Startside
Praksisoplysninger
Lægevagten
E kons
Kommune/ Region
Om medicin
Seniorer
Sygdomme
LINKS
Embedslæger
Etik
Graviditet og børn
Læge oplysninger
Sundhed
Arbejdsmedcin
Rejsevaccination
Flygtninge
Alternativ medicin
Influenzavacc
SUNDHEDSSTYRELSEN
Tympanometri
Allergitestning
Alkoholmisbrug
Mad og fedt
Tobaksmisbrug

 

Graviditet - fødsel - barsel

Scanning i Graviditeten

Risikovurdering

Doubletesten er en blodprøve, som du kan få taget hos egen læge, f.eks. ved 1. graviditetsundersøgelse.

Ved risikovurdering bliver der udregnet risikoen for Downs syndrom (mongolisme) hos dit/jeres barn. I risikovurderingen indgår resultatet af doubletesten, din alder, vægt, graviditetens længde og tykkelse på nakkefolden på fosteret - derfor "nakkefoldscanning".

Umiddelbart efter nakkefoldscanningen beregnes risikoen for Down syndrom, og du/I bliver informeret om denne.

Ca. 5% af alle gravide får påvist høj risiko for Down syndrom.

Er der forhøjet risiko for Downs syndrom, tilbyder vi en samtale med speciallæge, som vil informere om muligheden for yderligere undersøgelser - f.eks. moderkageprøve eller fostervandsprøve.

Misdannelsesscanning

Misdannelsesscanning kaldes også type 2 scanning og ier et tilbud om gennemscanning af fosteret for synlige misdannelser. Scanningen foregår i 19.-20. graviditetsuge.

Man scanner fosterets hoved, rygsøjle, arme, ben og indre organer. Desuden beskrives, hvor moderkagen er placeret, fosterets bevægelser og mængden af fostervand vurderes.

Nogle misdannelser er tydelige, men andre er knapt så tydelige. Derfor finder vi ikke alle misdannelser.

Hvis vi mistænker noget unormalt ved fosteret, vil I/du få det at vide straks og blive tilbudt en samtale med speciallæge. Ved samtalen vil du/I blive informeret om behandlingsmuligheder og evt. konsekvenser. Ved meget alvorlige misdannelser er det muligt at få foretaget abort op til 22. graviditetsuge.

Det kan være en fordel at opdag evt. misdannelser inden fødslen, for at man kan planlægge, hvor det er bedst for barnet at blive født og derved give barnet de bedste betingelser ved fødslen.

ndebærer en gennemgang af fosterets organer samt vurdering af moderkagens placering og fostervandsmængden. Du bliver indkaldt til misdannelsesscanning omkring 19. graviditetsuge.

I øvrigt

Yderligere scanninger senere i graviditeten bliver du kun tilbudt, hvis der fra et lægeligt synspunkt er behov for det.

Ved flerfoldsgraviditeter (tvillinger, trillinger...) følger den gravide kvinde et andet kontrolforløb, som indebærer flere scanninger.

Informationspjece

Læs mere i Sundhedsstyrelsens informationspjece til gravide "Risikovurdering og fosterdiagnostik".

Informationspjecer

 

bullet Når du bliver gravid
Information om jordemoderundersøgelser, prænatal screening, jordemødres tilbud til gravide, nyttige adresser og telefonnumre....

 

Graviditet

Alle gravide i Danmark tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser for at graviditeten kan forløbe bedst muligt for mor og barn, og for at der kan fødes et rask barn til det forventede fødselstidspunkt.

Undersøgelserne hos lægen er gratis og indgår i et samspil med kontrol hos jordemoder og eventuelt svangreambulatorium på sygehuset.

Før graviditeten planlægges er det en god ide at få råd vedrørende helbredsspørgsmål i forbindelse med graviditeten, ligesom det anbefales, at man allerede 3 måneder før graviditeten og indtil 12 uger henne i graviditeten tager 1 tablet Folsyre á 400 mikrogram dagligt.

Gravid ?

·  Tests købt på apoteket til påvisning af graviditet er meget specifikke og pålidelige.
·  Graviditet kan påvises ved udebleven menstruation, men er prøven negativ på dette tidspunkt, og vedbliver menstruation at udeblive, gentages testen efter cirka 14 dage, hvor de fleste graviditeter vil kunne påvises.
·  Graviditetstest kan også udføres hos os ved aflevering af urinprøve.
   

Gravid !

