsygdomme? Det skyldes, at udtagning af
prøver direkte fra moderkagen eller fostervandet i
sjældne tilfælde (ca. 1 ud af 100 undersøgelser) kan
medføre abort. Inden man foretager en sådan
undersøgelse, er det derfor vigtigt at overveje, hvor
påkrævet den er. Dette afhænger i høj grad af hvor stor
risikoen er for at fosteret er sygt.
Her er Doubletesten, evt. i kombination med
nakkefoldsskanning en god vejledning. Herved bestemmes
den enkelte kvindes risiko for at føde et barn med Downs
syndrom eller de meget sjældnere Edwards eller Pataus
syndromer.
Doubletesten giver således ud fra en almindelig
blodprøve i 8. - 13. uge alle gravide mulighed for at få
bestemt deres risiko for at føde et barn med Downs
syndrom eller Pataus eller Edwards syndrom. Den giver
dermed et godt grundlag for at beslutte, om du ønsker en
moderkageprøve eller forstervandsprøve.
Hvad er Doubletesten:
| Doubletesten udføres på en almindelig blodprøve
fra moderen.
| | Prøven skal tages i 8. - 13. graviditetsuge og
bedst i 8. - 10. uge.
| | Risikoen for kromosomsygdom beregnes ud fra måling
af to forskellige stoffer i blodet, moderens alder og
det forventede fødselstidspunkt.
| | Resultatet foreligger i løbet af 2-3 hverdage. |
Hvilke sygdomme kan Doubletesten undersøge for?
Doubletesten viser risikoen for følgende sygdomme, som
tilsammen findes i et antal på 100-120 årligt i Danmark:
Kromosomsygdom:
Downs syndrom (mongolisme) skyldes tilstedeværelsen
af et ekstra kromosom nr. 21 i fosterets celler (Trisomi
21). Downs syndrom er en af de hyppigste årsager til
alvorligt mentalt handicap. Der er samtidig ofte
misdannelser, især af hjertet, og problemer med syn og
hørelse. Sygdommen kan forekomme hos fosteret uanset
moderens alder, men er hyppigst hos børn af ældre
gravide:
40 år - 1 mongolbarn pr. 100 fødsler
35 år - 1 mongolbarn pr. 400 fødsler
30 år - 1 mongolbarn pr. 800 fødsler
20 år - 1 mongolbarn pr. 1600 fødsler
Edwards og Pataus syndrom, som skyldes henholdsvis et
ekstra kromosom nr. 18 eller 13. Børn med disse
syndromer er svært mentalt retarderede med mange svære
misdannelser og overlever yderst sjældent mere end 1 år.
Risikoen for at føde et barn med en af disse sygdomme
stiger også med alderen, men er ca. 10 gange lavere end
risikoen for at føde et Downs syndrom barn.
Resultatet af Doubletesten:
Doubletesten oplyser risikoen for at føde et barn med
mongolisme eller Edward og Pataus syndrom. Du får også
at vide hvad din aldersbetingede risiko for at føde et
mongolbarn er. Det er vigtigt at huske, at testen i sig
selv ikke giver endeligt svar på, om der er noget i
vejen med fosteret. Den giver basis for at beslutte, om
man ønsker at få foretaget mo-derkageprøve eller
fostervandsprøve.
Hos de fleste (ca. 95%) viser Doubletesten lave
risikotal, og der vil i reglen ikke blive rådet til
yderligere undersøgelser. Risikoen for at få et
kromosomsygt barn er da meget lille (under 0.06%), og
derved godt 16 gange mindre end for eksempel risikoen
for at få uøn-sket abort som følge af indgrebet ved en
fostervandsprøve.
Kombinerer du doubletesten med en nakkefoldsskanning vil
endnu flere (ca. 97%) have lave risikotal. Risikoen,
trods lavt risikotal, for at få et kromosomsygt barn vil
samtidig være endnu lavere (under 0.01%).
Hvis testen viser et højt risikotal, kan du i samråd med
din læge/jordemoder overveje at få foretaget yderligere
undersøgelser. Hvor høj risikoen må være, før du ønsker
at tage imod tilbud om for eksempel en moderkageprøve,
er naturligvis helt din egen personlige beslutning.
