Startside
Op
Praksisoplysninger
Lægevagten
E kons
Kommune/ Region
Om medicin
Seniorer
Sygdomme
LINKS
Embedslæger
Etik
Graviditet og børn
Læge oplysninger
Sundhed
Arbejdsmedcin
Rejsevaccination
Flygtninge
Alternativ medicin
Influenzavacc
SUNDHEDSSTYRELSEN
Tympanometri
Allergitestning
Alkoholmisbrug
Mad og fedt
Tobaksmisbrug

[ Op ] [ Praksisreservelæge ] [ Uddannelsesamanuensis ] [ Introduktionslæge ] [ Kontinuerlig videreuddannelse ] [ Evidensbaseret medicin ]

Den Lægelige Videreuddannelse - Region Syd

Lægelig Videreuddannelse

Checkliste for klinisk basisuddannelse

Målbeskrivelse for klinisk basisuddannelse

Præsentation af specialet almen medicin

Almen medicin – speciale beskrivelse

 

Den almen medicinske speciallægeuddannelse tager 5 år. Internationale undersøgelser viser, at sundhedssystemer med et højt almen medicinsk uddannelsesniveau og en velfungerende primærsektor er de mest behandlingseffektive. Nyuddannede danske almen medicinere er formentlig blandt de bedst kvalificerede i verden, og almen praksis har en central og påskønnet plads i det danske sundhedsvæsen.

 

Uddannelseslægen trænes i at håndtere en lang række kliniske situationer og sygdoms-tilfælde, der behandles i almen praksis. Man opbygger en særlig horisontal ekspertise, dvs. en evne til overblik og diagnosticering på tværs af de klassiske medicinske specialer. Der er i almen praksis adgang til et stigende antal parakliniske undersøgelser og der fordres derfor en høj medicinsk indsigt. I almen praksis arbejder man tæt på patienternes sociale liv, følger dem over tid, og man præsenteres for meget forskellige kliniske problemer. Det stiller særlige krav til at kunne integrere de øvrige lægeroller i fagligheden. Evne til kommunikation, samarbejde og sundhedsfremme er centrale i faget. Det  gælder også evnen til målrettet problemorienteret akademisk videnssøgning pga. det store faglige felt der dækkes. En almen praktiserende læge er chef i egen praksis og man har rollen som arbejdsgiver. Det er en udfordring men giver mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsforhold og egen arbejdsplads.

 

Almen praksis varetager det første møde med patienten. Den langt overvejende del af henvendelserne løses i almen praksis. Et stort og stigende antal patienter med kroniske lidelser følges og behandles i almen praksis og man indgår i tværfaglige sammenhænge som fx ved ”shared care” og terminale forløb. I almen praksis møder man også patienter med problemer i grænselandet mellem sygdom, sociale og psykiske problemer, og en almen mediciner skal være indstillet på at kunne give professionel støtte og empati til patienter i kriser. Begreber som motivation, personlige ressourcer, compliance, sociale netværk og respekt for den personlige autonomi er dele af det daglige arbejde. Vagtarbejde er også en del af almen medicin, den gennemsnitlige vagtbelastning målt i tid er dog relativ beskeden. Almen medicin har eget videnskabeligt selskab, der udgiver kliniske vejledninger og fremmer den faglige standard, vidensdannelse og undervisning.

 

Hvis du er til selvstændigt ansvar, stort fagligt overblik og afvekslende arbejde blandt patienter du kender, børn såvel som voksne, er almen medicin måske noget for dig. Det kræver du er faglig indsigtsfuld, har gode kommunikative og samarbejdsevner samt kan rumme en lægefaglighed der indeholder både konkret medicinsk viden og vilje/evne til omsorg og empati.