·  Kontakt os snarest mhp planlægning af graviditesundersøgelserne.
·  Husk altid urinprøve medbragt til svangreundersøgelserne.
·  Husk at tage et dagligt tilskud på 400 mikrogram folinsyre

 

"KVINDELIV"

Prevention

 
Nødprævention ('Fortrydelsespiller')

   Abortnet

 
Sex og samliv(netdoktor)
 
SEXLINIEN(for unge)
Hvordan foregår en underlivsundersøgelse??
Hvad er en celleprøve-smear??
Fakta om chlamydia
 LINK til INFORMATION TIL DEN GRAVIDE

Information til den gravide

 

 
DOUBLETESTEN
– ET TILBUD TIL DEN GRAVIDE DER ØNSKER PRÆNATAL DIAGNOSTIK
 

 
bulletDenne folder fortæller om Doubletesten, som tidligt i graviditeten undersøger risikoen for at føde et barn med Downs syndrom (mongolisme) og visse andre kromosomsygdomme.
 
bulletDoubletesten giver i sig selv ikke endeligt svar på om fosteret er sygt. Den giver et godt grundlag for at beslutte om du ønsker en moderkageprøve eller fostervandsprøve.
 
bulletDoubletesten udføres på en almindelig blodprøve fra moderen taget i 8. - 13. graviditetsuge. Det er bedst hvis blodprøven tages så tidligt som muligt.
 
bulletDoubletesten giver det sikreste resultat, hvis den kombineres med en ultralydsundersøgelse af fosterets nakkefold (Nakkefoldskanning). Nakkefoldsskanning kan udføres i 11. - 13. uge.

Ethvert par, der skal have et barn, spekulerer over det ufødte barns sundhed og risiko for sygdom. Heldigvis fødes langt de fleste børn sunde og raske, men hos nogle få forekommer alvorlig kromosomsygdom.

Kromosomsygdom:
Kromosomsygdom kan diagnosticeres sikkert ved en moderkageprøve i 10. - 11. graviditetsuge eller en fostervandsprøve i 15. - 16. graviditetsuge. Hvorfor anbefaler man så ikke alle gravide, uanset alder, en sådan diagnostisk undersøgelse for Downs syndrom og andre kromosomsygdomme? Det skyldes, at udtagning af prøver direkte fra moderkagen eller fostervandet i sjældne tilfælde (ca. 1 ud af 100 undersøgelser) kan medføre abort. Inden man foretager en sådan undersøgelse, er det derfor vigtigt at overveje, hvor påkrævet den er. Dette afhænger i høj grad af hvor stor risikoen er for at fosteret er sygt.
Her er Doubletesten, evt. i kombination med nakkefoldsskanning en god vejledning. Herved bestemmes den enkelte kvindes risiko for at føde et barn med Downs syndrom eller de meget sjældnere Edwards eller Pataus syndromer.

Doubletesten giver således ud fra en almindelig blodprøve i 8. - 13. uge alle gravide mulighed for at få bestemt deres risiko for at føde et barn med Downs syndrom eller Pataus eller Edwards syndrom. Den giver dermed et godt grundlag for at beslutte, om du ønsker en moderkageprøve eller forstervandsprøve.

Hvad er Doubletesten:

bulletDoubletesten udføres på en almindelig blodprøve fra moderen.
 
bulletPrøven skal tages i 8. - 13. graviditetsuge og bedst i 8. - 10. uge.
 
bulletRisikoen for kromosomsygdom beregnes ud fra måling af to forskellige stoffer i blodet, moderens alder og det forventede fødselstidspunkt.
 
bulletResultatet foreligger i løbet af 2-3 hverdage.

Hvilke sygdomme kan Doubletesten undersøge for?
Doubletesten viser risikoen for følgende sygdomme, som tilsammen findes i et antal på 100-120 årligt i Danmark:

Kromosomsygdom:
Downs syndrom (mongolisme) skyldes tilstedeværelsen af et ekstra kromosom nr. 21 i fosterets celler (Trisomi 21). Downs syndrom er en af de hyppigste årsager til alvorligt mentalt handicap. Der er samtidig ofte misdannelser, især af hjertet, og problemer med syn og hørelse. Sygdommen kan forekomme hos fosteret uanset moderens alder, men er hyppigst hos børn af ældre gravide:
40 år - 1 mongolbarn pr. 100 fødsler
35 år - 1 mongolbarn pr. 400 fødsler
30 år - 1 mongolbarn pr. 800 fødsler
20 år - 1 mongolbarn pr. 1600 fødsler
Edwards og Pataus syndrom, som skyldes henholdsvis et ekstra kromosom nr. 18 eller 13. Børn med disse syndromer er svært mentalt retarderede med mange svære misdannelser og overlever yderst sjældent mere end 1 år. Risikoen for at føde et barn med en af disse sygdomme stiger også med alderen, men er ca. 10 gange lavere end risikoen for at føde et Downs syndrom barn.