Hvis risikoen for Downs syndrom er større end 1:250 er
risikotallet højt i følge Sundhedsstyrelsens
retningslinjer. Dette betyder ikke, at der er noget i
vejen med fosteret, men blot at risikoen ligger over den
i dag anvendte grænse, hvor man i reglen tilråder en
moderkageprøve/fostervandsprøve eller
ultralydsundersøgelse. Betegnelsen "lav risiko" er på
samme måde heller ikke ensbetydende med, at fosteret med
absolut sikkerhed er normalt.
Risikotallene kan være høje af andre årsager end
kromosomsygdom hos fosteret. Graviditetsugen kan være
beregnet forkert, eller det kan dreje sig om tvillinger
eller trillinger. Dette vil kunne afgøres ved en
almindelig ultralydundersøgelse.
Andre undersøgelser:
Nakkefoldsskanning, tripletest, integreret tidlig og sen
screening, fostervandsprøve, moderkageprøve og andre
ultralydundersøgelser
Nakkefoldsskanning
Er en ultralydsundersøgelse hvor man måler tykkelsen af
fosterets nakke. Denne vil ofte være fortykket ved
kromosomsygdom hos fosteret. Undersøgelsen kan kun
foretages i 11. - 13. uge. Resultatet af undersøgelsen
angiver ligesom doubletesten en risiko for at barnet vil
blive født med mongolisme eller andre alvorlige
kromosomsygdomme. Undersøgelsen udføres enten på din
fødeafdeling eller på privat klinik. Ved
nakkefoldsskanning kan også opdages andre sygdomme,
såsom svære misdannelser og visse hjertesygdomme, så du
kan godt blive tilbudt yderligere undersøgelser selvom
din risiko for at barnet har mongolisme er meget lav.
Det må anbefales, at nakkefoldsskanning kombineres med
en doubletest.
Tripletest
En blodprøveundersøgelse som beregner risikoen for
dels at føde et barn med Downs syndrom og dels visse
alvorlige misdannelser. Testen udføres i 15. - 17.
graviditetsuge. Risikosvaret foreligger efter 2-3 dage.
I 80 - 90% af graviditeter med Downs syndrom vil
risikotallet være forhøjet. Hos de fleste gravide (ca9
ud af 10) viser tripletesten lave risikotal og der vil
ireglen ikke blive rådet til yderligere undersøgelser. Tripletesten
viser forhøjet risiko for misdannelser ved > 90% af alle
åbne rygmarvsbrok og andre alvorlige misdannelser (bl.a.
bugvægsbrok og andre mave-tarm-misdannelser,
nyremisdannelser m.m.). Tripletesten er beskrevet
detaljeret i folderen ”Tripletesten. En blodprøve til
undersøgelse for misdannelser og Downs
syndrom(Mongolisme ) hos det ufødte barn” Pjecen kan downloades
på SSIs hjemmeside - se under ”Flere spørgsmål?”
nedenfor.
Integreret tidlig og sen screening
Såfremt man har fået foretaget en nakkefoldsskanning og
en doubletest tidligt i gravidi-teten, kan man supplere
med en tripletest senere i graviditeten. Denne
integrerede tidlige og sene screening er en smule mere
præcis end første trimester doubletest og
nakkefoldsskanning, idet over 90% af alle gravide med et
Downs syndrom foster vil have forhøjet risikotal medens
under 1% af gravide med raske fostre har højt risikotal.
Desværre vil man først få et svar på undersøgelsen sent
i graviditeten, nemlig i 15. – 17. graviditetsuge.
Derfor er denne form for kombineret testning særlig
velegnet for de kvinder, som har et stort ønske om at
undgå moderkage- eller fostervandsprøve.
Fostervandsprøve
Her udtages en lille mængde fostervand sædvanligvis i
15. – 16. graviditetsuge. Der er en lille risiko for at
abortere efter indgrebet - ca. 1 ud af 100. Resultatet
foreligger efter 2-3 uger. Undersøgelsen påviser Downs
syndrom og andre kromosomsygdomme med mere end 99%
sikkerhed, og påviser også alvorlige misdannelser som
f.eks. rygmarvsbrok og bugvægsbrok. I sjældne tilfælde
(mindre end 1 ud af 100) er det nødvendigt at gentage
prøven, fordi analyseresultaterne ikke kan tolkes godt
nok.