 

 

 

 

TUTORINFORMATION  hos

Lægerne Niels Steensens Vej 1 C

v.K.Hamilton 

Alment praktiserende Læge
Speciallæge i almen medicin
Niels Steensens Vej 1C ,6430 Nordborg

Telefon 7445 0915
Telefax 7445 0415
Telefontid og receptfornyelse 8-9
Tidsbestilling 10-12,Aftenkons., efter aftale

Locationsnr. 5790000136070

 

Se hvor vi bor?

Emar-vort EDB praksissystem

Vi deltager i uddannelsen af yngre læger. Derfor har vi i perioder også en:

  1. Amanuensis, dvs en læge, der mangler sidste halve år af uddannelsen til speciallæge i almen medicin.
  2. Praksisreservelæge, dvs en læge, der har haft et halvt år, som læge på medicinsk afdeling og et halvt år på kirurgisk afdeling.
  3. Hamilton har været prakt.læge  i godt 20 år.
  4. Vor sekretær passer telefon,skriver journaler,sidder i telefonen og hjælper dig med tidsbestlling.Du træffer dem i laboratoriet,hvor hun g sygeplejerskerne tager blodprøver,EKG,lungefunktion,blodsukker,CRP(infektionsblodprøve),urinundersøgelser.De undersøger INR(blodfortynding) og er behjælpelige ved operationer.Vi sender blodprøver med post og analyserer også en del selv med hurtigt svar.

(Se: http://home.worldonline.dk/dia00223/Ny%20praksisside/hvem_er_vi.htm ),som er vor

Praksishjemmeside med masser af information.

 

PRAKSIS

Lokalisation Niels Steensens Vej 1C,6430 Nordborg,i lægehus adskilt fra øvrige 3 solopraksis.Nybygget plejecenter umiddelbart overfor.
Lægepraksis indeholder venteværelse(musik i afslapningsøjemed!),sekretariat med 2 morgenpladser til telefontid,laboratorium,3 lægekons med undersøgelsesrum..Rigelig relevant litteratur og internetadgang.EDB er EMAR-windows version med fuldt integreret EDI fra 8 skærme.Der er opbygget info tavle med oplysninger om samarbejdsartnere samt almindelige vejledninger.Der er ca.29500 gr 1 pat og et fåtal gr.2 patienter.Lukket for tilgang.i praksis.Vi samarbejder med nabopraksis om at lukke fredag kl.12 på skift og passer ved sygdom,kursus ,forfald iøvrig for hinanden og periodisk også for nabopraksis,ikke fast aftalt.
Praksis' historie Lægehuset er bygget i 80erne,og var tidligere et stort kompagniskab,som i 1990 opsplittedes til aktuelle.
Kompagnon(er) Kenneth Hamilton .2 ansatte læger,tidl praktiserende læger udfylder en ledig kapacitet
Personale Vi har 1  sekretærer på næsten fuldtid og 1 1/2 sygeplejerske,samt hjælp til regnskab og rengøring.Se vor hjemmeside.
Geografi Lokaliseret på Nordals og patenterne bosatte i tidl Nordborg Kommune,nu Sønderborg Kommune
Dagsrytme Telefontid 8-9,herefter oprydning,evnt.besøg,kaffepause og 10-12 konsultationer,igen fra 13.30-16(udd.læger fra 13-15.30).Konférence flere gange ugentlig,ofte 13-13.30.Fast –2 g/måned konf samme tid med diætist og/eller astmasygeplejerske.

Værdigrundlag: respekt for medmennesket

PRAKTISKE FORHOLD

Instrumenter Gu sæt,otoscop,oftalmoscop,BT app på hverkons,GU sæt vaskes og autoklaveres af den enkelte læge.Instrumenter til op-og skiftesæt lægges til sekr.som vasker og autoklaverer disse.
Blodglucoseapparat

CRP

Er i lab,passes af sekr,udd læger instrueres under ophold i lab

do
EKG do
Vitalograf do
Edb Udd læger instrueres i arbejdstid af tutorlæger og sekr i funktion
Telefonanlæg 6 indgående linier passes af sekr,fordeles til lokalnr(lokalnr i alle rum)
+/- øresnegl (1 sekr og 2 lægetelefoner med øresnegl)
   
Lab. undersøgelser Alm prøver udføres og udd.læger oplæres heri
Podninger Hvilke laves i praksis: GK,chlamydia,alm.podning,sendes til Sønderborg.
Blodprøver Centrigugres eller ikke i praksis,sendes pr.post til Snderborg Sygehus som sender svar på EDI.