Resultatet af Doubletesten:
Doubletesten oplyser risikoen for at føde et barn med mongolisme eller Edward og Pataus syndrom. Du får også at vide hvad din aldersbetingede risiko for at føde et mongolbarn er. Det er vigtigt at huske, at testen i sig selv ikke giver endeligt svar på, om der er noget i vejen med fosteret. Den giver basis for at beslutte, om man ønsker at få foretaget mo-derkageprøve eller fostervandsprøve.
Hos de fleste (ca. 95%) viser Doubletesten lave risikotal, og der vil i reglen ikke blive rådet til yderligere undersøgelser. Risikoen for at få et kromosomsygt barn er da meget lille (under 0.06%), og derved godt 16 gange mindre end for eksempel risikoen for at få uøn-sket abort som følge af indgrebet ved en fostervandsprøve.
Kombinerer du doubletesten med en nakkefoldsskanning vil endnu flere (ca. 97%) have lave risikotal. Risikoen, trods lavt risikotal, for at få et kromosomsygt barn vil samtidig være endnu lavere (under 0.01%).

Hvis testen viser et højt risikotal, kan du i samråd med din læge/jordemoder overveje at få foretaget yderligere undersøgelser. Hvor høj risikoen må være, før du ønsker at tage imod tilbud om for eksempel en moderkageprøve, er naturligvis helt din egen personlige beslutning.

Hvis risikoen for Downs syndrom er større end 1:250 er risikotallet højt i følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Dette betyder ikke, at der er noget i vejen med fosteret, men blot at risikoen ligger over den i dag anvendte grænse, hvor man i reglen tilråder en moderkageprøve/fostervandsprøve eller ultralydsundersøgelse. Betegnelsen "lav risiko" er på samme måde heller ikke ensbetydende med, at fosteret med absolut sikkerhed er normalt.
Risikotallene kan være høje af andre årsager end kromosomsygdom hos fosteret. Graviditetsugen kan være beregnet forkert, eller det kan dreje sig om tvillinger eller trillinger. Dette vil kunne afgøres ved en almindelig ultralydundersøgelse.

Andre undersøgelser:
Nakkefoldsskanning, tripletest, integreret tidlig og sen screening, fostervandsprøve, moderkageprøve og andre ultralydundersøgelser


Nakkefoldsskanning
Er en ultralydsundersøgelse hvor man måler tykkelsen af fosterets nakke. Denne vil ofte være fortykket ved kromosomsygdom hos fosteret. Undersøgelsen kan kun foretages i 11. - 13. uge. Resultatet af undersøgelsen angiver ligesom doubletesten en risiko for at barnet vil blive født med mongolisme eller andre alvorlige kromosomsygdomme. Undersøgelsen udføres enten på din fødeafdeling eller på privat klinik. Ved nakkefoldsskanning kan også opdages andre sygdomme, såsom svære misdannelser og visse hjertesygdomme, så du kan godt blive tilbudt yderligere undersøgelser selvom din risiko for at barnet har mongolisme er meget lav. Det må anbefales, at nakkefoldsskanning kombineres med en doubletest.

Tripletest
En blodprøveundersøgelse som beregner risikoen for dels at føde et barn med Downs syndrom og dels visse alvorlige misdannelser. Testen udføres i 15. - 17. graviditetsuge. Risikosvaret foreligger efter 2-3 dage. I 80 - 90% af graviditeter med Downs syndrom vil risikotallet være forhøjet. Hos de fleste gravide (ca9 ud af 10) viser tripletesten lave risikotal og der vil ireglen ikke blive rådet til yderligere undersøgelser. Tripletesten viser forhøjet risiko for misdannelser ved > 90% af alle åbne rygmarvsbrok og andre alvorlige misdannelser (bl.a. bugvægsbrok og andre mave-tarm-misdannelser, nyremisdannelser m.m.). Tripletesten er beskrevet detaljeret i folderen ”Tripletesten. En blodprøve til undersøgelse for misdannelser og Downs syndrom(Mongolisme ) hos det ufødte barn” Pjecen kan downloades på SSIs hjemmeside - se under ”Flere spørgsmål?” nedenfor.