Moderkageprøve
Her tages celler fra moderkagen i stedet for fra
fostervandet. Fordelen er, at prøven kan tages allerede
i 11. - 12. graviditetsuge, altså en måned tidligere end
fostervandsprøven. Det er dog ikke som ved
fostervandsprøven muligt at undersøge for forskellige
alvorlige misdannelser, hvorfor moderkageprøven bør
suppleres med en blodprøve i 15. - 17. graviditetsuger
eller en specialiseret ultralydundersøgelse i 18. - 19.
graviditetsuge for at udelukke misdannelser hos
fosteret. Risikoen for abort efter indgrebet er ca. 1 ud
af 100. Resultatet foreligger i reglen inden for 2 uger.
Hos 1-2 ud af 100 må prøven gentages som en
fostervandsprøve, da svaret ikke kan tolkes godt nok.
Andre ultralydundersøgelser
Ultralydundersøgelser tilbydes typisk i 9. - 13.
graviditetsuge og i 18.- 20. graviditetsuge.
Undersøgelsen i 9. - 13. graviditetsuge tilbydes ofte
rutinemæssigt, især med henblik på fastlæggelse af
graviditetsuge/termin samt antal fostre. Undersøgelsen i
18. - 20. graviditetsuger er mere specialiseret og
grundig. Den udføres især med henblik på un-dersøgelse
for en række medfødte misdannelser som f.eks. svære
hjertefejl, rygmarvs- og bugvægsbrok, nyremisdannelser
og misdannelser af arme og ben.
Hvis der konstateres kromosomsygdom eller alvorlig
misdannelse, bliver den gravide tilbudt fødsel på
specialafdeling, eller hun kan vælge afbrydelse af
svangerskabet.
Flere spørgsmål?
Har du flere spørgsmål, kan du kontakte din egen læge
eller jordemoder.
Du kan også besøge internetadressen:
www.ssi.dk/gravide.
VIGTIGT AT VIDE:
| Doubletesten er et tilbud om risikovurdering
tiltænkt den kvinde der overvejer prænatal diagnostik
og ønsker at kende sin egen risiko for at have et
kromosom-sygt barn.
| | Kromosomsygdomme og alvorlige misdannelser er
sjældne. Langt de fleste nyfødte er sunde og raske.
| | Doubletesten beregner risikoen for at fosteret har
kromosomsygdom. Den konstaterer ikke med absolut
sikkerhed om dette er tilfældet eller ej.
| | Doubletesten giver det sikreste resultat når den
kombineres med nakkefoldsskanning i 11. - 13.
graviditetsuge.
| | Hvis Doubletesten med eller uden
nakkefoldsskanning viser et relativ højt risikotal bør
den gravide og faderen i samråd med læge/jordemoder
overveje at få foretaget moderkage- eller
fostervandsprøve.
| | Doubletesten udføres på en blodprøve fra den
gravide og er ikke skadelig for hverken moderen eller
barnet.
| | Doubletesten kan anvendes af alle gravide uanset
alder. |
|
|
|
|
|
|
|
NETJORDEMODEREN |
BØRN(netdoktor)
Her kan du læse om hvordan sygdomme smitter,
og hvornår du igen kan aflevere dit barn i daginstitutionen, efter
at det har været sygt.
SYGE
BØRN
Målet med sygeborn.dk er at gøre det lettere for forældre at
passe deres
børn, når de bliver syge.
Sygeborn.dk indeholder råd om børnesygdomme, vaccinationer og
førstehjælp.
Der er også artikler om kost, institution og smitte, rejse med
børn samt
vækst og trivsel.
Her kan du læse/downloade Gynækologisk afdelings informationer, som
vedrører Kvindesygdomme. Patientinformationerne er placeret i
alfabetisk rækkefølge. Klik på linket ....
|
Vaccinepjece:
Nogle danske forældre undlader at lade deres børn vaccinere,
fordi de er bange for bivirkninger eller ikke er ordentligt
informeret. Det vil Sundhedsstyrelsen nu råde bod på med
udgivelserne af en pjece og en bog om det danske
vaccinationsprogram for børn. Der er otte vaccinationer, som
anbefales af sundhedsmyndighederne, nemlig, difteri, stivkrampe,
kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR),
meningitis og strubelågsbetændelse (Hib). Afdelingslæge i
Sundhedsstyrelsen, Anne-Marie Plesner, forklarer, at det ikke er
ufarligt at lade sig vaccinere, men at komplikationerne, som
sygdommene kan give, er mere alvorlige. |
Børnevaccinationer |
Det,
der sker, når man vaccinerer, er, at kroppens immunforsvar
reagerer på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, som
kroppen blev udsat for i vaccinen.
