Rygerlunger
GOLD
og KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM
Diagnostik
og behandling af KOL i almen praksis
Definition
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en sygdom
karakteriseret ved vedvarende, ofte irreversibel, luftvejsobstruktion som følge
af bronchitis chronica og/eller emphysema pulmonum. Sygdommen er
kronisk progredierende førende til udtalt morbiditet og mortalitet.
85-90% af tilfældene skyldes
tobaksrygning.
Diagnose
og klassifikation
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og spirometri (målin af FEV1
og FVC) med
reversibilitets test.
Bemærk: Måling af peak-flow
alene er ikke velegnet til diagnosticering af KOL!
Bronkolidator
reversibilitets test:
Efter første spirometri inhaleres ß2-agonist alene (fx salbutamol
1 mg, terbutalin 2 mg eller fenoterol 0,2 mg) eventuelt i kombination med
antikolinergikum (ipratropium 80 µg). Spirometri gentaget efter 30 og 60
min afspejler effekten af hhv. ß2-agonist og antikolinergikum.
Glukokortikoid
reversibilitets test:
Spirometri
før og efter 10-14 dages behandling med 30 – 37½ mg prednisolon pr. dag.
Behandlingen kan seponeres uden aftrapning.
|
KOL Sværhedsgrad
|
FEV1 (% af
forventet)
|
Symptomer og fund
|
|
Mild
|
60-80
|
Tobakshoste
Ingen eller let åndenød
|
|
Moderat
|
40-59
|
Åndenød ved lettere anstrengelse
Hoste ± expectoration
Spredte ronchi ved auskultation
|
|
Svær
|
<40
|
Åndenød ved al bevægelse/i hvile
Hvæsende/pibende respiration
Hoste ofte med expectoration
Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer
|
Udbredning:
 | Specifik
anamnese inkl. tobaks- og erhvervs amnese |
| Spirometri
og reversibilitets test som anført ovenfor |
| Rtg.
Thorax |
| Ved
svær KOL tillige arteriel blodgas analyse |
| Efter
skøn tillige: EKG, hæmatokrit, S-alfa-1-antitrypsin, henvisning til
specialafdeling |
Differentialdiagnoser:
| Hyppige:
Astma, hjerteinsufficiens eller tumor pulm |
| Sjældne:
Trakealstenose, bronkieektasier, sarcoidose, cystisk fibrose,
ciliedyskinesi eller bronchiolitis obliterans |
Behandling
1. KOL i stabil fase
Tobaksophør
Den eneste behandling som har dokumenteret virkning!!
|
|
|
|
Farmakologisk behandling
|
Mild
|
Moderat
|
Svær
|
|
Korttidsvirkende ß2-agonist
|
p.n.
|
|
|
|
Antikolinergikum
|
p.n.
|
|
|
|
Korttidsvirkende ß2-agonist
+ Antikolinergikum
|
|
+ 4-6 dgl. + p.n.
|
|
Langtidsvirkende ß2-agonist
|
Uafklaret, men kan forsøges
|
|
Inhalationssteroid
|
|
Kun
v/ FEV1 < 1,25 l
|
|
N-Acetylcystein
|
20 % reduktion i
exacerbationer ved kronisk anvendelse hos patienter med > 5
eksacerbationer pr. år
|
|
Theofyllin depottab
|
Sparsom klinisk effekt, men kan forsøges
|
|
Peroral ß2-agonist
|
Obsolet, men kan anvendes
|
|
Leukotrien antagonister
|
Skal ikke
anvendes med mindre patienten også har astma
|
|
Antibiotika (forebyggende)
|
Bør aldrig
anvendes
|
|
Relenza® og
ligende antivirale midler
|
Udokumenteret virkning
ved KOL. Risiko for bronkospasmer. Dyr.
|
|
NYT: SPIRIVA
|
|
Non-farmakologisk behandling:
|
|
Vægttab v/ overvægt
Optimal ernæring v/undervægt
Fysisk træning 2 t. 3x/uge
|
}
|
+
|
+
|
+
|
|
Influenza vaccination årligt
|
+
|
+
|
+
|
|
Pneumococ vaccination
|
Bør overvejes, men
effekten ved KOL er dårligt dokumenteret.