 

Patientgrundlag: er 2800-2900 Nordalsingere

FORMÅL

Praksisreservelægetiden er en praktisk træningstid, hvor praksisreservelægen (PRL) skal have mulighed for selvstændigt lægearbejde i almen praksis under supervision.

PRL skal erhverve tilstrækkelig indsigt i det almenmedicinske sygdomsmønster og i den primære, lægelige arbejdsmetode til på basis af den samlede turnustjeneste at kunne foretage et kvalificeret valg af videreuddannelse og til at kunne fungere som læge i alle kliniske specialers uddannelsesstillinger.

 

 

Kære kommende praksisreservelæge

Velkommen til vores praksis.

Vi glæder os til at have dig som medarbejder i de kommende seks måneder.

Vi vil gerne, at du aftaler et besøg hos os et par uger før din tiltrædelse. På den måde kan vi få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. Desuden kan du låne vores instruktions- og introduktionshæfte, der også indeholder uddannelsesprogrammet.

I løbet af de første dage bliver der afsat tid til en introduktionssamtale, hvor vi finder ud af, hvilke forudsætninger, du møder op med, og hvad denne praksis kan tilbyde dig. Vi vil sammen udfylde uddannelsesprogrammets checklister, så de kommer til at fungere som din kontrakt med vores praksis. Den første tid i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer, du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende og sætte dig ind i vores edb-system. Du får også hver dag nogle enkelte patienter - i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt, og du skulle helst også nå flere patienter efterhånden. De første måneder vil en af lægerne dagligt gennemgå dine patienter med dig. Vi vil gerne kontaktes, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du vil spørge til vores behandlingsprincipper.

Efter en måned er der skemalagt en justeringssamtale, hvor vi kan få rettet eventuelle skævheder og få lagt en god plan for dine næste fem måneder hos os.

Efter tre måneder er der afsat tid til midtvejsevaluering, hvor vi gør op, hvor langt du er nået på checklisterne og med det, der i øvrigt blev aftalt i introduktionssamtalen. Vi vil lægge konkrete planer for, hvordan du skal komme gennem de ting, du mangler.

I den sidste tid skal du gerne arbejde i samme tempo som tutorlægen. Der vil være overordnet, skemalagt supervision et par gange om ugen. Det kan eventuelt være i mere temaagtig form.

Umiddelbart før afslutningen på dit ophold er der slutevaluering af det samlede forløb, specielt om de opstillede mål i uddannelsesprogrammet er blevet opfyldt. Evalueringen, der skal være skiftlig, skal rumme både tutorlægens vurdering af dig og din vurdering af os og praksis som uddannelsessted.

Evalueringen af praksis sendes til videreuddannelsesudvalget. Du beholder evalueringen af dig selv.

Lægerne i praksis vil søge at dele vejlederfunktionen efter, hvad der har hver enkelts særlige interesse. Vi føler os alle ansvarlige for dit ophold, men én af lægerne vil være den hovedansvarlige(Kenneth Hamilton)

Men det er ikke kun dig, der skal lære af os. Vi venter også at få gavn af den nye viden, du kan komme med.

 

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKSISRESERVELÆGETIDEN

Tutorlæge er Kenneth Hamilton ,hjulpet af 2 øvrige læger, introduktionssamtale umiddelbar efter start, justeringssamtale efter 1 måned, justeringssamtale efter 3 mdr. og slutevalueringssamtale.

Orientering om vagter, returndays og evt. besøg hos samarbejdspartnere.