Ind i mellem er det som om, at nogle forældre glemmer, hvilke
sygdomme, det faktisk er, at barnet beskyttes imod. Istedet retter
de opmærksomheden mod evt. bivirkninger ved vaccinerne.
- Her er det vigtigt at understrege, at risikoen for alvorlige følger
ved vaccinerne er forsvindende lille sammenholdt med barnets
risiko, hvis det får én af sygdommene.
|
|
|
|
|
|
|
Forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer
|
|
|
|
Børneundersøgelser
Alle børn i alderen 0 - 5 år tilbydes
forebyggende helbredsundersøgelser. Fra 6 års-alderen
foretages de forebyggende helbredsundersøgelser af skolelægen.
Alle børn og unge tilbydes vaccination mod en række sygdomme.
Det er frivilligt, om man vil lade sit barn
undersøge og vaccinere. Begge dele er gratis. Det er
imidlertid meget vigtigt for jeres barns sundhed, at I tager
imod tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelser og at
vaccinationsprogrammet følges.
Lægen kan fortælle jer mere
om, hvorfor jeres barn bør vaccineres, og om der er
bivirkninger.
Se flere oplysninger ved
Statens Seruminstitut, hvor I også kan læse om
børnevaccinernes effektivitet og sikkerhed.
Tidspunkter for
undersøgelser og vaccination:
Alder |
Børneundersøgelse |
Vaccination |
1 uge |
ja - ved ambulant
fødsel |
|
5 uger |
ja |
|
3 måneder |
|
Di-Te-Kig-Pol-Hib /
Prev (Difteri,
Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B,
Pneumokok)*) |
5 måneder |
ja |
Di-Te-Kig-Pol-Hib /
Prev (Difteri,
Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B,
Pneumokok)*) |
12 måneder |
ja |
Di-Te-Kig-Pol-Hib /
Prev (Difteri,
Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B,
Pneumokok)*) |
15 måneder |
|
MFR 1
(Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) |
2 år |
ja |
|
3 år |
ja |
|
4 år |
ja |
MFR 2
(Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) **) |
5 år |
ja |
Di-Te-Kig-Pol
revaccination
(Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio) |
12 år |
|
HPV 1, HPV 2 og HPV 3 (Human Papilloma Virus) **) |
MFR 2
(Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) ***) |
Op til 18 år |
|
Rubella
(Røde hunde) |
*)
Fra 1. oktober 2007 indførtes en ny vaccine mod
Pneumokok-sygdom i børnevaccinationsprogrammet. Børn, der på
denne dato var mellem 4 og 17 måneder vil få tilbudt et
modificeret vaccinationsprogram. Læs mere herom på
Statens Seruminstituts hjemmeside.
**)
Fra
1. januar
2009 tilbydes vaccine mod livmoderhalskræft til alle 12 årige
piger – det vil sige piger født i 1996. I en overgangsfase fra
oktober 2008 og indtil udgangen af 2010 tilbydes også gratis
vaccination til piger født i 1993, 1994 og i 1995.
Læs mere
herom
her.
***)
Fra 1. april 2008 er MFR 2 flyttet fra 12 års alderen
til 4 års alderen. De børn, der ikke har fået denne
vaccination ved 4 års alderen skal som hidtil have
vaccinationen ved 12 års alderen. |
|
|
http://www.voresborn.dk/ |
|
Foreningen
Forældre og børn |
|
|
UNDERRETNINGSPLIGTEN
INDHOLD
| Almindelige borgeres underretningspligt
| | Tavshedspligten | | Den udvidet underretningspligt | | Hvad er hensigten med en underretningspligt? | | Servicelovens § 35 | | Bekendtgørelse om underretningspligt | | Forløbet inden underretning foretages | | Selve underretningen | | Form | | Indhold | | Underretningen modtages på forvaltningen | | Bøger om emnet |
ALMINDELIGE BORGERES UNDERRETNINGSPLIGT:
Alle borgere har en pligt til at underrette socialforvaltningen i h.t.
