Mange mennesker har et ønske om at leve sundere og vil bl.a. gerne dyrke
mere motion. Det behøver ikke at være besværligt at få mere motion og
fysisk aktivitet lagt ind i sin hverdag, for det kan indgå i forbindelse med
almindelige, daglige gøremål.
Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen 4 timers fysisk aktivitet om ugen.
Den internationale videnskab er dog i dag enig om at anbefale 30 minutters
fysisk aktivitet om dagen. Grunden til den ændrede anbefaling er, at nogle af
de positive biologiske reaktioner, der sker under fysisk aktivitet, er akutte
og aftager inden for 2-3 dage. Desuden er det bevist, at der også forekommer
sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet, når den stykkes sammen i løbet
af en dag, og at den godt kan foregå uden overdreven anstrengelse, i fritiden
eller på arbejdet, for at have en positiv virkning på kroppen.
Målrettet motion eller idræt, hvor de store muskelgrupper aktiveres
hyppigt og kraftigt, vil selvfølgelig sikre de bedste sundhedsmæssige
resultater. Men mindre gavner også. Det handler især om at få nye vaner i
hverdagen: Mere cykling/gang og mindre bil/buskørsel samt flere trapper og færre
elevatorer. For eksempel:
Regelmæssig motion kan forebygge, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår.
Hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme kan fysisk aktivitet
medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden
forværres.
Virkninger
af regelmæssig motion på kroppens sundhed
Hjerte og kredsløb
Risikoen for hjerte-karsygdomme kan nedsættes ved at være fysisk
aktiv.
Fysisk aktivitet træner hjertet. Hjertets slagvolumen (den mængde blod, der
presses ud af hjertet pr. slag) øges, og der kan pumpes mere blod ud i
systemet pr. slag. Et veltrænet hjerte skal derfor arbejde mindre for at
pumpe blodet rundt i kroppen. Der vil kunne ses et fald i blodtryk og puls både
i hvile og under arbejde. Herudover vil muskulaturen i hjertevæggen blive
styrket.
Fysisk aktivitet beskytter ligeledes mod åreforkalkning, idet blodets indhold
af fedtstoffer ændres i gavnlig retning. Herved mindskes risikoen for
blodprop i hjertet.
Aktive mennesker har mindst risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme. Faktisk
har inaktive mennesker dobbelt så stor risiko for at udvikle
hjerte-karsygdomme som de, der er fysisk aktive. Fysisk inaktivitet er en lige
så vigtig faktor, når det gælder udvikling af hjertesygdomme som rygning,
forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.
Type 2-sukkersyge (alderdiabetes)
Forekomsten af type 2-sukkersyge er stigende. Overvægt er i dag den
største risikofaktor for denne type af diabetes. Regelmæssig fysisk
aktivitet mindsker risikoen for at udvikle sukkersyge. Hvis sygdommen allerede
er opstået, kan fysisk aktivitet bruges som led i behandlingen af sygdommen,
og derved kan medicinsk behandling udskydes eller måske helt undgås. Grunden
hertil er, at fysisk aktivitet øger kroppens følsomhed overfor insulin. En
aktiv person skal derfor bruge mindre insulin til at regulere optagelse af
sukker og fedt i cellerne. Det nedsætter risikoen for forhøjet blodtryk,
overvægt og sygdom. Risikonedsættelsen er på 20 % eller mere, og den største
beskyttelse vil ses hos overvægtige mennesker.
Blodtryk
Forhøjet blodtryk er et stort sundhedsproblem i den danske
befolkning. Det kan føre til hjerte-kredsløbsproblemer, nyresvigt og
slagtilfælde. Risikoen for at udvikle nævnte sygdomme fordobles, når
blodtrykket er højere end 140/90 mm Hg, og det tredobles, når blodtrykket er
højere end 160/95 mm Hg. Fysisk aktivitet kan både forebygge og reducere et
forhøjet blodtryk.
Fedt i blodet
Fysisk aktivitet har også en positiv indflydelse på fedtstofferne i
blodet. Forholdet mellem forskellige kolesterolformer forbedres ved træning i
retning af en mindre 'kar-aflejrende' profil. Risikoen for åreforkalkning og
følger heraf, som f.eks. blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, blodprop i
hjernen og hjerneblødning, mindskes. Det er overvejende aktiviteter som frisk
gang, løb, cykling, svømning og roning, som er påvist at virke.
Kropsvægt
Regelmæssig fysisk aktivitet gør det lettere at holde en normal
kropsvægt, fordi fysisk aktivitet forbedrer energiomsætning og
appetitregulering.
Hvis man forbruger mindre energi end man indtager er der en risiko for overvægt.
Meget overvægtige mennesker har vanskeligt ved at motionere tilstrækkeligt.
Derfor er det mest effektive middel mod overvægt er en kombination af diæt
og motion. Motion alene er sjældent tilstrækkeligt til et markant vægttab,
og diæt alene har sjældent permanent virkning. Til gengæld har motion vist
at være centralt i forhold til at bevare sin vægt og vedligeholder et
allerede opnået vægttab.
