[ Startside ] [ Op ] [ Hypertension ] [ Diabetes ] [ Hjertesygdomme ] [ Stofskiftelidelser ] [ Bevægeapparatsygdomme ] [ Rygsygdomme ] [ Kræft ] [ Psykiske lidelser ] [ Palliativ medicin ] [ Lungesygdomme ] [ Apoplexi ] [ Demens ] [ Allergi ]

DIABETES(Sukkersyge)

Der bliver flere og flere type 2 diabetikere i disse år. Det skyldes dels, at vi får flere ældre medborgere, dels at forekomsten af overvægt er stigende.
Diabetesdiagnosen afgrænser virkelig en gruppe medborgere, som har en høj risiko for at udvikle alvorlig sygdom. Organmanifestationer som arteriosklerose, nyrepåvirkning, hjertesygdom og svagsynethed er dobbelt så hyppige hos diabetikere som hos ikke-diabetikere.
På diagnosetidspunktet har 50% af patienterne allerede mindst én diabetisk følgesygdom.

For midaldrende diabetikere er den forventede restlevetid i gennemsnit nedsat med 5 - 10 år. Sammenlignet med en ikkediabetiker har en 40-årig nyopdaget diabetiker en 5 - 10 gange øget dødelighed. Får man sygdommen, efter man er fyldt 75 år, er restlevetiden ikke væsentlig forkortet

Symptomer med øget risiko for type 2 diabetes :

	øget tørst/øget vandladning
	spontant vægttab
	træthed/uoplagthed
	synsforstyrrelser
	genitalkløe
	hyppige infektioner

Risikotilstande med øget risiko for type 2 diabetes :
oovervægt (BMI > 30 kg/m2)

	type 2 diabetes blandt forældre eller søskende
	hjertekarsygdomme eller udtalt familiær disposition herfor
	fodsår
	tidligere gestationel diabetes, fødsel af store (>4,5 kg) børn eller dødfødsler
	lav fysisk aktivitet og høj alder

Udredning bør kun tilbydes, hvis lægen sammen med patienten mener, at en evt. diagnose vil få praktisk og positiv betydning for den pågældende person.

Test din risiko for type 2 diabetes

Får du medicin for hjertesygdom, for højt blodtryk og/eller for højt kolesterol, så bør du under alle omstændigheder ved næste lægebesøg tale med din læge om behovet for også at få målt dit blodsukker.

Risikoen for en forværring af hjertesygdom eller alvorlige kredsløbslidelser mangedobles, hvis man samtidig har en ikke-behandlet type 2 diabetes.

Meget tyder på at plasmaglukose er den mest sikre målemetode, men den er endnu ikke indført på alle danske hospitalslaboratorier (undersøg derfor hvad dit lokale laboratorium måler). De forskellige bord- og lommeglukometre opgiver ikke alle værdier som kapillærfuldblodsglukose og er desuden ikke, hvad angår målesikkerhed og bias tilstrækkeligt pålidelige til, at vi kan bruge dem til at stille diagnosen diabetes med. Dog er der p.t. ét glukometer, der måler kapillær fuldblodsglukose, som kan anbefales, HæmoCue®, dog kun under forudsætning af, at apparatet løbende valideres i en lokal laboratoriekonsulentordning

Diagnostiske kriterier for diabetes: Faste glucose større end eller lig 6,1(venøst),6,1(kapillært),7,0(venøst)mmol/l

Tilfældigt kapillært fuldblodsblodglukose

Så snart mistanken om diabetes er rejst, måles et tilfældigt ikke-fastende BG. Der er 3 mulige udfald af målingen:

	BG < 5.6 mmol/l. Udredning for diabetes kan afsluttes. Det er flertallet, som kan afsluttes på dette tidspunkt i udredningen. Er personen svært disponeret for diabetes, kan man aftale en årlig kontrol.
	BG 5.6 - 11.0 mmol/l. Diabetes kan ikke udelukkes. Der aftales tid til fastende BG eller PG. Se nedenfor.
	BG >= 11.1 mmol/l. Har patienten oplagte symptomer og et klart forhøjet ikke-fastende BG (11.1 mmol/l plus 1-2 mmol/l), er diagnosen sikker. Har patienten ingen eller vage symptomer, eller er BG i grænseområdet (11.1 mmol/l + 1-2 mmol/l, aftales tid til fastende BG eller PG. Se nedenfor.