Integreret tidlig og sen screening
Såfremt man har fået foretaget en nakkefoldsskanning og en doubletest tidligt i gravidi-teten, kan man supplere med en tripletest senere i graviditeten. Denne integrerede tidlige og sene screening er en smule mere præcis end første trimester doubletest og nakkefoldsskanning, idet over 90% af alle gravide med et Downs syndrom foster vil have forhøjet risikotal medens under 1% af gravide med raske fostre har højt risikotal. Desværre vil man først få et svar på undersøgelsen sent i graviditeten, nemlig i 15. – 17. graviditetsuge. Derfor er denne form for kombineret testning særlig velegnet for de kvinder, som har et stort ønske om at undgå moderkage- eller fostervandsprøve.

Fostervandsprøve
Her udtages en lille mængde fostervand sædvanligvis i 15. – 16. graviditetsuge. Der er en lille risiko for at abortere efter indgrebet - ca. 1 ud af 100. Resultatet foreligger efter 2-3 uger. Undersøgelsen påviser Downs syndrom og andre kromosomsygdomme med mere end 99% sikkerhed, og påviser også alvorlige misdannelser som f.eks. rygmarvsbrok og bugvægsbrok. I sjældne tilfælde (mindre end 1 ud af 100) er det nødvendigt at gentage prøven, fordi analyseresultaterne ikke kan tolkes godt nok.

Moderkageprøve
Her tages celler fra moderkagen i stedet for fra fostervandet. Fordelen er, at prøven kan tages allerede i 11. - 12. graviditetsuge, altså en måned tidligere end fostervandsprøven. Det er dog ikke som ved fostervandsprøven muligt at undersøge for forskellige alvorlige misdannelser, hvorfor moderkageprøven bør suppleres med en blodprøve i 15. - 17. graviditetsuger eller en specialiseret ultralydundersøgelse i 18. - 19. graviditetsuge for at udelukke misdannelser hos fosteret. Risikoen for abort efter indgrebet er ca. 1 ud af 100. Resultatet foreligger i reglen inden for 2 uger. Hos 1-2 ud af 100 må prøven gentages som en fostervandsprøve, da svaret ikke kan tolkes godt nok.

Andre ultralydundersøgelser
Ultralydundersøgelser tilbydes typisk i 9. - 13. graviditetsuge og i 18.- 20. graviditetsuge. Undersøgelsen i 9. - 13. graviditetsuge tilbydes ofte rutinemæssigt, især med henblik på fastlæggelse af graviditetsuge/termin samt antal fostre. Undersøgelsen i 18. - 20. graviditetsuger er mere specialiseret og grundig. Den udføres især med henblik på un-dersøgelse for en række medfødte misdannelser som f.eks. svære hjertefejl, rygmarvs- og bugvægsbrok, nyremisdannelser og misdannelser af arme og ben.

Hvis der konstateres kromosomsygdom eller alvorlig misdannelse, bliver den gravide tilbudt fødsel på specialafdeling, eller hun kan vælge afbrydelse af svangerskabet.


Flere spørgsmål?
Har du flere spørgsmål, kan du kontakte din egen læge eller jordemoder.
Du kan også besøge internetadressen: www.ssi.dk/gravide.

VIGTIGT AT VIDE:

 

bulletDoubletesten er et tilbud om risikovurdering tiltænkt den kvinde der overvejer prænatal diagnostik og ønsker at kende sin egen risiko for at have et kromosom-sygt barn.
 
bulletKromosomsygdomme og alvorlige misdannelser er sjældne. Langt de fleste nyfødte er sunde og raske.
 
bulletDoubletesten beregner risikoen for at fosteret har kromosomsygdom. Den konstaterer ikke med absolut sikkerhed om dette er tilfældet eller ej.
 
bulletDoubletesten giver det sikreste resultat når den kombineres med nakkefoldsskanning i 11. - 13. graviditetsuge.
 
bulletHvis Doubletesten med eller uden nakkefoldsskanning viser et relativ højt risikotal bør den gravide og faderen i samråd med læge/jordemoder overveje at få foretaget moderkage- eller fostervandsprøve.
 
bulletDoubletesten udføres på en blodprøve fra den gravide og er ikke skadelig for hverken moderen eller barnet.
 
bulletDoubletesten kan anvendes af alle gravide uanset alder.


 

 
 
 


 

 
Pjece Netadresse Sprog
     
     
     
Hørescreening www.ouh.dk/wm157044 Dansk, arabisk, engelsk, somalisk, tyrkisk, vietnamesisk
Graviditet og alkohol www.sst.dk Dansk
Kort og godt om amning www.sundhedsoplysning.dk Dansk
Når to bliver til tre www.sexogsamfund.dk Dansk
Graviditet med job www.gravidmedjob.dk Dansk
Graviditet, fødsel og den nye familie www.sca.dk Dansk
Graviditet og rygning www.sst.dk Dansk
Risikovurdering og fosterdiagnostik www.sst.dk Dansk
 
NETJORDEMODEREN
BØRN(netdoktor)

Her kan du læse om hvordan sygdomme smitter, og hvornår du igen kan aflevere dit barn i daginstitutionen, efter at det har været sygt. 

