[ Startside ] [ Op ] [ Hypertension ] [ Diabetes ] [ Hjertesygdomme ] [ Stofskiftelidelser ] [ Bevægeapparatsygdomme ] [ Rygsygdomme ] [ Kræft ] [ Psykiske lidelser ] [ Palliativ medicin ] [ Lungesygdomme ] [ Apoplexi ] [ Demens ] [ Allergi ]

REGIONSYDDANMARKS  PSYKIATRIOPLYSNING Gerontopsykiatri   Tilbud til ældre med psykiske lidelser Vejledning om DEPRESSIONSBEHANDLING Depression i almen praksis Benzodiazepinafhængig? Benzo(Engelsk side) HOW TO WITHDRAW FROM BENZODIAZEPINES AFTER LONG-TERM USE ÅBEN TELEFON RÅDGIVNING - SPISEFORSTYRRELSER Har du brug for nogen at tale med?  TABU På Rehabiliteringscenter for Torturofre - Jylland (RCT-Jylland) er oparbejdet  over 15 års erfaring med behandling af skader efter tortur. Mange af de personer,  der har været i behandling har været så hårdt medtagne, at udsigterne til at blive  symptomerne helt kvit har været urealistiske. Til gengæld har langt de fleste  kunnet opnå bedre funktion fysisk, psykisk og socialt   - Hvad sker der med en, når man oplever en alvorlig ulykke eller en voldsom begivenhed?  Hvornår har man brug for krisehjælp, og hvad går den ud på?  - Psykolog Anders Korsgaard Christensen, forklarer hvad kriseterapi går ud på. (Før musen over teksten!)   Link til egen hjemmeside om krop/psyke/filosofi   Psykiatrifonden   PSYKNET Spørg psykologen!! Psykiatrisk videnscenter Om psykofarmaka(medicin) Landsforeningen SIND   Livslinien THE PSYCH.COM       DEPRESSION(Psykiatrifondens information) DEPNET(om depression)   Sundhedsministeriet om Psykiatri   Videnscenter om AUTISME MENTALHELP Links fra Karolinska(Sverige)   Hamilton Depression Rating Skala   1. Nedsat stemningsleje(0-4) __________ 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser (0-4) __________ 3. Suicidale impulser (0-4) __________ 4. Indsovningsbesvær (0-2) __________ 5. Afbrudt søvn (0-2) __________ 6. Tidlig morgenvågning (0-2) __________ 7. Arbejde og interesser (0-4) __________ 8. Hæmning (0-4) __________ 9. Agitation (0-4) __________ 10. Angst, psykiske komponenter (0-4) __________ 11. Angst, somatiske komponenter (0-4) __________ 12. Gastrointestinale symptomer (0-2) __________ 13. Somatiske symptomer generelt (0-2) __________ 14. Seksuel interesse (0-2) __________ 15. Hypokondri (0-4) __________ 16. Manglende sygdomsindsigt (0-2) __________ 17. Vægttab (0-2) __________ Total score Sum 8 - 12: let depression 13 - 17: moderat depression >= 18: svær depression Generelle Bemærkninger Skalaen består af 17 items, der kan være tilstede ved det depressive tilstandsbillede. Skalaen er objektiv i den forstand, at det er den observerende person - og ikke patienten - der vurderer. Ved vurdering af tilstedeværelse og styrke af de enkelte items skal undersøgeren foretage sit skøn af patientens tilstand på undersøgelsestidspunktet. Nogle items er imidlertid mindre egnede til at blive bedømt ved "her og nu" vurdering, f.eks. sådanne items som vægttab og søvnforstyrrelser. I disse tilfælde må man foretage sit skøn af tilstanden i de sidste 3 dage op til interviewet. Søvnforstyrrelserne vurderes uafhængigt af eventuel hypnotisk/sedativ behandling. Selve interviewets varighed bør ikke overstige en halv time. Af hensyn til eventuel døgnvariation i tilstanden bør undersøgelsen altid foregå på et fikseret tidspunkt, f.eks. mellem kl. 08.00 og kl. 09.30. Skalaen er således kvantitativ, da den er konstrueret til alene at udtale sig om sværhedsgraden af det aktuelle tilstandsbillede. Ved de enkelte items gælder det, at hver pointsats (trinhøjde) indeholder de trinlavere værdier. F.eks. indeholder score 3 også 1 og 2. Hvis et item ikke er tilstede scores 0. Den følgende definitinsliste angiver for hvert item nogle retningslinier for gradering. 1. Nedsat Stemningsleje Dette item dækker såvel den verbale som den nonverbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed, håbløshed og hjælpeløshed. 0. Neutralt stemningsleje. 