Almen medicin
Ud over de generelle bestemmelser
omtalt i § 1 - 9 gælder følgende:
Samlet uddannelsestid ud over turnus: 3 1/2 år.
Den samlede uddannelse på 60 måneder skal omfatte:
Almen medicin
I alt 12 måneder.
12 måneders ansættelse som praksisreservelæge eller praksisamanuensis
hos en alment praktiserende læge, der praktiserer for den offentlige
sygesikring, hvoraf 6 måneder skal finde sted i
praksisamanuensisstilling. Ansættelsen
i praksisamanuensisstilling skal være placeret sidst i uddannelsen.
Intern medicin m.m.
I alt 18 måneder.
18 måneders ansættelse som reservelæge på intern medicinsk, medicinsk
grenspecialiseret, dermato-venerologisk, neurologisk eller pædiatrisk
afdeling. 6 måneder skal finde sted ved afdeling med almen intern
medicinsk funktion. 6 måneder kan finde sted ved anæstesiologisk
afdeling med intensiv afsnit.
Kirurgi m.m.
I alt 12 måneder.
12 måneders ansættelse som reservelæge på kirurgisk, ortopædkirurgisk,
kirurgisk grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk afdeling. Højst
6 måneder kan finde sted ved ortopæd-kirurgisk, kirurgisk
grenspecialiseret eller oto-rhino-laryngologisk afdeling. 6 måneder af
ansættelsen skal finde sted ved afdeling med akut modtagefunktion og
skadestuefunktion.
Gynækologi og obstetrik
I alt 6 måneder.
6 måneders ansættelse som reservelæge på gynækologisk/obstetrisk
afdeling med svangreambulatorium eller 12 måneders ansættelse på
kirurgisk afdeling med gynækologisk/obstetrisk belægning og
svangreambulatorium. Sidstnævnte tæller samtidig som 6 måneders
kirurgi.
Psykiatri
I alt 6 måneder
6 måneders ansættelse som reservelæge på psykiatrisk afdeling med
almen psykiatrisk funktion eller ved en distriktspsykiatrisk enhed.
Supplerende uddannelse
I alt 6 måneder.
6 måneders ansættelse som reservelæge på sygehusafdeling eller hos
alment praktiserende læge. Højst 3 måneder kan medregnes ved ansættelse
på afdelinger i specialerne diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og
nuklear medicin, klinisk immunologi, klinisk biokemi, klinisk
mikrobiologi, klinisk neurofysiologi eller patologisk anatomi.
Ansættelsen kan tillige efter
godkendelse finde sted i stillinger ved andre institutioner med lægeligt
eller lægevidenskabeligt arbejdsområde. |