Servicelovens § 36:
"Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra
forældrene eller anden opdrageres side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed
eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."
§ 36 forpligtiger således ikke kun offentlig ansatte men alle d.v.s.
naboer, kammeraters forældre osv.
Et særlig problem opstår hvor der er tale om anonyme henvendelser:
Som hovedregel er kommunen forpligtet til at undersøge sagen men arten og
omfanget må i høj grad afhænge af de konkrete omstændigheder og familien
orienteres om at der er tale om en anonym henvendelse.
I andre situationer er kommunen bekendt med underretters navn, men denne
ønsker at være anonym i f.t. familien. (f.eks. naboer, familiemedlemmer osv)
Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed for at undtage navnet på
underretteren fra aktindsigt men kun når dette hensyn klart overstiger
hensynet til familiens behov for at få oplyst identiteten på underretteren.
Dette kan først afgøres i løbet af sagen og kommunen kan således ikke på
henvendelsestidspunktet love anonymitet.
TAVSHEDPLIGTEN:
Hovedreglen:
Offentligt ansatte har tavshedspligt (Forvaltningslovens § 27) og må ikke
videregive oplysninger om brugernes private forhold.
Offentlig ansatte brug for oplysninger om brugerne men samtidig har
borgerne brug for beskyttelse imod at der ligger flere oplysninger end
nødvendigt om dem hos den enkelte myndighed og for at oplysningerne ikke
spredes og havner forkerte steder i det store magtfulde offentlige apparat.
Endelig har borgerne brug for at kunne kontrollere de oplysninger som findes
om dem og det kan man ikke hvis man ikke ved hvor oplysninger havner og hvad
de bliver brugt til.
Der er tavshedspligt om rent private forhold:
| Væsentlige sociale problemer | | Helbredsforhold | | Misbrug | | Seksuelle forhold | | Strafbare forhold | | Religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold |
Undtagelsen:
Som i nogle bestemte situationer og under nogle bestemte forudsætninger
giver lovhjemmel til at ophæve/bryde tavshedspligten.
DEN UDVIDET UNDERRETNINGSPLIGT
Hvem har en udvidet underretningspligt?
Alle som er offentligt ansatte har udvidet underretningspligt, men også
enhver læge, samt medarbejdere ved private pasningsordninger oprettet efter
servicelovens § 11 og § 63, og ansattte ved de frie grundskoler og frie
kostskoler ( jfr. bek.nr.875 af 27.11.97)
Hvad er hensigten med en underretningspligt?
Formålet er at beskytte men også at forebygge: at familien får
tilbudt støtte så tidligt som muligt for i sidste ende at undgå at børn skal
anbringes udenfor hjemmet.
Servicelovens §35:
"Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver
offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under
udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning
om, at et barn eller en ung under 18år har behov for særlig støtte."
Der skal altså kun være tale om en formodning.
De nærmere regler om underretningspligten findes i
Bekendtgørelse om underretningspligt 27.11.97 nr.875:
§2. "Pligten foreligger når barnet eller den unge:
| har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller
samfundet | | eller når barnet eller den unge i øvrigt lever under
utilfredsstillende forhold | | eller har behov for hjælpeforanstaltninger p.g.a. nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne" |
§2 stk2: "Hvis det må antages, at de pågældende ikke gennem deres egen
virksomhed i tjenesten har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe
vanskeligheder, skal de unge eller børnenes forældre så vidt muligt
orienteres om hjælpemulighederne i lovgivningen, inden kommunen
underrettes."
Hovedregel:
1. Kan institutionen selv løse problemet? / prøv selv
2. Samarbejde med forældrene / vejledningpligt
3. Underretning til kommunen / socialforvaltningen
Undtagelse:
Sager hvor barnet skal sikres mod yderligere overgreb inden forældrene
orienteres f.eks. vold, incest.
Forløbet inden underretning foretages:
Når en pædagog bliver opmærksom på forhold som giver anledning til undren
eller bekymring som måske kan føre til en senere underretning til
socialforvaltningen - er det en god ide:
| at begynde at skrive sine observationer ned | | at inddrage kollegaer / ser vi det samme ? | | drøfte observationer på personalemøde eller med leder - Kan vi selv
løse problemet ? | | overveje hvordan forældre skal inddrages | | hvis man er usikker kan man drøfte sagen ( anonymt) med pædagogisk
konsulent, PPR eller andre børnekyndige |
Hvis forældrene slet ikke vil samarbejde eller lytte til pædagogerne - hvad
gør man så ?