INTRODUKTION

Den første formiddag er tutorlæges program ryddet fra kl. 8 til 10. Han bruger denne tid til at vise praksisreservelægen (PRL) huset og præsentere ham for de øvrige medarbejdere, hvis denne præsentation ikke tidligere har fundet sted. Der orienteres om telefonsystem, indhold i relevante skabe og skuffer, papirer m.m. Frem til frokost bruger PRL tiden til at sidde hos ved læge Ken Hamilton..

Straks efter frokost begynder sekretær at sætte PRL ind i husets edb-system og lader ham køre nogle øvepatienter igennem. Fremtidigt er det sekretærer, der primært skal hjælpe ved evt. computerstop. Hvis der kommer en akut halspatient eller lignende, gennemfører PRL

undersøgelse, behandling og registrering. Ved første arbejdsdags afslutning gennemgår tutotlæge og PRL de sete patienter (fra begge).

Den anden formiddag er PRL først med sygeplejersken i 2 timer i laboratoriet og får forevist, hvad sygeplejersken finder relevant at orientere om (det er ikke altid det samme som lægerne).

Frem til frokost er der tilsat 2-3 patienter til selvstændige konsultationer. Den anden eftermiddag sidder PRL hos ved tutorlæge , men skal igen gerne nå et par akutte patienter. Både læge Ken Hamilton og øvrige læge/læger skal ved de fælles konsultationer være opmærksomme på muligheden for at anbefale PRL til patienterne. Ved dagens afslutning gennemgår læge KH og PRL de sete patienter.

Den tredje formiddag er der sat patienter til i meget roligt tempo: 2-3 per time. Det skal

pointeres, at PRL skal hente læge KH ved mindste tvivlsspørgsmål. Efter frokost er der sat halvanden time af både hos tutorlæge KH, som er den officielle vejleder, og hos PRL, så de kan gennemføre introduktionssamtalen og skriftligt nedfælde forventninger, kunnen og tilbud samt gennemgå checklister. Som afslutning på dagen gennemgås patienterne igen.

De næste to dage skal der sættes patienter til i langsomt stigende tempo, som PRL selv styrer. PRL aftaler med sekretærerne, hvorledes de "lokker" nye patienter ind til ham, ligesom han selv prøver at kapre nogle i telefontiden om morgenen. Hver dag afsluttes med gennemgang af alle patienter med læge KH i alt i mindst 4 uger, hvorefter det nok er mere givende at overgå til aftalte systematiske samtaler/dialog en eller to gange ugentligt, idet PRL afsætter aftaletid i både egen og tutorlægens aftalelister.

 

TEORETISK VIDEN/SELVSTUDIUM

Litteratur og læsning

Det forventes, at PRL under opholdet i praksis aktiverer sig i selvstudier og

vedligeholder en teoretisk viden på niveau med lærebogen i Almen medicin, Grundbog FADL, København 1997 Bentzen N, Hollnagel H, Lauritzen T. eller tilsvarende anbefalet af praksis. Skal som minimum desuden følge med i praksisrelaterede artikler i Ugeskrift for Læger samt Månedsskrift for praktisk lægegerning.

Idé-katalog

Almene Helbredsproblemer (lærebogen), FADLs forlag.

Allmennmedisin - Den norske lærebog, Gyldendal Norsk forlag.

Pendleton, the Consultation, Oxford University Press.

Attesthæfte, ISH, Odense Universitets Trykkeri.

Vejledning i profylaktiske børneundersøgelser, Sundhedsstyrelsen

Retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp, Sundhedsstyrelsen

Månedsskrift for praktisk lægegerning, Fonden for tidsskrift for praktisk lægegerning.

Læge-Karnov, Karnovs forlag A/S.

Medicinsk Årbog, Munksgaard.

Mabeck, Lægen og Patienten.

Ramian, Livets langsigtede virkninger, Komiteen for Sundhedsoplysning.

PLI

EPI-NYT

Og naturligvis problemorienteret læsning i lærebøger.