 

SYGE BØRN

Målet med sygeborn.dk er at gøre det lettere for forældre at passe deres
børn, når de bliver syge.

Sygeborn.dk indeholder råd om børnesygdomme, vaccinationer og førstehjælp.
Der er også artikler om kost, institution og smitte, rejse med børn samt
vækst og trivsel.

 

Patientinformationspjecer

 

Her kan du læse/downloade Gynækologisk afdelings informationer, som vedrører Kvindesygdomme. Patientinformationerne er placeret i alfabetisk rækkefølge. Klik på linket ....


 

 

Vaccinepjece: Nogle danske forældre undlader at lade deres børn vaccinere, fordi de er bange for bivirkninger eller ikke er ordentligt informeret. Det vil Sundhedsstyrelsen nu råde bod på med udgivelserne af en pjece og en bog om det danske vaccinationsprogram for børn. Der er otte vaccinationer, som anbefales af sundhedsmyndighederne, nemlig, difteri, stivkrampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR), meningitis og strubelågsbetændelse (Hib). Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Anne-Marie Plesner, forklarer, at det ikke er ufarligt at lade sig vaccinere, men at komplikationerne, som sygdommene kan give, er mere alvorlige.
Børnevaccinationer
Det, der sker, når man vaccinerer, er, at kroppens immunforsvar reagerer på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, som kroppen blev udsat for i vaccinen.
Ind i mellem er det som om, at nogle forældre glemmer, hvilke sygdomme, det faktisk er, at barnet beskyttes imod. Istedet retter de opmærksomheden mod evt. bivirkninger ved vaccinerne.


- Her er det vigtigt at understrege, at risikoen for alvorlige følger ved vaccinerne er forsvindende lille sammenholdt med barnets risiko, hvis det får én af sygdommene.
 
 

Forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer

 

 
 
 
 

Børneundersøgelser

Alle børn i alderen 0 - 5 år tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser. Fra 6 års-alderen foretages de forebyggende helbredsundersøgelser af skolelægen. Alle børn og unge tilbydes vaccination mod en række sygdomme.

Det er frivilligt, om man vil lade sit barn undersøge og vaccinere. Begge dele er gratis. Det er imidlertid meget vigtigt for jeres barns sundhed, at I tager imod tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelser og at vaccinationsprogrammet følges.

Lægen kan fortælle jer mere om, hvorfor jeres barn bør vaccineres, og om der er bivirkninger.

Se flere oplysninger ved Statens Seruminstitut, hvor I også kan læse om børnevaccinernes effektivitet og sikkerhed.

Tidspunkter for undersøgelser og vaccination:

Alder

Børneundersøgelse

Vaccination

1 uge ja - ved ambulant fødsel  
5 uger ja  
3 måneder   Di-Te-Kig-Pol-Hib / Prev  (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok)*)
5 måneder ja Di-Te-Kig-Pol-Hib / Prev  (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok)*)
12 måneder ja Di-Te-Kig-Pol-Hib / Prev  (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok)*)
15 måneder   MFR 1  (Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde)
2 år ja  
3 år ja  
4 år ja MFR 2  (Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) **)
5 år ja Di-Te-Kig-Pol revaccination  (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio)
12 år   HPV 1, HPV 2 og HPV 3  (Human Papilloma Virus) **)

MFR 2  (Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) ***)

Op til 18 år   Rubella  (Røde hunde)

*) Fra 1. oktober 2007 indførtes en ny vaccine mod Pneumokok-sygdom i børnevaccinationsprogrammet. Børn, der på denne dato var mellem 4 og 17 måneder vil få tilbudt et modificeret vaccinationsprogram. Læs mere herom på Statens Seruminstituts hjemmeside.

**) Fra 1. januar 2009 tilbydes vaccine mod livmoderhalskræft til alle 12 årige piger – det vil sige piger født i 1996. I en overgangsfase fra oktober 2008 og indtil udgangen af 2010 tilbydes også gratis vaccination til piger født i 1993, 1994 og i 1995. Læs mere herom her.