|
|
Hjemme O2
behandling
|
|
v/
PaO2 < 7,3 kPa
|
| |
|
|
|
|
2. KOL med eksacerbation
| Intensivering
af den bronkodilaterende behandling. Kontroller patientens
inhalationsteknik. |
| Kortvaring
steroidkur: Tab. Prednisolon 50
mg dgl. i 3 dage + 25 mg dgl. i 3 dage + 12½ mg dgl. i 3 dage. |
| Antibiotika
behandling bør iværksættes ved påvirket almentilstand, feber og øget
mængde mukopurulent sekret. |
Første valg: peroral
penicillin 2 mio. x 3 (alternativt ampicillin 500 mg x 3) i 10 dage
Manglende klinisk effekt
efter 1 uge: Skift til makrolid antibiotika
Mukolytika
har ingen dokumenteret virkning ved anvendelse til akutte eksacerbationer og
kan ikke rekommanderes.
Faktorer
som taler for indlæggelse: Habituelt svær KOL, patient i O2
behandling, immobiliseret eller kan ikke sove / spise pga. eksacerbationen,
manglende effekt af ambulant behandling, pneumoni, tegn på komplicerende
sygdom (fx iskæmisk eller kongestiv hjertesygdom), konfusion, udtrættet,
respirationsfrekvens > 25, puls > 120.
Anden
behandling
Hjemme
O2 behandling:
Svær KOL med hypoxæmi (se ovenfor). Må ikke ryge, skal anvendes > 15
timer / døgn. Henvisning til sygehus.
Lungetransplantation:
Livstruende KOL i svær grad (FEV1 < 0,8 l, 6 min gangdistance
< 400 m, PaO2 < 8,5 kPa). Henvisning til
lungemedicinsk specialafdeling.
Institut
for Rationel Farmakoterapi, september 2000 / Steffen Thirstrup
KEND
DIN LUNGEFUNKTION
Velkommen
til rygerlunger
kommen
til rygerlunger
RYGERLUNGER
OM
RYGNING(TOBAK)
Ca. 250.000 danskere har astma, kvinder og mænd, børn og
voksne. Astma er altså en helt almindelig sygdom. De fleste med astma kan leve
et liv som alle andre og gøre det, de har lyst til, når blot de får den
rigtige behandling.
Astma er en sygdom, der påvirker de små og store luftrør,
som fører luften ned i lungerne, når du trækker vej- ret. Når man har astma,
trækker musklerne omkring luftrørene sig sammen, og luftrørene bliver fulde
af slim. Der bliver meget lidt plads til at trække luft ned i lungerne. Du kan
sammenligne det med at skulle trække vejret gennem et sugerør.
Det er forskelligt fra person til person, hvordan det føles
at have astma. Det kan være du, mærker din astma ved, at det bliver svært at
trække vejret, eller du bliver forpustet. Det kan også være, at du hoster,
har svært ved at løbe eller, at du hare føler dig træt og uoplagt.
Hvornår man får astma er også forskelligt fra person til
person. Nogle har kun astma, når de er fysisk aktive f.eks. løber. Andre mærker
deres astma hver dag, eller når de møder noget, de ikke kan tåle. Nogle er
allergiske og tåler ikke pollen, husdyr eller støvmider.
Alle, som har astma, har sarte luftrør. Det er derfor, du
sommetider hoster og får svært ved at trække vejret, når du kommer et sted,
hvor der er mange som ryger, eller når du går ud en kold, vinterdag, eller når
du kommer i nærheden af stærke dufte.
Man kan i dag behandle astma så effektivt, at de fleste
personer med astma ikke behøver at mærke deres astma hver dag, Men selv om
symptomerne forsvinder, er sygdommen stadig til stede.
Du kan selv måle, om dine luftrør er påvirkede af astma
Det gør du ved at puste i et peak flow meter.