Medicinsk kompendium.

Kirurgisk kompendium.

Pædiatrisk kompendium.

Vejledning for praksisreservelæger og tutorlæger, DSAM.

Klinik Nyt.

Lægeforeningens Vejviser

Torben Bendix

Michael Balint

KONFERENCER, KURSER M.V.

1. Daglig/ugentlig supervision hos tutorlæge.

2. Konference i lægehuset med sygeplejerske/sundhedsplejerske, socialrådgiver og evt. andre

3. Månedlige returdage.

4. Evt. deltagelse i møde i 12-mandsforening.

5. Besøg i speciallægepraksis.

KLINISK UDDANNELSE

De kliniske færdigheder erhverves gennem det daglige arbejde. Denne tilegnelse er i sagens

natur gradvis og vil derfor være vanskelig at erkende, med mindre man har gjort status i

begyndelsen af perioden og sammenligner dette med opnået niveau på udvalgte tidspunkter,

som her er efter 3 måneder og til slut.

For at få et fornuftigt styr på dette benytter vi checklister (se disse på disketten) over de forskellige arbejdsområder sådan som de er modificerede for denne praksis og til den enkelte PRL, hvis kliniske kunnen varierer efter de forudgående erfaringer fra kirurgisk og medicinsk afdeling.

Det forventes, at PRL især i begyndelsen søger råd hos tutorlægerne ved alle tvivlsspørgsmål. Det er en måde at lære hinanden at kende på, det øger tutorlægernes viden om, hvad PRL evner, og det skal gerne give alle parter øget tryghed.

Den i begyndelsen daglige gennemgang af PRL’s - og også gerne tutorlægens notater - vil på samme måde afstemme behandlingsprocedurer og give anledning til relevant problemorienteret diskussion.

 

Vagtarbejde

Der er ikke noget krav om, at PRL deltager i vagtarbejdet - men PRL må meget gerne "snuse" til dette arbejde.

Der er 3 typer vagtarbejde for de praktiserende læger, og nedenfor angives PRL's muligheder for at deltage i dette arbejde.

Telefon-visitationsarbejde(vagt)

Dette arbejde må en PRL ikke udføre i henhold til PLO's overenskomst.

Konsultationsarbejde

PRL må gerne efter aftale med sin tutorlæge ledsage denne som "føl" på en sådan vagt.

Såfremt PRL ønsker at arbejde mere selvstændigt i konsultationen, skal tutorlægen være til stede for at kunne supervisere dette arbejde. Dvs. at tutorlægen skal være tilstede i samme bygningskompleks.

"Kørevagt"-arbejde

PRL må gerne efter aftale med sin tutorlæge ledsage denne som "føl".

Såfremt PRL ønsker at arbejde mere selvstændigt som kørende vagtlæge, skal tutorlægen være til stede for at kunne supervisere dette arbejde. Dvs. at tutorlægen skal være tilstede i umiddelbar nærhed.

Udd.lægen tilbydes i perioden mindst 3 vagter hvor denne er med tutorlæge i perioden 16-20,indlæres i EDB og sidder hos,samt arbejder selvstændigt i vagtlokaletsåvel kons som ved besøg.Visitation eéngang,sidde hos.

 

 

Lægetaskens opbygning

Indhold af instrumenter, testudstyr, remedier vil blive gennemgået og medicamina ligeledes.. ("Positivlisten" fra Sygesikringen).

FORSKNING - AUDIT - KVALITETSUDVIKLING

Praksis er IKKE engageret i forskning,men forsøger at kvalitetsudvikle.Vil kunne vejlede om brug af internet,søgning etc.Vi råder over mange hjælpemidler på CD rom.

ADMINISTRATIV UDDANNELSE

 

Vvær specielt opmærksom på at lægens faglige tiltag kan have store økonomiske konsekvenser. Almen praksis er ansvarlig for en stor del af det samlede ressourceforbrug i sundhedssektoren.