1. Hvis patienten kun på direkte udspørgen tilkendegiver, at han er mere modløs og trist end normalt. 2. Når patienten spontant tilkendegiver at være mere modløs og trist end normalt. 3. Når patienten yderligere non-verbalt viser tegn på nedsat stemningsleje f.eks. gennem grådtendens eller direkte gråd, ansigtsfraven bleg og ufrisk med f.eks. panderynker, usikker stemmeføring o.s.v. 4. Når patientens verbale ytringer om modløshed og hjælpeløshed eller de non-verbale ytringer farver interviewet, idet de ikke lader sig aflede. Herunder også dette, at patienten angiver, at stemningslejet "slår over i" en for ham fremmed oplevelse af, at han ikke længere kan give udtryk for sine depressive følelser, f.eks. gennem gråd. 2. Selvbeherskelser og Skyldfølelse0 0. Ingen selvbebrejdelse eller skyldfølelse. 1. Hvis der forekommer vage selvbebrejdelser, f.eks. om ikke at slå til, eller om at have svigtet. 2. Når selvbebrejdelser eller skyldfølelse er mere tydeligt tilstede. 3. Når patienten plages af svær skyldfølelse. Patienten vil ofte give udtryk for, at han føler, at den aktuelle lidelse er en form for straf. Sålænge patienten på det intellektuelle plan kan korrigeres herfor, scores 3. 4. Når skyldfølelsen urokkeligt fastholdes selv efter forsøg på korrektion, således at der er tale om en vrangforestilling. 3. Suicidale Impulser 0 : Ingen suicidale impulser. 1 : Hvis patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men uden ønske om at dø. 2 : Når patienten har ønske om at dø, men ikke planer om at berøve sig livet. 3 : Når patienten fremsætter planer om at begå selvmord. 4 : Når patienten inden for dagene op til undersøgelsestidspunktet har har forsøgt at begå selvmord. 4. Insovningsbesvær 0 : Intet indsovningsbesvær. 1 : Når patienten en enkelt gang eller to gennem de sidste tre dage har haft indsovningsbesvær. 2 : Når patienten konstant gennem de tre sidste dage har haft indsovningsbesvær. 5. Afbrudt søvn Herved forstås, at patienten en eller flere gange i nattens løb vågner for atter at falde i søvn. 0 : Ingen afbrudt søvn. 1 : Ved lejlighedsvis optræden. 2 : Ved regelmæssig optræden. 6. Tidlig Morgenvågnen Herved forstås, at patienten vågner tidligt om morgenen og ikke kan falde i søvn igen. 0 : Ingen tidlig morgenvågning. 1 : Ved lejlighedsvis optræden. 2 : Ved regelmæssig optræden. 7. Arbejde og interesser Herved forstås både performance og motivation. Især for hjemmearbejdende kvinders vedkommende kan dette item være vanskeligt at vvurdere, da denne patientgruppe ofte er mindre tilbøjelig til at anføre, når de har besvær med at udføre det huslige arbejde, idet de bruger omskrivninger, f.eks. "har taget lettere på tingene i den sidste tid". 0 : Vanlig arbejdsaktivitet og vanlige interesser. 1 : Ved følelsen af insufficiens i forbindelse med daglige aktiviteter. 2 : Når patienten har manglende motivation til at beskæftige sig med daglige aktiviteter. 3 : Når patienten er meget længere om at udføre de daglige aktiviteter. Under indlæggelsen, hvis patienten tilbringer under 3 timer om dagen med tilbudte aktiviteter. 4 : Når patienten er indlagt og ubeskæftiget i afdelingentrods tilbudte aktiviteter. Herunder også, hvis patienten skal hjælpes med de daglige fornødenheder. 8. Hæmning Dette item omfatter ændringer i talens og tankegangens tempo og ændringer i det motoriske tempo. 0 : Normal verbal aktivitet og normal motorisk aktivitet med adækvat mimik. 1 : Ved let stivnet mimik eller let træghed i replik. 2 : Ved mere tydelig hæmning af motorik eller træghed i replik og taletrang. 3 : Når interviewet er væsentligt forlænget på grund af den lange latenstid og kortfattede besvarelser eller meget nedsat motorisk tempo. 4 : Når det næsten er umuligt at gennemføre interviewet, respektiv ved en motorisk hæmning til og omfattende stupor. 9. Agitation 0 : Ingen psykomotorisk agitation. Bevægelseshastighed, specielt gestikulation vanlig. 1 : Ved let pillen, let urolig position i stolen, let kradsen i håret. 