Det viser, hvor hurtigt du kan puste luft ud - dit "peak flow". Når
du har det godt med din astma, er dine luftrør
åbne, og du kan puste meget luft ud hurtigt. Du får en høj måling på
peak flow meteret.
Når du mærker din astma, er dine luftrør forsnævrede, og du vil
puste langsommere og mindre luft ud (som at puste ud gennem et sugerør).
Du får en lav måling på peak flow meteret.
Dit personligt bedste peak flow finder du sammen med din læge. Det er det
peak flow, du helst skal have hver dag , så mærker du mindst til din astma.
Når du måler dit peak flow, kan du altså følge din astma.
Til at begynde med skal du måle dit peak flow hver morgen og aften i to
uger. Du skal huske at puste, inden du tager din astmamedicin. Du skal puste, når
du står op, og lige inden du går i seng, fx. før du børster tænder
Brug dit peak flow meter, når du:
er forkølet
ikke har det så godt, som du plejer
har åndenød om morgenen
vågner om natten med hoste/åndenød
hoster
føler trykken for brystet
må tage flere pust/sug af din anfaldsmedicin end du plejer
bliver forpustet, når du løber
bliver udsat for noget, du ved, kan give dig astma.
ASTMA(Netdoktor)
Kliniske
vejledninger for sundhedspersonale
KOL
KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Sygdommen er kronisk forstået på den måde at lungefunktionen er
permanent nedsat og ikke kan blive normal igen. Obstruktiv betyder at
der er modstand mod luftens strømning igennem bronkierne - det opleves som
åndenød og et forøget muskelarbejde for at trække vejret. KOL er som regel
forårsaget af rygning og kaldes derfor også
rygerlunger. I nogle
få tilfælde er en arvelig enzymdefekt medvirkende årsag til KOL. Langvarig
udsættelse for meget fine støvpartikler kan også være en medvirkende årsag.
Tabet af lungefunktion kan bremses ved rygeophør, mens medicin - især i de
svære tilfælde - kan stabilisere sygdommen og mindske åndenøden.
Rehabilitering er en hospitalsbehandling hvor genoptræning står i centrum,
men der indgår også andre former for behandling. Rehabilitering har vist sig
at have meget god effekt på symptomer, livskvalitet og fysisk formåen hos
patienter med KOL.
|
Kronisk Bronkitis
Kronisk bronkitis er en langvarig
irritationstilstand i luftvejene med vedvarende hoste og slimproduktion.
Kronisk Bronkitis forekommer oftest hos rygere, og symptomerne vil som regel
mindskes betydeligt hvis man holder op med at ryge. Ofte vil Kronisk
Bronkitis være ledsaget af
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, men det er
ikke altid tilfældet. Kronisk Bronkitis er i sig selv et ret fredeligt
fænomen, men når sygdommen er ledsaget af nedsat lungefunktion er der tale
om en alvorlig sygdom, hvor det er meget vigtigt at ophøre med rygning og få
råd og vejledning om medicin m.m. hos din læge.
|
Emfysem
Benævnes også "for store lunger" fordi
lungernes samlede størrelse er forøget. Denne udvidelse er imidlertid sket
fordi lungernes elastiske fibre er ødelagt. Som kompensation udvides
brystkassen ganske gradvist for at genetablere det elastiske træk i
bronkiegrenene så de ikke klapper sammen. De elastiske fibre ødelægges især
af rygning. Enkelte personer mangler et enzym der skal beskytte de elastiske
fibre og de udvikler emfysem meget hurtigt hvis de ryger. Svært emfysem er
altid ledsaget af Kronisk
Obstruktiv Lungesygdom og kan derfor også
kaldes for en variant af denne sygdom.
|
Rygerlunger
Rygerlunger er det samme som
KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Ordet rygerlunger er uheldigt - bl.a. fordi ikke alle tilfælde af KOL
skyldes rygning, selv om det er den mest almindelige årsag. Det er også med
til at give folk skyldfølelse fordi ordet rygerlunger understreger at de
"selv er skyld i deres sygdom". Det er jo imidlertid tilfældet med rigtig
mange sygdomme - åreforkalkning, sukkersyge og flere kræftsygdomme skyldes
således også en uheldig livsstil. Selv de der mener at leve sundt kan få
selvforskyldte sundhedsproblemer - se blot antallet af skisportskader hvert
år!