Man prøver igen - for det kan være at man ikke helt har fået sagt det man
egenlig gerne vil sige.
Det kan være man ikke har været tydelig nok.
Det kan også være at forældrene ikke bryder sig om at høre det, som bliver
sagt - at de har skulle vænne sig lidt til tanken om at tingene måske ikke
er helt som de skal være.
Først når dialogen glipper indtræder forpligtelsen til at underrette
socialforvaltningen med mindre situationen er så akut og truende for barnet
at der er grundlag for direkte underretning d.v.s. uden dialog med
forældrene.
Selve underretningen
Underretningen skal
| sikre at barnet og familien tilbydes hjælp på et tidligt tidspunkt | | være en del af dokumentationen for faktiske forhold | | være arbejdsredskab i behandlingsproces | | være retssikkerhedsgrundlag i.f.t. trufne beslutninger |
Form:
| Skriftlig | | Maskinskrevet | | Ordentligt udformet ( skal give indtryk af seriøsitet og faglig
kompetence) | | Påført navn og cpr.-nr. på barn og forældremyndighedsindehaver | | Bemærkning om hvorvidt forældrene er gjort bekendt med indholdet i
skrivelsen | | Underskrevet af kontaktperson ( pædagog ) og ansvarlig leder | | Dateret. |
Der er ikke bestemte krav til hvordan underretningen skal se ud men det
anbefales at gøre det skriftligt. - for at undgå misforståelser, fejlcitater
o.s.v.
Indberetningen skal så vidt muligt bygge på faktiske iagttagelser (hvad er
er set, hørt osv). Vær så konkret som muligt.
Konkret fordi vi hver især danner nogle bestemte billeder/ kan lægge
forskellige ting i udsagn som f.eks.: "Søren slår"
Udsagnet rejser spørgsmål som :hvor tit - hvor meget - i hvilke situationer
osv.
Indhold:
Der er ingen lovkrav til underretningens indholddel, så nedenstående
disposition er et forslag til hvilke oplysninger det kan være relevant at
medtage ( tilpasses efter barnets alder )
Underretningen er en faglig beskrivelse af barnets situation, hvor både
styrker og svagheder indgår
| Årsag til henvendelsen - hvad er problemet | | Hvor længe har institutionen kendt barnet | | Oplysninger om specielle relevante forhold ( f.eks. ny pædagog på
stuen, støttepædagog o.s.v.) | | Viden om familien og familiestrukturen ( social status, civilstand,
religion, søskende o.s.v.) Familieforhold ( væsentlige begivenheder /
ændringer i familien, forældrenes indsigt og forståelse for barnets behov,
interesse og kvalitet i opdragelsen o.s.v.) | | Familiens kontakt med institutionen ( hvem henter og bringer, har der
været egenlig samtale med forældrene hvornår? hvorfor? resultat? Hvad har
forældrene eller institution forsøgt o.s.v.) | | Beskrivelse af barnet | Legemlig udvikling ( sundhedstilstand, pleje, sanseorganer, motorik
evt. særlige observation f.eks. blå mærker | | Barnets forhold til andre ( forældre, til andre børn, til
personalet) | | Barnets indstilling til beskæftigelse ( funktion omkring leg,
indlæring, koncentrationsevne, foretrukne aktivitet i institutionen
o.s.v.) | | Barnets egenopfattelse / selvopfattelse | | Barnets intellektuelle udvikling ( viden, sprog osv.) | | Specielle træk ( følelsesmæssige reaktioner/relationer som angst,
skyld, vrede, særlige foreteelser som vådligger, tics, håndskyhed,
konfliktskyhed o.s.v.) | |
Husk at forældre bør se den inden den sendes til forvaltningen og at selv om
dette ikke sker har forældrene krav på aktindsigt. I skal således kunne stå
ved indhold og form.
Hvis der er foretaget underretning til socialforvaltningen har pædagogerne
som udgangspunkt ikke krav på oplysning om hvilke initiativer der konkret
tages i forhold til barnet eller familien.