***) Fra 1. april 2008 er MFR 2 flyttet fra 12 års alderen til 4 års alderen. De børn, der ikke har fået denne vaccination ved 4 års alderen skal som hidtil have vaccinationen ved 12 års alderen.

http://www.voresborn.dk/
Foreningen Forældre og børn
 

Sund psykisk udvikling hos børn


 


UNDERRETNINGSPLIGTEN



 

INDHOLD

bulletAlmindelige borgeres underretningspligt
 
bulletTavshedspligten
bulletDen udvidet underretningspligt
bulletHvad er hensigten med en underretningspligt?
bulletServicelovens § 35
bulletBekendtgørelse om underretningspligt
bulletForløbet inden underretning foretages
bulletSelve underretningen
bulletForm
bulletIndhold
bulletUnderretningen modtages på forvaltningen
bulletBøger om emnet



ALMINDELIGE BORGERES UNDERRETNINGSPLIGT:


Alle borgere har en pligt til at underrette socialforvaltningen i h.t. Servicelovens § 36:

"Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."

§ 36 forpligtiger således ikke kun offentlig ansatte men alle d.v.s. naboer, kammeraters forældre osv.

Et særlig problem opstår hvor der er tale om anonyme henvendelser:

Som hovedregel er kommunen forpligtet til at undersøge sagen men arten og omfanget må i høj grad afhænge af de konkrete omstændigheder og familien orienteres om at der er tale om en anonym henvendelse.

I andre situationer er kommunen bekendt med underretters navn, men denne ønsker at være anonym i f.t. familien. (f.eks. naboer, familiemedlemmer osv)

Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed for at undtage navnet på underretteren fra aktindsigt men kun når dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at få oplyst identiteten på underretteren. Dette kan først afgøres i løbet af sagen og kommunen kan således ikke på henvendelsestidspunktet love anonymitet.



TAVSHEDPLIGTEN:


Hovedreglen:

Offentligt ansatte har tavshedspligt (Forvaltningslovens § 27) og må ikke videregive oplysninger om brugernes private forhold.

Offentlig ansatte brug for oplysninger om brugerne men samtidig har borgerne brug for beskyttelse imod at der ligger flere oplysninger end nødvendigt om dem hos den enkelte myndighed og for at oplysningerne ikke spredes og havner forkerte steder i det store magtfulde offentlige apparat.

Endelig har borgerne brug for at kunne kontrollere de oplysninger som findes om dem og det kan man ikke hvis man ikke ved hvor oplysninger havner og hvad de bliver brugt til.

Der er tavshedspligt om rent private forhold:

bulletVæsentlige sociale problemer
bulletHelbredsforhold
bulletMisbrug
bulletSeksuelle forhold
bulletStrafbare forhold
bulletReligiøse, politiske og foreningsmæssige forhold


Undtagelsen:


 

bulletBorgeren har givet informeret samtykke til at man videregiver private oplysninger ( borgerens skal vide præcis hvem der indhentes oplysninger fra, hvilke oplysninger der indhentes, til hvilken brug, og hvornår oplysningerne indhentes - altså ikke en generel fuldmagt)
 
bulletEller hvis der er en anden lovbestemmelse herom. Når det handler om børn og unge er der følgende undtagelser:
 
bulletUnderretningspligten
bulletOplysningspligten
bulletSSP-arbejdet

Som i nogle bestemte situationer og under nogle bestemte forudsætninger giver lovhjemmel til at ophæve/bryde tavshedspligten.



DEN UDVIDET UNDERRETNINGSPLIGT


Hvem har en udvidet underretningspligt?
Alle som er offentligt ansatte har udvidet underretningspligt, men også enhver læge, samt medarbejdere ved private pasningsordninger oprettet efter servicelovens § 11 og § 63, og ansattte ved de frie grundskoler og frie kostskoler ( jfr. bek.nr.875 af 27.11.97)

Hvad er hensigten med en underretningspligt?


Formålet er at beskytte men også at forebygge: at familien får tilbudt støtte så tidligt som muligt for i sidste ende at undgå at børn skal anbringes udenfor hjemmet.


Servicelovens §35:


"Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18år har behov for særlig støtte."

Der skal altså kun være tale om en formodning.


De nærmere regler om underretningspligten findes i

Bekendtgørelse om underretningspligt 27.11.97 nr.875:

§2. "Pligten foreligger når barnet eller den unge:

bullethar vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet
bulleteller når barnet eller den unge i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold
bulleteller har behov for hjælpeforanstaltninger p.g.a. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne"


§2 stk2: "Hvis det må antages, at de pågældende ikke gennem deres egen virksomhed i tjenesten har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe vanskeligheder, skal de unge eller børnenes forældre så vidt muligt orienteres om hjælpemulighederne i lovgivningen, inden kommunen underrettes."