|
Medicin mod KOL
Generelt anbefales medicin som skal inhaleres,
f.eks. via en spray eller en pulverinhalator, frem for medicin i form af
tabletter. Det skyldes at effekten er størst og bivirkningerne mindst når
medicinen kun kommer ned i lungerne. I enkelte, svære tilfælde bruges dog
tabletter som supplement. Ved mild KOL, hvor der kun er symptomer af og
til, er behandlingen luftvejsudvidende medicin som tages ved behov. Denne
medicin virker normalt i 4-6 timer. Hvis symptomerne bliver mere eller
mindre konstante startes fast behandling med luftvejsudvidende medicin.
Her vil man typisk vælge præparater med lang virkningsvarighed f.eks. 12
eller 24 timer. Ved endnu sværere grader af KOL, hvor der kommer
forværringer med behov for hospitalsindlæggelse, vil man supplere med
inhaleret binyrebarkhormon som ser ud til at stabilisere sygdommen. Den
faste behandling med inhaleret medicin ser ud til at være gavnlig på flere
måder. Dels udvider den luftvejene, men frem for alt mindsker den
åndenøden, øger livskvaliteten og forbedrer gangdistancen og "konditionen"
i det hele taget. Under en hospitalsindlæggelse vil man typisk supplere
behandlingen med binyrebarkhormon i form af tabletter (prednisolon) og
muligvis antibiotika mod infektion i lunger eller bronkier. Denne
hospitalsbehandling gives typisk i omkring 1-2 uger, idet længerevarende
behandling giver større risiko for bivirkninger af prednisolonen.
Endvidere kan bakterierne blive immune overfor antibiotika ved langvarig
eller meget hyppig antibiotika-behandling. Den praktiserende læge kan dog
også starte sådanne kure med prednisolon og evt. antibiotika ved
forværringer som kan klares uden indlæggelse. Du kan se omtale af alle
præparater mod KOL i form af inhaleret medicin eller tablet-medicin i
Medicinhåndbogen
fra Dansk Lægemiddel Information.
|
Om ernæring
Hvis din vægt er normal eller du er overvægtig
skal du følge de generelle kostråd, som bl.a. siger at højst 30 % af
energien i maden skal komme fra fedtstoffer. Ofte har patienter med
KOL
imidlertid problemer med at holde vægten oppe, fordi appetiten er dårlig
og der bruges mange kræfter - og dermed energi - på at trække vejret. Hvis
du tilhører denne gruppe gælder der helt andre kostråd. Du skal spise
energirig kost, hvilket betyder kost med højt fedtindhold - omkring 50 %
af energien bør stamme fra fedtstoffer. Du skal også spise små og hyppige
måltider, hvor op til 50 % af kostindtagelsen stammer fra mellemmåltider.
Hvis du ud over lungesygdom også har problemer med sukkersyge eller
hjerte-karsygdom bør du drøfte din kosts sammensætning med din læge. Du
kan læse mere detaljerede kostråd på Fødevaredirektoratets hjemmeside
Alt om Kost som du
også kan finde i Link-sektionen længere nede på denne side.
|
Sæsonvariation i KOL
Det er velkendt at risikoen for at blive indlagt
med forværring i KOL er mindre om sommeren end om vinteren. Om foråret og
om efteråret er risikoen "midt i mellem". I en finsk undersøgelse fandt
man at der var 25 % færre indlæggelser i juli måned sammenlignet med
januar måned. I Danmark er der nogenlunde samme variation i
indlæggelsesmønsteret. Forklaringen er at der er mindre risiko for at få
virus- eller bakterieinfektioner i luftvejene om sommeren. En meget varm
sommer kan dog godt være belastende for personer med svær KOL. Du kan
checke vejrudsigten for de næste dage på
Danmarks Meteorologiske Institut
eller
TV2 Vejret.
|