Det skal understreges, at den sundhedsmæssige værdi af fysisk aktivitet ikke
kan måles gennem et vægttab. Vægttab udebliver ofte, selvom
fedtmassen mindskes, fordi der sker en forøgelse af muskelmasse og
blodvolumen.
Muskel-skelet systemet
Regelmæssig motion styrker muskler, sener, knogler og led. Motion
modvirker tab af muskelmasse og kan også være forebyggende for stivhed og
gigt. Hos kvinder kan mineraltabet efter overgangsalderen mindskes vha.
motion, hvilket har betydning i forhold til forekomsten af knogleskørhed.
Risiko for knoglebrud i forbindelse med fald kan ligeledes forebygges. Undersøgelser
har vist, at fysisk aktivitet kan halvere risikoen for hoftebrud.
Øget muskelstyrke beskytter mod overbelastningsskader fra arbejde og
fritidsaktiviteter. Træning af udsatte muskelgrupper kan sammen med
ergonomiske foranstaltninger forebygge muskel- og rygsmerter.
Ældre kan forebygge tilbøjeligheden til at falde ved at øge deres
aktivitetsniveau. Fysisk aktivitet øger muskelmassen øges og forbedrer
balanceevne og reaktionstid. Denne effekt kan formentlig opnås ved en daglig
spadseretur på ca. 30 minutter.
Kræft
Der er lavet undersøgelser på sammenhængen mellem fysisk aktivitet
og en række kræftformer. Der findes en markant lavere risiko for tyktarmskræft
hos personer af begge køn hos motionsaktive. Årsagerne til den beskyttende
effekt er ikke fastlagt, med fødens passagetid og hormonelle faktorer har været
foreslået. Kvinder med fysisk aktivt arbejde eller kvinder som er
motionsaktive i fritiden har halvt så stor risiko for at få brystkræft som
inaktive. Der findes undersøgelser på andre kræftformer, men antallet og størrelsen
af undersøgelserne er begrænsede. Derfor er det for tidligt at konkludere om
motion virker beskyttende mod sygdomsudviklingen af disse.
Psyken.
Fysisk aktivitet har vist sig at forbedre det almindelige
velbefindende, eksempelvis udtrykt ved søvnkvaliteten og humøret, når man vågner
om morgenen. Mennesker, der motionerer regelmæssigt, vil opleve, at de bliver
bedre til at slappe af og dermed bedre til at tackle stressede oplevelser i
hverdagen.
De fleste mennesker udtrykker glæde ved at være fysisk aktive sammen med
andre. Der er altså både tale om en positiv personlig kropsoplevelse og en
mulighed for at indgå i sociale relationer.
Forskning har vist, at fysisk træning, navnlig løbetræning, har en positiv
effekt på angst og depressioner. Fysisk aktivitet kan forebygge stress,
depression og angst. Neurotiske psykiatriske patienter og skizofrene patienter
får det mærkbart bedre efter systematisk løbetræning over længere tid.
I forhold til børn er fysisk aktivitet af stor betydning for den kropslige og
personlige udvikling. Meget tyder på, at også indlæringsevnen forbedres hos
fysisk aktive børn.
I det livslange perspektiv vil en af de væsentligste effekter af motion være,
at der med alderen sker et langsommere fald i den generelle præstationsevne.
De aldersrelaterede fysiologiske forandringer, såsom fald i muskelstyrke og
iltoptagelse, kan med andre ord udsættes ved hjælp af motion. Det betyder,
at evnen til at overkomme aktiviteter i hverdagen bevares. Ældre mennesker
kan dermed selv foretage dagligdags aktiviteter, såsom at komme op af en
stol, klæde sig på, gøre rent og købe ind.
Immunsystemet
Det er veldokumenteret, at motionsaktivitet medfører ændringer i
immunsystemet. Personer, som er i god træningstilstand har et bedre
immunforsvar. F.eks. har de infektionssygdomme sjældnere og kommer sig ofte
også hurtigere over dem. I modsætning til moderat aktivitet er det vist, at
mere intens eller langvarig (>1-2 timer) motionsudøvelse kan medføre en
forbigående svækkelse af immunsystemet i timer til dage efter aktiviteten.
Ved tilstedeværende sygdom med feber bør man afstå fra motions udøvelse,
da det er vist at relativt
Børn og fysisk aktivitet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i skolealderen er aktive
mindst en time om dagen. Motionen kan ligesom hos voksne godt stykkes sammen
af flere korte perioder. Hvis børn er fysisk aktive 30 minutter kontinuerligt
er det tilstrækkeligt, men erfaringen viser, at børns lege og aktiviteter
foregår mere ujævnt. Derfor regner man hele den tid med, som barnet har
leget i f.eks. skolegården, dvs. inklusiv pauserne.
Der er mange børn, der meget aktive i deres hverdag, men der har udviklet
sig en stadig større afstand mellem de fysisk aktive og de inaktive børn.