Hovedregel:

1. Kan institutionen selv løse problemet? / prøv selv

2. Samarbejde med forældrene / vejledningpligt

3. Underretning til kommunen / socialforvaltningen


Undtagelse:

Sager hvor barnet skal sikres mod yderligere overgreb inden forældrene orienteres f.eks. vold, incest.


Forløbet inden underretning foretages:


Når en pædagog bliver opmærksom på forhold som giver anledning til undren eller bekymring som måske kan føre til en senere underretning til socialforvaltningen - er det en god ide:

bulletat begynde at skrive sine observationer ned
bulletat inddrage kollegaer / ser vi det samme ?
bulletdrøfte observationer på personalemøde eller med leder - Kan vi selv løse problemet ?
bulletoverveje hvordan forældre skal inddrages
bullethvis man er usikker kan man drøfte sagen ( anonymt) med pædagogisk konsulent, PPR eller andre børnekyndige


Hvis forældrene slet ikke vil samarbejde eller lytte til pædagogerne - hvad gør man så ?


Man prøver igen - for det kan være at man ikke helt har fået sagt det man egenlig gerne vil sige.
Det kan være man ikke har været tydelig nok.
Det kan også være at forældrene ikke bryder sig om at høre det, som bliver sagt - at de har skulle vænne sig lidt til tanken om at tingene måske ikke er helt som de skal være.


Først når dialogen glipper indtræder forpligtelsen til at underrette socialforvaltningen med mindre situationen er så akut og truende for barnet at der er grundlag for direkte underretning d.v.s. uden dialog med forældrene.


Selve underretningen


Underretningen skal

bulletsikre at barnet og familien tilbydes hjælp på et tidligt tidspunkt
bulletvære en del af dokumentationen for faktiske forhold
bulletvære arbejdsredskab i behandlingsproces
bulletvære retssikkerhedsgrundlag i.f.t. trufne beslutninger


Form:

bulletSkriftlig
bulletMaskinskrevet
bulletOrdentligt udformet ( skal give indtryk af seriøsitet og faglig kompetence)
bulletPåført navn og cpr.-nr. på barn og forældremyndighedsindehaver
bulletBemærkning om hvorvidt forældrene er gjort bekendt med indholdet i skrivelsen
bulletUnderskrevet af kontaktperson ( pædagog ) og ansvarlig leder
bulletDateret.



Der er ikke bestemte krav til hvordan underretningen skal se ud men det anbefales at gøre det skriftligt. - for at undgå misforståelser, fejlcitater o.s.v.

Indberetningen skal så vidt muligt bygge på faktiske iagttagelser (hvad er er set, hørt osv). Vær så konkret som muligt.

Konkret fordi vi hver især danner nogle bestemte billeder/ kan lægge forskellige ting i udsagn som f.eks.: "Søren slår"
Udsagnet rejser spørgsmål som :hvor tit - hvor meget - i hvilke situationer osv.


Indhold:
Der er ingen lovkrav til underretningens indholddel, så nedenstående disposition er et forslag til hvilke oplysninger det kan være relevant at medtage ( tilpasses efter barnets alder )
Underretningen er en faglig beskrivelse af barnets situation, hvor både styrker og svagheder indgår

bulletÅrsag til henvendelsen - hvad er problemet
bulletHvor længe har institutionen kendt barnet
bulletOplysninger om specielle relevante forhold ( f.eks. ny pædagog på stuen, støttepædagog o.s.v.)
bulletViden om familien og familiestrukturen ( social status, civilstand, religion, søskende o.s.v.) Familieforhold ( væsentlige begivenheder / ændringer i familien, forældrenes indsigt og forståelse for barnets behov, interesse og kvalitet i opdragelsen o.s.v.)
bulletFamiliens kontakt med institutionen ( hvem henter og bringer, har der været egenlig samtale med forældrene hvornår? hvorfor? resultat? Hvad har forældrene eller institution forsøgt o.s.v.)
bulletBeskrivelse af barnet
bulletLegemlig udvikling ( sundhedstilstand, pleje, sanseorganer, motorik evt. særlige observation f.eks. blå mærker
bulletBarnets forhold til andre ( forældre, til andre børn, til personalet)
bulletBarnets indstilling til beskæftigelse ( funktion omkring leg, indlæring, koncentrationsevne, foretrukne aktivitet i institutionen o.s.v.)
bulletBarnets egenopfattelse / selvopfattelse
bulletBarnets intellektuelle udvikling ( viden, sprog osv.)
bulletSpecielle træk ( følelsesmæssige reaktioner/relationer som angst, skyld, vrede, særlige foreteelser som vådligger, tics, håndskyhed, konfliktskyhed o.s.v.)