Fastende glukose

Aftal at patienten møder fastende dvs. patienten:

	skal spise og drikke normalt i 3 dage inden undersøgelsen
	ikke må spise eller drikke fra midnat dagen før undersøgelse og
	ikke må ryge før og under undersøgelsen.

Der er 3 mulige udfald ved måling af fastende glukose:

Fastende BG < 5.6 mmol/l eller fastende PG < 6.1 mmol/l. Udredning for diabetes kan afsluttes. Er personen svært disponeret for diabetes, kan man aftale en årlig kontrol.

Fastende BG 5.6 - 7.4 mmol/l eller fastende PG 6.1 - 6.9 mmol/l. Diagnosen er mulig.
Efter aftale med patienten aftales en af følgende 3 muligheder:

Patienten tilbydes ny undersøgelse for diabetes om ca. 1 år eller ved symptomer. Alle patienter i denne kategori tilbydes en risikovurdering og livsstilsråd i henhold til DSAM's vejledning om forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. (Sideskift til side 9)
Der foretages en bestemmelse af fastende PG til afklaring af diagnosen. Er denne værdi < 6.1 mmol/l, er diagnosen usandsynlig. Er værdien > 7.0 mmol/l, foreligger der én diabetisk værdi. Er fastende PG 6.1 - 6.9 mmol/l, kan man enten vælge at gå til punkt 1 eller til punkt 3.
Der foretages en oral glukosebelastning.

VEJLEDNING OM ORAL GLUCOSETOLERANCETEST (OGTT)
FORETAGET I ALMEN PRAKSIS

Diabetes Mellitus type II (ej gravide)
Det forudsættes at skemaet "Diagnosticering af diabetes" er fulgt.
1. Patienten møder fastende (dvs. 10 timers faste). Patienten må godt drikke vand men ikke ryge før og under testen.
  Til tiden 0 min tages en fasteblodprøve til bestemmelse af venøst plasmaglukose.
  
  a. Prøven tages i specielt glas (rekvireres på laboratoriet)
  b. Glasset sættes straks i et glas isvand.
  c. Inden 60 minutter centrifugeres det på vanlig vis, afpipetteres og
  indsendes til Klinisk Biokemisk Afdeling.
2. 75 g vandfrit glukose* opløses i 300 ml vand, gerne med 5-15 ml citronkoncentrat (så det kan drikkes).
3. Sukkervandet drikkes inden for 5 minutter og patienten opfordres derefter til at drikke 400 ml vand.
4. Patienten må forholde sig i ro, ikke gå omkring, ikke sove, de næste 2 timer dvs. sidde i venteværelset.
5. 120 minutter efter indtagelse tages blodprøve til bestemmelse af venøst plasmaglukose som beskrevet i punkt 1.
Tolkning
Patienten har diabetes hvis :

Fasteglukoseværdien er ≥ 7,0 mmol/l
eller
2 timers OGTT værdien er ≥11,1 mmol/l

Patienten har nedsat glukosetolerance hvis :
Fasteglucoseværdien ligger mellem 6,1 og 6,9 mmol/l og
2 timers OGTT værdien ligger mellem 7,8 og 11,0 mmol/l

* Portionsafvejet glukose købes på apoteket.

International federation om diabetes

TYPE 2 DIABETES
I ALMEN PRAKSIS
Diagnose og behandling

En konsensusvejledning

Forord

Indholdsfortegnelse

Type 2 diabetes mellitus - en alvorlig sygdom

Kvaliteten af behandlingen

Diagnosen

	Tilstande med øget risiko for diabetes
	Hvordan skal vi stille diagnosen?
	Glukosebelastning

Målsætning for behandling af risikofaktorer

Behandlingen af hyperglykæmien

Kost

	Fem gode råd til patienten
	Kulhydrater
	Alkohol
	Fedtstoffer
	Protein
	Sødemidler

Overvægt

Motion

Tobak

Farmakologisk behandling af hyperglykæmien

	Perorale antidiabetika
	Insulinbehandling
	Injektionsteknik
	Hjemmeblodglukosemåling

Behandling af kardiovaskulære risikofaktorer

	Hypertension
	Dyslipidæmi
	Acetylsalicylsyre

Opfølgning

Senkomplikationer

	Øjne
	Nyresygdom
	Neuropati
	Fødder

Sociale tilskud

Motivation

Undervisning

Samarbejde og kvalitetssikring

Støtteorganisationer

	Diabetesforeningen
	DSAM

DSAM's diagnodtiske kriterier

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]