Palliativ medicin

[ Startside ] [ Op ] [ Hypertension ] [ Diabetes ] [ Hjertesygdomme ] [ Stofskiftelidelser ] [ Bevægeapparatsygdomme ] [ Rygsygdomme ] [ Kræft ] [ Psykiske lidelser ] [ Palliativ medicin ] [ Lungesygdomme ] [ Apoplexi ] [ Demens ] [ Allergi ]

Palliative Care er defineret fra WHO 1990 som:
Palliativ behandling, pleje og omsorg(engelsk: care) er den aktive totale indsats for patienter, hvis sygdom ikke responderer på kurativ behandling, og hvor målet er opnåelse af den højest mulige livskvalitet for patienten og dennes familie.

	bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces
	hverken fremskynder eller udsætter døden
	lindrer smerter og andre symptomer
	integrerer omsorgens psykologiske, sociale og åndelige aspekter
	hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden
	tilbyder støtte til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet.

(Reference:WHO.Cancer Pain Relief and Palliative Care.Report of a WHO Expert commitee.Geneve,1990.(Technical Report. Series 804)

Plejeorlov ved alvorlig sygdom

Hvis man vil passe en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø hjemme, kan man søge orlov fra sit arbejdssted og modtage plejevederlag. Alle kan søge vederlaget.

Det er en forudsætning, at der foreligger tabt arbejdsfortjeneste og, at den syge er indforstået med ordningen. Plejevederlagets størrelse er individuelt og afhængigt af arbejdstids- og indkomstforhold. Som offentligt ansat har man ret til at holde orlov for at passe en døende - andre må aftale orloven med arbejdsgiveren.

Midlertidigt indlagt

Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for midlertidig indlæggelse på hospital - for eksempel for at aflaste den pårørende. Den pårørende mister ikke plejevederlaget, selvom den døende er midlertidigt indlagt.

Ansøgning

Den der søger om plejevederlag skal ansøge i den kommune, hvor den syge bor. Der skal forelægges dokumentation for ansøgerens indtægtsforhold samt en lægelig udtalelse om, at prognosen for behandling er udsigtsløs og om at sygehusophold ikke er nødvendigt. Ansøgeren skal endvidere søge om orlov fra sit arbejdssted.

Egen side om lidelse

FORENINGEN FOR PALLIATIV INDSATS

Kræftens Bekæmpelse:	http://www.kraeftensbekaempelse.dk
Sankt Lukas:	http://www.sanktlukas.dk

Hospice.dk:	http://www.hospice.dk

Var livet en dans på roser
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

(H.V. Kaalund, fra sangen ”Jeg elsker den brogede verden”)

Eric J. Cassel,M.D.:(N.Egl.J.Med.1982:356.639-45.)Oversat-primært til Norsk af Eva Marie Motzfeldt(og udgivet i Norsk blad: OMSORG nr.1-april 2000,17.årgang)

Abstract: Spørgsmålet om lidelsens natur og dens forhold til organisk sygdom bliver sjældent taget op indenfor medicinsk litteratur.Denne artikel forsøget at give en beskrivelse af lidelsens natur og årsagsmønstre hos patienter som gennemgår medicinske behandling.Baseret på kliniske observationer skilles der mellem lidelse og fysiske smerter og ubehag.Lidelsen er en personlig oplevelse,ikke bare kropslig,og har sit udspring i udfordringer som truer personens integritet som et sammensat socialt og sjæleligt væsen.Lidelsen kan også omfatte fysisk smerte,men lader sig ikke begrænse til den alene. At lindre lidelse og helbrede sygdom må anses som lige så vigtigt for den medicinske profession som helt og fuldt ønsker at gå ind for pleje og omsorg af syge.En læge som ikke har indsigt i lidelsens sande natur kan risikere at foretage medicinske beslutninger,som (selv om de kan være teknisk adækvate) ikke kun forfejler når det gælder at lindre lidelsen,men som i sig selv kan blive en kilde til lidelse.

Lidelse er oplevelsen af et misforhold mellem kunnen og villen.Lykke kan forstås som oplevelsen af et fællesskab i given og modtagen mellem frie personer.Lidelse er ikke altid en hindring for lykke.(Peter Kemp,Medicinsk Etik)

Lidelse er en kompleks relationsfølelse.
"Ægte lidelse"- Relation til biologien.
Eksistentiel lidelse-Relation til selvet.
Social konstrukltion-Relation til omverden.

Lidelse er den grad af fortvivlelse der opstår ved truslen om tab af den intakte person eller disintegration af personen-ligegyldigt af hvilken årsag.
Lidelse er en konsekvens af at være en person.Kroppe lider ikke-personer gør.
Eric Cassel
Lidelse opstår når man opfatter en truende ødelæggelse af personen;den fortsætter indtil truslen om disintegration er overstået eller til personens integritet kan genopbygges på en eller anden måde.
Mennesker med smerte fortæller ofte om lidelse afstedkommet af smerter-
når smerten føles ude af kontrol
når smerten er overvældende
når årsagen til smerten er ukendt
når "meningen"med smerten er uvis
når smerten er kronisk.