Husk at forældre bør se den inden den sendes til forvaltningen og at selv om dette ikke sker har forældrene krav på aktindsigt. I skal således kunne stå ved indhold og form.


Hvis der er foretaget underretning til socialforvaltningen har pædagogerne som udgangspunkt ikke krav på oplysning om hvilke initiativer der konkret tages i forhold til barnet eller familien.

Institutionen bliver ikke part i sagen og kan f.eks. ikke klage over de skridt, som kommunen vælger eller ikke vælger at foretage i sagen.

Socialforvaltningen har om udgangspunkt tavshedspligt og hvis det viser sig at mor har en psykisk lidelse og der iværksættes behandling har hun krav på at oplysningerne ikke spredes til f.eks.daginstitutionen.

Institutioner har således heller ikke adgang til at se akter i sagen f.eks. resultatet af en psykologisk undersøgelse af barnet.


Som et mindstekrav bør institutionen dog orienteres om at socialforvaltningen har modtaget deres underretning og hvem der behandler sagen. ( god forvaltningsskik)


Selv om daginstitutionen ikke har krav på yderligere oplysninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at institutionen i et vist omfang orienteres om den videre indsats og får tilbagemelding om evt. forventninger til deres indsats fremover i forhold til barn og familie.
En sådan tilbagemelding kræver forældrenes accept.


UNDERRETNINGEN MODTAGES PÅ FORVALTNINGEN

Følgende gælder kun i Vanløse:

I Vanløse har Børne- og Familieteamet besluttet at skoler og institutioner,orienteres om at socialforvaltningen har modtaget deres underretning og hvem der behandler sagen. Hvis en sådan ikke modtages vil det være naturligt at institutionen selv kontakter forvaltningen.

I Børne- og Familieteamet vil en underretning i første omgang blive modtaget af en visitator ( en opgave der går på skift mellem de forskellige medarbejdere ) Denne vil undersøge om de mest basale oplysninger foreligger, undersøge om familien i forvejen er kendt i systemet osv.
Herefter vil sagen blive forelagt på det ugentlige visitationsmøde, hvor man vil beslutte hvem der frem over skal undersøge og behandle sagen.

Barnets og familiens samlede situation skal herefter afdækkes / undersøges. Dette foregår først og fremmest gennem – ikke en men mange samtaler med barn og forældre. Der er tale om et åbent samarbejde med forældrene, hvilket bl.a. indebærer at forældrene hele tiden orienteres om hvilke oplysninger forvaltningen er i besiddelse af, hvilke oplysninger der indhentes og hvorfra osv.
Som en del af denne undersøgelsesfase har forvaltningen mulighed for at indhente yderligere oplysningen fra andre der har kendskab til familiens situation f.eks. læge, hospital, daginstitution og skole – sidstnævnte sker i form af skoleerklæring.

Formålet med undersøgelsen – og dermed med skoleerklæringen er at få et samlet billede af barnets og familiens situation d.v.s. ikke kun mangler og problemer og ikke kun barnets faglige standpunkt men i lige så høj grad styrker, ressoucer, sociale kompetencer, forhold til kammerater osv
Kort sagt et billede eller en fyldig beskrivelse af hele personen inden forvaltningen træffer beslutninger om hvilken type hjælp barnet og familen vil profitere mest af.


En ide

Nogle skoler har en handleplan i f.t. ulykker eller børn som oplever død ( sorg/kriseplan)
Måske ville det gøre det lettere for mange pædagoger eller lærere hvis institutionen havde en handleplan vedr. truede børn og unge. En plan der indeholdt oplysninger som: hvem skal inddrages, hvordan og i hvilke situationer, diverse regler og arbejdsgange.



BØGER OM EMNET



30.1779 Seksuelle overgreb mod børn.
Hvidbog. Red Barnet, 1999.
Oplæg og anbefalinger fra den danske Daphne-konference 1998 bl.a. om underretningspligten.


37.21 Når mistanken opstår.
BUPL, 2000.
Om handlemuligheder i overgrebssager.


38.5 Løvgren, Gitte: Underretning og tavshedspligt. En vejledning.
Kassander, 2001.
Vejledning om underretningspligten og tavshedspligten.


99.4 Jensen, Kristian Ditlev: Det bliver sagt.
Gyldendal, 2001.
Forfatteren fortæller om tre års krænkelser han blev udsat for af en pædofil vaneforbryder, og hvordan det er at leve videre med som ung og voksen.



 

 

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]