Tænk på:

  1. hvad den medicin, der ordineres, koster patienten og samfundet. Findes der acceptable, billigere alternativer.
  2. hvad de diagnostiske undersøgelser, der ordineres, koster. Mange laboratorieprøver er kostbare. Er de nødvendige? Hvad med røntgenundersøgelser, podninger, dyrkninger?
  3. store sociale udgifter udløses ofte på basis af vores erklæringer og sygemeldinger.

Derfor bør enhver af disse være velovervejede med tanke på de økonomiske konsekvenser - både for patienten og for samfundet.

Sygesikringen er begyndt at fortælle hver enkelt praksis, hvordan dens niveau er for forskellige ydelser i forhold til gennemsnittet i amtet - de såkaldte nøgletal.

 

HOLDNINGER OG ETIK

Under hele opholdet i praksis skal PRL demonstrere respekt for de patienter, der

opsøger ham professionelt. I al daglig, faglig håndtering og i temadiskussionerne bør indgå en etisk dimension, sådan som vi er forpligtede af lægeløftet og de internationale regler

og deklarationer.

Tutorlægerne bør i deres daglige optræden selv være bevidste om, at de i denne sammenhæng vil blive opfattet som modeller. Emnet bør direkte berøres i supervisionssamtalerne, dels for at berøre lovgivningen og deklarationerne, men også helt konkret for at adskille en empatisk, medmenneskelig, respektfuld holdning fra mistanken om økonomisk begrundet patientpleje.

PRL bør arbejde med egne fordomme og barrierer og lære sig håndgreb til at erkende, hvorfor han reagerer uventet eller uhensigtsmæssigt i visse situationer. Han må arbejde så meget med egne følelser og holdninger, at han bevidst kan bruge sig selv i konsultationen.

PRL må til stadighed forholde sig kritisk til sit faglige arbejde. Kendskab til funktion og

struktur i velfungerende 12-mandsforeninger eller Ballintgrupper, hvor der også arbejdes med sådan selverkendelse eller selvindsigt anbefales. (se bl.a. egen hjemmeside om 12 mandsgruppe)

.

EVALUERING

Følger Sundhedsstyrelsen vejledning (se denne) og skemasæt .

 

 

 

Introduktionssamtale

Introduktionssamtalen gennemføres senest 2 uger efter tiltrædelsen af stillingen. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i

fællesskab.1)
 

 

  
 

Uddannelsessøgende læges navn:

  
Uddannelsesstilling Stillingsnummer:
Ansættelsesperiode fra: til:
Afdeling/praksis:  
Sygehus:  
Vejleders navn:  
Uddannelsestrin:  
Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor:  

 

 

 

 

 

1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.

(Introduktionssamtale)

Under samtalen indgår følgende punkter:

 
   

Ö

¨ Omtale af introduktionsmateriale og introduktionen på uddannelsesstedet  
¨ Drøftelse af den uddannelsessøgende læges hidtidige uddannelsesforløb med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder  
¨ Gennemgang af målbeskrivelse for specialet/uddannelsesniveauet  
¨ Gennemgang af checkliste  
¨ Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse  
¨ Aftale om samarbejdsrelation mellem vejleder og uddannelsessøgende læge  
¨ Omtale af afdelingsinstruks  
¨ Orientering om uddannelsesstedets etiske retningslinier, kvalitetssikring,

systematiserede undervisning samt administrative forhold

 
¨ Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige, ønsker  
¨ Udfærdigelse af uddannelsesplan  

 

Bilag AP fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. 1)

 

1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb:

 

 

 

 

2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at:

 

 

 

 

3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at:

 

 

 

 
 
 

Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den:
Ovenstående samtale udført den:
 

Uddannelsessøgende læge

Vejleder/praksistutor
Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge

1) Opbevares af den uddannelsessøgende læge.

Bilag B fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

Justeringssamtale

Justeringssamtalen gennemføres midtvejs i ansættelsesperioden, dog senest efter seks måneders ansættelse. Ved længerevarende ansættelse finder justeringssamtale sted hver 6. måned.

Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. 1)

 

 

  
 

Uddannelsessøgende læges navn:

  
Uddannelsesstilling Stillingsnummer:
Ansættelsesperiode fra: til:
Afdeling/praksis:  
Sygehus:  
Vejleders navn:  
Uddannelsestrin:  
Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor:  

 

 

 

 

1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.

 

(Justeringssamtale)

Under samtalen indgår følgende punkter:

   

Ö

¨ Gennemgang og opdatering af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder  
¨ Gennemgang af checklisten  
¨ Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen, herunder justeringer og opdatering af samtalehyppighed m.m.  
¨ Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer.

Skønnes dette ikke muligt, se kap. 9 i vejledningen om evaluering

  
¨ Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor)  

 

Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning:
   

Ö

¨ Stærke og svage sider i det kliniske arbejde  
¨ Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber  
¨ Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner  
¨ Kursusdeltagelse  
¨ Forskningsdeltagelse  
¨ Samarbejdsrelationer  
¨ Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et)  

 

Bilag BP fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

 

Opfølgning af uddannelsesplanen

– indgået i forbindelse med introduktionssamtalen

Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, checklister m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. 1)

1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen:

 

 

 

 

2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at:

 

 

 

 

3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at:

 

 

 

 

 

 

Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den:

Ovenstående samtale udført den:

Uddannelsessøgende læge

Vejleder/praksistutor

Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge

1) Opbevares af den uddannelsessøgende læge.

Bilag C fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998

Slutevalueringssamtale

Slutevalueringssamtalen gennemføres indenfor den sidste måned af ansættelsesperioden.

Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. 1)
 

 

  
 

Uddannelsessøgende læges navn:

  
Uddannelsesstilling Stillingsnummer:
Ansættelsesperiode fra: til:
Afdeling/praksis:  
Sygehus:  
Vejleders navn:  
Uddannelsestrin:  
Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor:  

 

 

 

 

 

1) Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.

(Slutevalueringssamtale)

Ved samtalen:

   

Ö

1 udfærdiges den sammenfattende bedømmelse (bilag CS)  
2 gennemdrøftes den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold  
3 drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet  

 

Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning:
   

Ö

1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde  
2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber  
3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner  
4 Organisatorisk arbejde  
5 Kursusdeltagelse  
6 Forskningsdeltagelse  
7 Samarbejdsrelationer  
8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et)  

 

Bilag CS fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

Sammenfattende bedømmelse for

navn

cpr.

 

Det attesteres hermed at uddannelseselementet:

i specialet:

i perioden fra til

i stillingsnummer:

på afdeling:

på sygehuset/praksis:

er gennemført som beskrevet i målbeskrivelsen.1)

 

 

 

 

Evalueringssamtalen udført den:

Uddannelsessøgende læge

Vejleder/praksistutor

Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge

 

1) Opbevares på uddannelsesstedets personalesag og af den uddannelsessøgende læge.

 

Bilag D fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion

Skemaet indgår i forbindelse med slutevalueringssamtalen.1)

Stillingsart (sæt kryds):

o Reservelæge i turnusstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i introduktionsstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i undervisningsstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i almen medicinsk blokstilling (angiv afdelingsspeciale)

o 1.reservelæge (fase III) i (angiv speciale)

o Supplerende uddannelse i (angiv speciale) til (angiv speciale)

 

Hospital

Afdeling

Afdelingens påtegning

Ansættelsesperiode

Vejleder

Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor

Der ønskes en beskrivelse af, hvad der var meget hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssigt ved
uddannelsesforløbet samt fremsættelse af forslag til forbedringer, bl.a. vedr. introduktions-program, målbeskrivelsen, uddannelsesprogram, uddannelsesplanlægningen, undervisnings-former, funktionsmuligheder (arbejdsvilkår), introduktionssamtale, justeringssamtale, evalueringssamtale og vedr. den kliniske vejleders/praksistutorens funktion.

