|
|
Her på siden er LINKS til information om og for flygtninge og også oplysninger om de symptomer en del flygtninge har på de traumatiske oplevelser nogle af dem har været udsat for. - 30 procent af alle 20 - 30 procent a
Flygtninge Venner
„Når man udelukkende omgiver sig med mennesker som en selv, så eliminerer man nødvendigheden af at agere moralsk. At opføre sig moralsk er det samme som at være nødt til at vælge, og der er tale om svære valg og ofre. Man skal vie sig selv til andres interesser. Hvis mennesker er ens, så kan de rutinemæssigt hilse på hinanden og så gå videre med dagens opgaver - der er ingen forhandling - ingen gnidninger. Individet drømmer om at komme væk fra de prøvelser og besværligheder, der er forbundet med moral. Et moralsk liv er ikke recepten på et behageligt liv, men tværtimod et meget vanskeligt liv. Normale mennesker ønsker at undgå det så meget som muligt." Hen ad vejen mister vi evnen til at forhandle om forskellighederne i verden. At møde den anden i dennes ubetingethed bliver stadigt vanskeligere. Vores første indskydelse bliver at assimilere den anden til vores egen identitet. Hvis ikke den anden vil assimileres, afviser vi vedkommende.(Zygmunt Bauman)
Læger siger fra
Tonen i den offentlige debat om indvandrere, flygtninge og asylansøgere, er i den sidste tid blevet så fjendtlig, at vi som læger må sige fra. Nedladende udtalelser om etniske minoriteter gentages så ofte i pressen, at de for nogen bliver til sandheder. Tilsvarende er Danmarks politik over for minoriteterne i det hele taget blevet forrået. Flygtninge holdes ude, livet i Danmark er blevet uforudsigeligt og vanskeligt for asylansøgere, kun 9% af spontane asylansøgere fik asyl sidste år, og mange udsendes med tvang. Selve debatniveauet og den førte politik er umenneskelig, sygdomsfremkaldende og skader Danmarks internationale omdømme. Derfor opfordrer vi alle i Danmark - medborgere, politikere og pressen - til at bruge deres ytringsfrihed ansvarligt og med omtanke, og at behandle etniske minoriteter som medmennesker, i dagligdagen, i myndighedsudøvelsen og i Folketinget.
Danske læger er internationalt kendt for kampen mod tortur, for rehabilitering af torturofre og for kampen mod lægers medvirken til tortur. Danske lægers værdigrundlag er bl.a.: - Anerkendelse af grundlæggende demokratiske værdier og menneskerettigheder. - Værnen om borgernes frie og lige adgang til sundhedsvæsenet, uanset alder, indtægt, etnisk baggrund, seksuelle orientering, religion eller livsstil. - Patientens helbred og tarv har lægens første prioritet.
Som læger oplever vi: - at den daglige nedladende og fjendtlige omtale i medierne og i den politiske debat går ud over etniske minoriteters værdighed og selvopfattelse og øger diskriminationen - at etniske minoriteter bliver syge efter at være udsat for diskrimination, nedvurderende medieomtale og udelukkelse fra det danske samfund - at flygtninge på introduktionsydelse ikke har råd til at købe tilstrækkeligt af mad og medicin - at mange asylansøgere bliver psykotiske efter mange år i Danmark med venten, afslag og flytninger mellem asylcentre. Flere har forsøgt eller begået selvmord - at familier - selv med børn - ikke kan få familiesammenføring i Danmark, på grund af danske sær- regler. Familier splittes og sagerne trækker i langdrag under rigid og langvarig behandling i Udlændingestyrelsen - at afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem, sættes i særlige asyllejre, hvor de ikke kan få kontante ydelser men kun bespisning - at asylansøgere, der tidligere har været tortureret i deres hjemland, sendes tilbage til fornyet tortur. Det skete også for den 18-årige iranske dreng, der under tilbagesendelse til torturen i Iran i forsøgte selvmord i Kastrup Lufthavn, og som nu har fået tilladelse til at føre en erstatningssag mod Flygtningenævnet, for at have udsendt ham til grov tortur, som han udholdt i tre år. Også andre asylansøgere, der tidligere er tortureret, er sendt tilbage til tortur fra Danmark, fx til Sri Lanka og Indien.
Vi hører om , at folk dør under flugt i overfyldte både, der ikke er beregnet til havsejlads, i containere, i skibslaster, i bagagerum i biler, ved at krydse minefelter eller farlige floder og bjergområder. Bl.a. fordi Danmark ikke vil udstede visum, så folk kan komme hertil legalt, ikke vil behandle en asylansøgning fra en dansk ambassade i udlandet, og giver bøder til luftfartsselskaber, der medtager passagerer uden gyldigt pas og visum. Vi erfarer at folk, som ikke kan tage danskprøve 3, ikke kan få dansk statsborgerskab, heller ikke hvis det skyldes, at de lider af PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom), som ofte fremkaldes af tortur. Endvidere at den lægeligt stillede diagnose mistænkeliggøres af politikere uden fagkundskab.
Menneskerettigheder knægtes og internationale henstillinger overhøres. Vi opfordrer alle i Danmark til igen at sætte anstændighed og medmenneskelighed i højsædet.
Tværfagligt samarbejde ved udredning og behandling af torturramte flygtninge
Velkommen til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside
Post Traumatic Stress Disorder Post Traumatic Stress Disorder
Ikke alle mennesker udvikler PTSD efter traumatiske begivenheder. Traumatiske begivenheder påvirker folk forskelligt i forskellige kulturer. Symptomer på PTSD Man kan overordnet inddele symptomerne på PTSD i tre kategorier. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed:
Langvarigt PTSD – hvilke kriser udløser det? Det er svært at sige, hvorfor nogle mennesker udvikler PTSD. Man kan dog pege på nogle grunde til nogle mennesker udvikler langvarigt PTSD. Det drejer sig om folk som har livshistorie der indeholder følgende træk:
Asylansøgere, flygtninge, indvandrere og deres efterkommereUdenlandske statsborgere Indvandrere og efterkommere Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 2001
Indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2001
MENNESKERETTIGHEDER
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||