Institutionen bliver ikke part i sagen og kan f.eks. ikke klage over de
skridt, som kommunen vælger eller ikke vælger at foretage i sagen.
Socialforvaltningen har om udgangspunkt tavshedspligt og hvis det viser sig
at mor har en psykisk lidelse og der iværksættes behandling har hun krav på
at oplysningerne ikke spredes til f.eks.daginstitutionen.
Institutioner har således heller ikke adgang til at se akter i sagen f.eks.
resultatet af en psykologisk undersøgelse af barnet.
Som et mindstekrav bør institutionen dog orienteres om at
socialforvaltningen har modtaget deres underretning og hvem der behandler
sagen. ( god forvaltningsskik)
Selv om daginstitutionen ikke har krav på yderligere oplysninger vil det
ofte være hensigtsmæssigt at institutionen i et vist omfang orienteres om
den videre indsats og får tilbagemelding om evt. forventninger til deres
indsats fremover i forhold til barn og familie.
En sådan tilbagemelding kræver forældrenes accept.
UNDERRETNINGEN MODTAGES PÅ FORVALTNINGEN
Følgende gælder kun i Vanløse:
I Vanløse har Børne- og Familieteamet besluttet at skoler og
institutioner,orienteres om at socialforvaltningen har modtaget deres
underretning og hvem der behandler sagen. Hvis en sådan ikke modtages vil
det være naturligt at institutionen selv kontakter forvaltningen.
I Børne- og Familieteamet vil en underretning i første omgang blive modtaget
af en visitator ( en opgave der går på skift mellem de forskellige
medarbejdere ) Denne vil undersøge om de mest basale oplysninger foreligger,
undersøge om familien i forvejen er kendt i systemet osv.
Herefter vil sagen blive forelagt på det ugentlige visitationsmøde, hvor man
vil beslutte hvem der frem over skal undersøge og behandle sagen.
Barnets og familiens samlede situation skal herefter afdækkes / undersøges.
Dette foregår først og fremmest gennem – ikke en men mange samtaler med barn
og forældre. Der er tale om et åbent samarbejde med forældrene, hvilket
bl.a. indebærer at forældrene hele tiden orienteres om hvilke oplysninger
forvaltningen er i besiddelse af, hvilke oplysninger der indhentes og
hvorfra osv.
Som en del af denne undersøgelsesfase har forvaltningen mulighed for at
indhente yderligere oplysningen fra andre der har kendskab til familiens
situation f.eks. læge, hospital, daginstitution og skole – sidstnævnte sker
i form af skoleerklæring.
Formålet med undersøgelsen – og dermed med skoleerklæringen er at få et
samlet billede af barnets og familiens situation d.v.s. ikke kun mangler og
problemer og ikke kun barnets faglige standpunkt men i lige så høj grad
styrker, ressoucer, sociale kompetencer, forhold til kammerater osv
Kort sagt et billede eller en fyldig beskrivelse af hele personen inden
forvaltningen træffer beslutninger om hvilken type hjælp barnet og familen
vil profitere mest af.
En ide
Nogle skoler har en handleplan i f.t. ulykker eller børn som oplever død (
sorg/kriseplan)
Måske ville det gøre det lettere for mange pædagoger eller lærere hvis
institutionen havde en handleplan vedr. truede børn og unge. En plan der
indeholdt oplysninger som: hvem skal inddrages, hvordan og i hvilke
situationer, diverse regler og arbejdsgange.
BØGER OM EMNET
30.1779 Seksuelle overgreb mod børn.
Hvidbog. Red Barnet, 1999.
Oplæg og anbefalinger fra den danske Daphne-konference 1998 bl.a. om
underretningspligten.
37.21 Når mistanken opstår.
BUPL, 2000.
Om handlemuligheder i overgrebssager.
38.5 Løvgren, Gitte: Underretning og tavshedspligt. En vejledning.
Kassander, 2001.
Vejledning om underretningspligten og tavshedspligten.
99.4 Jensen, Kristian Ditlev: Det bliver sagt.
Gyldendal, 2001.
Forfatteren fortæller om tre års krænkelser han blev udsat for af en pædofil
vaneforbryder, og hvordan det er at leve videre med som ung og voksen.
|
[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]
|