1) Se kapitel 4 vedrørende den videre korrespondance.

Bilag E fra håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Sundhedsstyrelsen 1998.

Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion

Skemaet og en kopi heraf afleveres på uddannelsesstedet ved stillingsophør. Fra uddannelsesstedet sendes materialet herefter til henholdsvis sygehusledelsen/praksiskoordinatoren og sygehusforvaltningen/videreuddannelsesudvalget/rådet. Oplysningerne indgår sammen med andre evalueringer i den løbende kvalitetsmonitorering af speciallægeuddannelsen.1)

 

Stillingsart (sæt kryds):

o Reservelæge i turnusstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i introduktionsstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i undervisningsstilling i (angiv speciale)

o Reservelæge i almen medicinsk blokstilling i (angiv afdelingsspeciale)

o 1.reservelæge (fase III) i (angiv speciale)

o Supplerende uddannelse i (angiv speciale) til (angiv speciale)

 

Hospital

Afdeling

Ansættelsesår

Vejleder

Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor

 

 

 

1) Se kapitel 4 vedrørende den videre korrespondance.

(Uddannelsesstedets uddannelsesfunktion)

Svarene angives med tal (1 - 9) i felterne til højre. Skriv tal

A. Introduktion
  1. Hvordan vurderer du kvaliteten af introduktionen på uddannelsesstedet? 1( )9

(lav: 1, høj: 9)

2. Fulgte du introduktionsprogrammet? (slet ikke: 1, ja fuldstændigt: 9) 1( )9

 

B. Uddannelsesprogram

3. Hvordan vurderer du kvaliteten af uddannelsesprogrammet? (lav: 1, høj: 9) 1( )9

4. Svarer indholdet til målbeskrivelsens krav? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

5. Svarede uddannelsesforløbet til uddannelsesprogrammet? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

6. Har du indfriet checklistens delpunkter? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

 

C. Vejleder (praksistutor)

7. Hvordan var kvaliteten af vejlederens indsats i forhold til din uddannelse?

(lav: 1, høj: 9) 1( )9

8. Anvendtes samtaleindholdet (og uddannelsesplanen) i praksis?

(slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

9. Hvordan var graden af supervision? (for lav: 1, ideel: 9) 1( )9

10. Var vejlederen tilstede i tilstrækkeligt omfang? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

11. Anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder?

(slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

 

(Uddannelsesstedets uddannelsesfunktion)

D. Arbejdstilrettelæggelse

12. Hvordan vurderer du graden af selvstændighed i det kliniske arbejde? (lav: 1, høj: 9) 1( )9

13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden? (lav: 1, extrem: 9) 1( )9

14. Var arbejdet tilrettelagt med rimelig hensyntagen til uddannelsen?

(slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1( )9

15. Hvordan var vagthyppigheden i forhold til vagtens uddannelsesværdi?

(for lav: 1, for høj: 9) 1( )9

16. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af vagtarbejdet? (lav: 1, høj: 9) 1( )9

17. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af dagarbejdet? (lav: 1, høj: 9) 1( )9

 

E. Øvrige forhold

18. Deltog du i forskning/kvalitetsudviklingsarbejde? (slet ikke: 1, meget: 9) 1( )9

19. Deltog du i administrativt arbejde? (slet ikke: 1, meget: 9) 1( )9

20. Deltog du i afdelingens formaliserede undervisning? (slet ikke: 1, ja, alt: 9) 1( )9

21. Underviste du selv? (slet ikke: 1, meget: 9) 1( )9

22. Hvordan vurderer du afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering?

(lav: 1, høj: 9) 1( )9

 

F. Samlet vurdering

23. Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats?

(lav: 1, høj: 9) 1( )9

24. Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte under ansættelsen?

(ringe: 1, højt: 9) 1( )9

 

 

MVH Kenneth Hamilton,Nordborg

 

 

 

 

 

 

 

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]