Lidelse ved smertetilstande kan letttes
ved at gøre årsagen til smerten kendt
ved at forandre dens "mening"
ved at demonstrere,at den kan kontrolleres
ved at gøre klart,at den hører op.

Eric Cassel

Alle mennesker har en transcendental dimension-et åndeligt liv,hvordan det så end udtrykkes eller opleves.I betragtning af den mængde af tankearbejde,som gennem årene er nedlagt i dette åndelige liv,så indeholder vor(lægers!) fælles viden ,meget lidt om transcendens,noget som bliver endnu mere mærkeligt,hvis man tænker på,hvor stor betydning åndelighed har for at lette lidelse.

Eric Cassel

Lidelse er universel og udbredt,er unik og individuel erfaring,er en kompleks erfaring,kan være såvel en positiv som en negativ erfaring,opstår som følge af oplevelsen af et tab af kontrol,kan have en særlig mening for et menneske.

Ovennævnte er inspireret af noter fra Hospitalspræst Christian Juul Busch fra et kursus 17.-20.sept.Fuglsang Refugium,Lolland.

Nærdød

1.Døden og den døende.Elisabeth Kübler-Ross.Gyldendal.1973.
2.Livet efter livet.Raymond A.Moody,Jr.Borgen.1977.
3Mere om livet efter livet.R.A.Moody,jr.Borgen.1978.
4.Gensyn med de afdøde.Raymond Moody og Paul Perry.Borgen.1994.
5.Den tibetanske dødebog.Ved W.Y.Evans-Wentz.Strubes.1988.
6.Sådan dør vi.Sherwin B.Nuland.Munksgaard/Rosinante.1994.
7.Den sidste fjende.Red.Bent A,Koch og N.J.Rald.Kristeligt Dagblads Forlag.1969.
8.En skånsom død.Simone de Beauvoir.Stjernebøgerne.1984.
9.Lys bag døden.Kirsten Mørch-Nielsen.Unitas Forlag.1993.
10.Når nære pårørende dør.Statusartikel.Povl Riis.Ugeskrift Læger 23.okt.2000.
11.ÆldreForum.Om sorg og omsorg.Riis P,ed.København:ÆldreForum,1999.
12.Når børn dør.Statusaartikel.Anne Sylvest og Birgit Peitersen.Ugeskrift Læger.23.0kt.2000
13.Den nødvendige smerte-om sorg,sorgterapi og kriseintervention.Davidsen-Nielse,.M.,Leick N.Munksgaard 1987.
14.Samtaler med den døende patient.Hans Martin Svarre og Hanne Würtzen.Statusartikel.Ugeskrift Læger.23.okt.2000.
15.Dødsangst,dødsbevidsthed og livskvalitet.Marianne Davidsen-Nielsen og Hanne Hovind.Månedsskr. Prakt.Lægegern.1994,72:925-37.
16.Den tibetanske bog om livet og døden.S.Rinpoche.Gyldendal 1995.

17.Faglige retningslinier for den palliative indsats:omsorg for alvorligt syge og døende.Sundhedsstyrelsen 1999.
18.Den døendes psykologi.H.M.Svarre.Oslo:Ad notam.Gyldendal,1998.
19.I dødens nærhed.Hennezel M.Tiderne skifter,1998.
20.Blandt løver,at leve med en livstruende sygdom.Davidsen-Nielsen M.Munksgaard/Rosinante,1995.
21.Dødsoplevelsens psykologi.Johannes Fabricius.Rhodos.1972.
22.Kommunikation med kræftpatienter.A.Faulkner og P.Maguire.Munksgaard.1999

23.Overgangen.En opmuntrende lidelseshistorie.Philippe Labro.Borgen.1997

24.Håbet i Døden.En vejledning i følelsesmæssig og åndelig pleje af døende.Christine Longaker.Lindhardt og Ringhof.1997.

25.Døden og dødsprocessen.Jes Bertelsen.Vækstcenteret,ISBN 87-89449-00-3 1995

26.Kunsten at dø.Religiøse traditioner og åndelig humanisme ansigt til ansigt med døden i dag.

Marie de Hennezel og Jean-Yves Leloup,Munkgaard,2001

Livets sidste fase-set fra en hospitallæges synsvinkel

At leve med døden-sorg og trøst

[Startside] [Praksisoplysninger] [Lægevagten] [E kons] [Kommune/ Region] [Om medicin] [Seniorer] [Sygdomme] [LINKS] [Embedslæger] [Etik] [Graviditet og børn] [Læge oplysninger] [Sundhed] [Arbejdsmedcin] [Rejsevaccination] [Flygtninge] [Alternativ medicin] [Influenzavacc] [SUNDHEDSSTYRELSEN] [Tympanometri] [Allergitestning] [Alkoholmisbrug] [Mad og fedt] [Tobaksmisbrug]