For at imødekomme denne udvikling har Sundhedsstyrelsen udarbejdet
undervisningsmaterialet "Kom i gang" til brug i folkeskolen. Formålet
med "Kom i gang" er at øge elevernes viden og at stimulere til øget
fysisk aktivitet, særligt blandt de inaktive elever. Hvis man først har
erfaret, at det er sjovt at være aktiv, er der større sandsynlighed for, at
man bliver ved med at være aktiv - livet igennem. www.komigang.com
Danskernes motionsvaner
Det følgende er et billede af danskernes motionsvaner. Billedet er baseret
på en række nyere danske undersøgelser, der på forskellig vis har undersøgt
befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet i fritiden.
Andelen af den danske befolkning, der er fysisk aktiv, er steget op gennem
1980'erne og 1990'erne. Ca. 75% deltager i fysisk aktivitet, herunder både
konkurrencesport samt lettere fysisk aktivitet som f.eks. havearbejde .
Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og idrætsdeltagelse. Den højeste
andel, som dyrker idræt, findes blandt de yngste i aldersgruppen 16 til 19 år
og 20 til 29 år, mens den laveste andel ikke overraskende findes i
aldersgruppen 70-79 år. Forskellen er dog overraskende lille.
Der er stort set lige mange mænd og kvinder, der regelmæssigt dyrker
motion. Det er først op gennem 1990'erne, at kvinderne er kommet op på samme
aktivitetsniveau som mænd. Mænd deltager i højere grad i foreningsidræt
end kvinder, som til gengæld i større omfang er fysisk aktive i
aftenskoleregi og på private centre.
Der er også andre forskelle i kvinder og mænds deltagelse i fysisk
aktivitet. Kvinder tilpasser de idrætslige udfoldelser til familielivet. Det
betyder, at mange kvinder vil nedprioritere fysisk aktivitet i den periode,
hvor der er mindre børn. Mænd er tilsyneladende ikke lige så bundet af
pligter og arbejdstider, da de i højere grad end kvinder dyrker idræt på
forskellige tidspunkter, bl.a. idræt på arbejdspladsen.
Der er en tendens til social ulighed i sundhed inden for fysisk aktivitet.
F.eks. er der en stærk sammenhæng mellem uddannelse og deltagelse i fysisk
aktivitet. Deltagelsen er størst blandt uddannelsessøgende, herunder lærlinge.
Ellers er det først og fremmest funktionærer, specielt højere funktionærer,
der dominerer billedet. Ufaglærte arbejdere, landmænd, selvstændige samt
faglærte arbejdere er væsentligt mindre aktive. Der er en tendens til, at
arbejdsløse er mere inaktive end resten af befolkningen.
Der er ligeledes en sammenhæng mellem indkomst og deltagelse i motion: jo højere
indkomst, jo højere deltagelse i motionsaktiviteter, en sammenhæng, der er
endnu mere udtalt for de aktive i foreningerne.
Personer, der er i arbejde og som overvejende har et stillesiddende arbejde,
dyrker motion i fritiden i samme omfang som hele landets befolkning. Man
kompenserer med andre ord ikke for et stillesiddende arbejde ved at dyrke mere
motion.
Gåture, vandreture, cykelture, jogging, gymnastik og svømning er de mest
udbredte aktiviteter. Det er karakteristisk, at det først er på 4., 8. og 9.
pladsen, at de store foreningsidrætter (gymnastik, badminton og fodbold)
befinder sig, og at fodbold er den eneste holdidræt, der er repræsenteret
blandt de ti mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter. Det er tydeligt, at
de individuelle aktiviteter, hvor man selv kan vælge tid og sted, er de mest
udbredte.
Det fremgår af undersøgelserne, at tid er den altafgørende hindring for
at dyrke (mere) motion og for at være fysisk aktiv. Dette bortset fra blandt
de arbejdsløse. Også dovenskab fremhæves af de fleste aldersgrupper som en
væsentlig hindring for at være fysisk aktiv. Dovenskab og tid hænger for
mange af de adspurgte sammen som både reel årsag og undskyldning. For mange
danskere handler hverdagen i høj grad om prioritering. Det er tydeligt, at
fysisk aktivitet for de fleste er meget lavere prioriteret end mange andre gøremål
og værdier især knyttet til arbejde og familieliv. Til sammenligning spiller
de idrætslige rammer og tilbud tilsyneladende kun en lille rolle for, at en
del af befolkningen ikke er aktive.
Hvis man ser på danskernes fysiske aktivitetsniveau udover fritiden, så
har en faktor som den stigende bilisme påvirket dette negativt. I 1999
cyklede danskerne i gennemsnit 450 km mod 625 km i 1990. Samtidig kørte
personbilerne gennemsnitlig 13% længere i 1999 end i 1990. Antallet af biler
er de seneste 10 år vokset med 21% til næsten 2.4 mio. Siden 1990 er kørsel
med personbiler steget med 30%, togtrafikken er steget med 17%, hvorimod
cykeltrafikken er faldet med 26%.
[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]
