Etik

Det danske lægeløfte lyder således:

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser.

Hjemmeside om FILOSOFI,ETIK og andet

Enhver handling, et menneske foretager sig, indebærer et valg: Man prioriterer en vis værdi fremfor en anden, f.eks. sin familie fremfor karrieren, eller økonomiske interesser fremfor økologiske hensyn. Bevidstheden om, at man foretager et valg, fører til et behov for at kunne forsvare sine værdier i forhold til sin egen fornuft og samvittighed.
Etikken blev til, da mennesker bevidst begyndte at tage stilling i spørgsmål om, hvorledes man bør handle. Da opstod et behov for at kunne motivere sin egen indstilling og at kunne argumentere for den overfor andre. Så vidt man ved, var Sokrates (470-399 f.Kr.) den første, der hævdede, at det var uværdigt at basere sin moralske handlen på ukritisk overtagne etiske værdier.
Samtidig formulerede Hippokrates (460-377) f.Kr.) den første sammenhængende etik for omsorg og pleje. Han siger bl.a., at man i al behandling og pleje skal have patientens bedste for øje. Han var den første i den vestlige verden, som gav retningslinjer for, hvorledes almen-etiske principper skal tolkes i forhold til plejen af syge mennesker. Den opfattelse, at ikke bare teknisk dygtighed men også etisk bevidsthed skal præge sygeplejen, har altså en lang tradition.

Hvorpå bygger man sin moralske handlens vished og nødvendighed,hvis man ikke vil begrunde en etiks absolutte karakter med metafysiske principper,transcendente værdier eller universelt gyldige kategoriske imperativer?(Kardinal Martini)

" Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." ( K. E. Løgstrup: Den etiske fordring. Nordisk Forlag, 1956/1991(s.25))

Ethics(søgemaskine om etik)

Etisk råd

Den centrale videnskabsetiske komite

Center for bioetik(Århus)

Net-etik(engelsk)

Menneskerettigheder-FN

BØGER:

1.Etik i psykiatrien.Praksis og principper.H.Adserballe.Munksgaars.1997.

2.Etiske problemstillinger fra lægens hverdag.DADL.1995.

3.Etik og klinik.Red.H.Goldstein.Munksgaard.1998.

4.Moralske tanker.Umberto Eco.Forum.1998.

5.Etikken og religionerne.Tim Jensen og Mikael Rothstein,Aschehooug,1998.

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]