2 : Ved mere urolig position i stolen, hændervriden o.s.v. 3 : Hvis patienten er meget urolig, f.eks. må op at stå nogle gange under interviewet. 4 : Hvis patienten går rundt i undersøgelsesstuen således, at interviewet foregår med patienten gående omkring. 10. Angst, Psykisk Omfatter manglende evne til at slappe af, irritabilitet, bekymring over bagateller, frygt, panik. 0 : Når patienten er hverken mere eller mindre anspændt og selvusikker end vanligt. 1 : Ved lette former. 2 : Ved modreate former. 3 : Ved sværere former. 4 : Når tilstandsbilledet helt domineres heraf. 11. Angst, Somatisk Omfatter de fysiologiske angstmanifestationsformer : gastro- intestinalt ("sommerfugle" i maven, diarre, mavekrampe). Kardiovaskulært (palpitationer). Respiratorisk (hyperventilation). Indeholder også : Øget svedtendens, rysten på hænderne, "indre uro" og mundtørhed. 0 : Når patienten er hverken mere eller mindre optaget af somatisk angstoplevelse end vanligt. 1 : Ved lettere former. 2 : Ved moderate former. 3 : Ved sværere former. 4 : Når tilstandsbilledet helt er domineret heraf. 12. Gastrointestinale Symptomer 0 : Vanlig appetit og tarmfunktion. 1 : Ved lettere appetitnedsættelse eller tyngdefornemmelse i abdomen. 2 : Ved sværere appetitnedsættelse (f.eks. hvis patienten hyppigt skal nødes til at spise) og/eller ved nedsat tarmfunktion, evt. med krav om laxantia. 13. Somatiske symptomer, generelt Dette item omfatter ikke alene diffuse fænomener som tyngdefornemmelse eller trykken i lænd, ryg, nakke og hovedregion, men også træthed eller let trættelighed. 0 : Når patienten er hverken mere eller mindre træt eller smerteoptaget end vanligt. 1 : Ved lettere tilfælde. 2 : Ved sværere tilfælde. 14. Seksuel Interesse Omfatter nedsat seksuel lyst og tilfredsstillelse. Der sammenlignes generelt med forholdene gennem det sidste år forud for aktuelle episode. 0 : Hvis symptomet ikke er tilstede eller ikke er forsøgt bedømt. 1 : Ved lettere tilfælde. 2 : Ved sværere tilfælde. 15. Hypokondri Omfatter øget optagethed af legemstilstanden. 0 : Vanlig optagethed af legemstilstanden. 1 : Ved let eller tvivlsom optagethed af legemstilstanden. 2 : Ved udtalt bekymring over legemstilstanden. 3 : Hvis patienten er overbevist om at fejle noget somatisk, som kan forklare det aktuelle tilstandsbillede. 4 : Når symptombeskrivelsen har paranoid karakter og således ikke lader sig korrigere. 16. Manglende Sygdomsindsigt 0 : Erkender at være deprimeret eller nylig at have været det. 1 : Hvis patienten føler sin depressive tilstand som sekundær til dårlig ernæring, infektion, overanstrengelse, dårlige klimatiske forhold o.s.v. 2 : Hvis patienten nægter at være deprimeret, mens dette er helt klart for intervieweren. 17. Vægttab a : Ved første vurdering af patienten efter indlæggelsen omfatter dette item vægttab i forbindelse med aktuelle sygdomsperiode. 0 : Intet vægttab. 1 : Ved tvivlsomt vægttab 2 : Ved sikkert vægttab, mindst 2 kg. b : Ved de ugentlige vurderinger. 0 : Hvis vægttabet ligger mellem 1/2 og 1 kg. per uge. 1 : Hvis vægttabet er over 1 - 2 kg. per uge. 2 : Hvis vægttabet er over 2 kg. per uge. REFERENCER M. Hamilton, Brit. J. Soc. Psychol. 1967; 6 : 278 - 296. P. Bech et al., Acta Psychiatr. Scand. 1975; 51 : 161 - 170. Referenceprogram for depressionsbehandling   En depressionstilstand, som den defineres i ICD-10, fordrer at der gennem 14 dage har været mindst fire af de nævnte symptomer i generende og vedvarende grad, heraf mindst 2 kernesymptomer. Sværhedsgraden afgøres af antallet og intensiteten af symptomerne og hviler bedst på et klinisk skøn ud fra det kendskab, man i forvejen har til personen. En vejledende bedømmelse kan også opnås ved hjælp af Hamiltons depressionsskala som giver et talmæssigt udtryk for sværhedsgraden           Introduktion Depressioner en sygdom der rammer op mod 15 % af befolkningen på et tidspunkt af deres liv. Sygdommen har en tendens til at recidivere. Der er en stor arvelighed i sygdommen. Specielt