|

























| |
[ Op ] [ Hvem er vi? ] [ Ferier og fridage ] [ Uddannelse ] [ Alment om praktiserende ] [ Projekter ]
Praktiserende læger og praktiserende
speciallæger dækkes nu af patientforsik-ringsordningen
|
Den 1. januar 2004 trådte en række ændringer i
patientforsikringsloven og lægemiddelskadeerstatningsloven i kraft. Samtidig
ophævedes lov om erstatning for vaccinationsskader. Ændringerne indebærer
følgende:
Lov om patientforsikring dækker nu – ud over det offentlige sygehusvæsen –
også skader forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling hos
praktiserende læger og praktiserende speciallæger, herunder også vagtlæger.
Læger ansat under de kommunale sundhedsordninger, læger og andet
personale, der deltager i den præhospitale indsats efter sygehusloven,
universiteternes tandlægeskoler samt private sygehuse er også under lovens
dækningsområde.
Patienter kan nu også få erstatning for psykiske følger af en skade.
Retten til regres er udvidet, så den også omfatter skader, der er forvoldt
ved grov uagtsomhed.
Vaccinationsskader erstattes efter enten lov om patientforsikring eller
lov om erstatning for lægemiddelskader. De fleste skader forventes at blive
dækket efter lov om erstatning for lægemiddelskader, som finder anvendelse
på skader, der skyldes vaccinens egenskaber.
Der indføres en informationspligt over for patienter om retten til
erstatning efter lov om patientforsikring og lov om erstatning for
lægemiddelskader. Informationspligten indebærer, at læger skal bistå
skadelidte med anmeldelse til Patientforsikringen.
Såfremt en amtskommune i gentagne tilfælde har ydet erstatning for skader
forvoldt af praktiserende læger og praktiserende speciallæger, private
sygehuse mv., har amtskommunen pligt til at indberette dette til
Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag
for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af lov om
sundhedsvæsenets centralstyrelse mv. Sundhedsstyrelsen vil fastsætte nærmere
regler for, hvornår den nævnte indberetning til styrelsen skal foretages.
|
Privatpraktiserende
læge - familielæge
|

 |
| |
|

På hverdage mellem
kl. 8 og 16 holder de praktiserende læger åbent i
konsultationen - enten med fast træffetid eller efter
tidsbestilling.
Mellem kl. 8 og 9 kan
man oftest komme i kontakt med lægen via telefon
(telefonkonsultation). På de praktiserendes lægers
netsted Familielægen
kan man få en oversigt over praktiserende læger i
Danmark.
Hjemmebesøg
I dagtimerne fra mandag til fredag kan lægen komme på
hjemmebesøg, hvis patienten beder om det, og lægen
mener, det er nødvendigt.
Akut syg
Den praktiserende læge skal også tage sig af akut syge
patienter. Man kan derfor ringe til sin læge, hvis man
bliver akut syg inden for åbningstiden. Det betyder også,
at hvis man selv har bestilt tid til en konsultation hos
lægen, må man acceptere, at akut syge kommer først.
Flere oplysninger
Du kan få mere information hos lægen eller
Praktiserende Lægers Organisation.
TILSKUD
TIL BEHANDLING I UDLANDET??
Baggrund
Et af principperne i EF-traktaten er, at medlemslandene
skal sikre fri udveksling af varer og tjenesteydelser.
Nationale regler, der hindrer eller begrænser den frie
udveksling, kan derfor være i strid med EF-traktaten.
Derfor er lov om offentlig sygesikring blevet ændret, således
at man kan få tilskud fra sygesikringen, hvis man køber
visse behandlinger eller varer i et andet medlemsland
|
|
|
Tavshedspligt
for personer ansat i sundhedsvæsenet
|

 |
| |
|

Alle medarbejdere i sundhedssektoren er underkastet
tavshedspligt. Det betyder, at de ansatte ikke må videregive
oplysninger om patienternes helbred eller andre fortrolige
oplysninger, uden at patienten har givet lov.
Som patient kan man altid nægte, at oplysninger om én selv gives
til andre personer, pårørende eller myndigheder.
Indbyrdes tavshedspligt
Tavshedspligten gælder også mellem de ansatte indbyrdes. Dog må
man på fx en sygehusafdeling udveksle oplysninger om en patients
sygdom, når man direkte deltager i behandlingen.
Den praktiserende læge får oplysninger om en patients sygdom og
behandling, hvis patienten er blevet udskrevet fra hospitalet og
skal gå til kontrol og efterbehandling hos lægen. Ellers får
den praktiserende læge kun oplysningerne, hvis man giver sit
samtykke til det.
Oplysninger til andre formål
Videregiver en ansat i sundhedssektoren oplysninger til andre formål
end behandling, kræver det, at patienten skriftligt giver sit
samtykke. Dog kan oplysningerne i enkelte tilfælde gives videre
uden samtykke - fx ved efterforskning af alvorlig kriminalitet,
eller når det direkte står i loven.
Flere oplysninger
Du kan få mere information om tavshedspligt hos Sundhedsstyrelsen
eller hos en af patientvejlederne, der er ansat i amtet eller på
sygehuset
|
|
[Op] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug] |