Startside
Op
Lægevagten
E kons
Kommune/ Region
Om medicin
Seniorer
Sygdomme
LINKS
Embedslæger
Etik
Graviditet og børn
Læge oplysninger
Sundhed
Arbejdsmedcin
Rejsevaccination
Flygtninge
Alternativ medicin
Influenzavacc
SUNDHEDSSTYRELSEN
Tympanometri
Allergitestning
Alkoholmisbrug
Mad og fedt
Tobaksmisbrug

[ Op ] [ Hvem er vi? ] [ Ferier og fridage ] [ Uddannelse ] [ Alment om praktiserende ] [ Projekter ]

Praktiserende læger og praktiserende speciallæger dækkes nu af patientforsik-ringsordningen
 
Den 1. januar 2004 trådte en række ændringer i patientforsikringsloven og lægemiddelskadeerstatningsloven i kraft. Samtidig ophævedes lov om erstatning for vaccinationsskader. Ændringerne indebærer følgende:

 Lov om patientforsikring dækker nu – ud over det offentlige sygehusvæsen – også skader forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling hos praktiserende læger og praktiserende speciallæger, herunder også vagtlæger.

 Læger ansat under de kommunale sundhedsordninger, læger og andet personale, der deltager i den præhospitale indsats efter sygehusloven, universiteternes tandlægeskoler samt private sygehuse er også under lovens dækningsområde.

 Patienter kan nu også få erstatning for psykiske følger af en skade.

 Retten til regres er udvidet, så den også omfatter skader, der er forvoldt ved grov uagtsomhed.

 Vaccinationsskader erstattes efter enten lov om patientforsikring eller lov om erstatning for lægemiddelskader. De fleste skader forventes at blive dækket efter lov om erstatning for lægemiddelskader, som finder anvendelse på skader, der skyldes vaccinens egenskaber.

 Der indføres en informationspligt over for patienter om retten til erstatning efter lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader. Informationspligten indebærer, at læger skal bistå skadelidte med anmeldelse til Patientforsikringen.

 Såfremt en amtskommune i gentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldt af praktiserende læger og praktiserende speciallæger, private sygehuse mv., har amtskommunen pligt til at indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv. Sundhedsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler for, hvornår den nævnte indberetning til styrelsen skal foretages.

 

 

 

Privatpraktiserende læge - familielæge

 

På hverdage mellem kl. 8 og 16 holder de praktiserende læger åbent i konsultationen - enten med fast træffetid eller efter tidsbestilling.

Mellem kl. 8 og 9 kan man oftest komme i kontakt med lægen via telefon (telefonkonsultation).  På de praktiserendes lægers netsted Familielægen kan man få en oversigt over praktiserende læger i Danmark.

Hjemmebesøg
I dagtimerne fra mandag til fredag kan lægen komme på hjemmebesøg, hvis patienten beder om det, og lægen mener, det er nødvendigt.

Akut syg
Den praktiserende læge skal også tage sig af akut syge patienter. Man kan derfor ringe til sin læge, hvis man bliver akut syg inden for åbningstiden. Det betyder også, at hvis man selv har bestilt tid til en konsultation hos lægen, må man acceptere, at akut syge kommer først.

Flere oplysninger
Du kan få mere information hos lægen eller Praktiserende Lægers Organisation.

TILSKUD TIL BEHANDLING I UDLANDET??

Baggrund
Et af principperne i EF-traktaten er, at medlemslandene skal sikre fri udveksling af varer og tjenesteydelser. Nationale regler, der hindrer eller begrænser den frie udveksling, kan derfor være i strid med EF-traktaten.
Derfor er lov om offentlig sygesikring blevet ændret, således at man kan få tilskud fra sygesikringen, hvis man køber visse behandlinger eller varer i et andet medlemsland

 

 
Tavshedspligt for personer ansat i sundhedsvæsenet

 

Alle medarbejdere i sundhedssektoren er underkastet tavshedspligt. Det betyder, at de ansatte ikke må videregive oplysninger om patienternes helbred eller andre fortrolige oplysninger, uden at patienten har givet lov.
Som patient kan man altid nægte, at oplysninger om én selv gives til andre personer, pårørende eller myndigheder.
 
Indbyrdes tavshedspligt
Tavshedspligten gælder også mellem de ansatte indbyrdes. Dog må man på fx en sygehusafdeling udveksle oplysninger om en patients sygdom, når man direkte deltager i behandlingen.
Den praktiserende læge får oplysninger om en patients sygdom og behandling, hvis patienten er blevet udskrevet fra hospitalet og skal gå til kontrol og efterbehandling hos lægen. Ellers får den praktiserende læge kun oplysningerne, hvis man giver sit samtykke til det.
 
Oplysninger til andre formål
Videregiver en ansat i sundhedssektoren oplysninger til andre formål end behandling, kræver det, at patienten skriftligt giver sit samtykke. Dog kan oplysningerne i enkelte tilfælde gives videre uden samtykke - fx ved efterforskning af alvorlig kriminalitet, eller når det direkte står i loven.
 
Flere oplysninger
Du kan få mere information om tavshedspligt hos Sundhedsstyrelsen eller hos en af patientvejlederne, der er ansat i amtet eller på sygehuset

 [Op] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]