ved den / de første episoder er psykosociale belastninger af betydning ved udvikling af den depressive tilstand. I mange tilfælde bliver depressionerne ikke diagnosticeret og derfor heller ikke behandlet. Det antages at de fleste selvmord foretages på grund af depressiv tilstand. Diagnosticeres tilstanden er der gode behandlingsmuligheder. Afgrænsning af sygdommen De diagnostiske kriterier for depression (ICD-10) er: Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:   nedtrykthed   nedsat lyst eller interesse   nedsat energi eller øget trætbarhed Mindst 2 af følgende depressive ledsagesymptomer: nedsat selvtillid eller selvfølelse   selvbebrejdelser eller skyldfølelse   tanker om død eller selvmord   tænke- eller koncentrationsbesvær   agitation eller hæmning   søvnforstyrrelser   appetit eller vægtændring Depressioner kan inddeles i:   Unipolære depressioner: Der forekommer kun depressioner Bipolære depressioner: Der forekommer både depressioner og manier Dysthymi: En kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk depression af svær, moderat eller let grad. Diagnostiske kriterier for vinterdepression:   Tre eller flere episoder med depression , der begynder indenfor samme 90 dages periode hvert år.   Remissionen forekommer også indenfor en bestemt 90 dages episode hvert år.   Sæsonafhængige episoder overgår klart ikke-sæsonafhængige episoder             Hvad er supervision? Supervision er en metode, som i form af samtale bringer en person eller en gruppe til selv at finde en løsningsmodel for et problem. Supervision kan være fagligt og / eller personligt udviklende, alt efter hvad der aftales i kontrakten mellem supervisor og supervisent. I supervisionen fokuseres der på løsninger og ressourcer frem for begrænsninger. Alle involverede personer har tavshedspligt, hvorfor supervision er et trygt forum med mulighed for  kreativitet og udvikling.   Den faglige supervision:   består af en supervisor og en eller flere supervisenter (fagpersoner). kan omhandle alt fra konkrete sager, strukturelle problemer, gruppeprocesser m.v. alt efter hvad der aftales i kontrakten. er et forum hvor fagpersoner kan finde ressourcer til at løse problemer i relation til arbejdet. Supervision kan således forebygge stress og udbrændthed. er en støtte til at det faglige arbejde bliver løst optimalt i forhold til fagpersonens ressourcer og er således en tryghed for, og beskyttelse af, såvel fagpersonen, som dennes klienter. er et forum hvor fagpersoner kan hente ny energi og opdage gemte ressourcer og fornyet kreativitet. er ressourceudvikling i mere bred betydning, idet de nye løsningsmodeller og ideer ofte vil inspirere personen ind i det private felt også.     En stor del af den nyere forskning omkring læring har fokus på refleksionens betydning for læring. Det betyder, at det synes meget centralt at understøtte refleksionsprocessen som forud- sætning for læring og udvikling. Samtidig er der i høj grad behov for at tilrettelægge efteruddannelse så den ligger i direkte tilknytning til arbejdspladsen og arbejdets art. Supervision er en styret refleksionsproces, hvor en erfaren konsulent er processtyrer i forhold til leder, team eller medarbejdergruppe. Supervisionens ramme og forudsætninger samt etiske grundlag aftales forud for supervisionsforløbet ligesom den enkelte supervisant selv opstiller de temaer og felter der ønskes supervision i forhold til. Supervision kan ses som en læreproces med meget konkret udgangspunkt i besværlige og evt. modsætningsfyldte opgaver fra hverdagen. Den styrede refleksionsproces udgør såvel en fælles gæringsproces for kollegagruppen som en individuel faglig og per- sonlig erkendelsesproces. Opkvalificeringen sker således konkret som ny inspiration i forhold til at takle vanskelige situationer og opgaver.       FREUD JUNG LPD-INFO(MED bl.a. PSYKIATRILOVEN)   Museet Psykiatrisk Hospital i Aarhus Overtaci

 

Private organisationer, foreninger, bevægelser mm.